Hit med pengene Mette & co!

Hit med pengene Mette & co!

Jeg er virkelig bekymret. Selvom det går den rigtige vej med coronasmitten, så går det den gale vej med vores virksomheder og arbejdspladser. Det er nu 2.gang, siden corona lukkede Danmark den 13.marts, at virksomhederne skal udbetale løn til deres medarbejdere og afholde andre faste udgifter. For manges vedkommende vel at mærke UDEN at have haft en krone i indtægt siden den tvungne nedlukning. Og den dårlige nyhed er, at kun 14% af de virksomheder, der har søgt om regeringens famøse hjælpepakker, har fået de lovede moneter. Så: Hit med pengene Mette & co!

Jeg søgte selv den 3.april – og det eneste, jeg har fået, er en bekræftelse på min ansøgning. Jeg aner ikke, om eller hvormeget, jeg får i kompensation. Det er dybt frustrerende at gå rundt med en stor bekymringsknude i maven. For hvad bringer fremtiden i min lille biks? Ordrebogen er ryddet frem til september! Forleden fyrede SAS 1700 ansatte alene i Danmark. Landets ældste boghandel Arnold Busck er gået konkurs på grund af manglende likviditet – og har sendt 400 medarbejdere ud i arbejdsløshed. Og der kommer med garanti endnu flere konkurser, hvis ikke samfundshjulene snart snurrer, og regeringens hjælpepakker kommer i spil. For virksomhederne har brug for dem nu.

Hvad er problemet?

Hit med pengene Mette & co!

Det er slut med at købe dejlige bøger hos Arnold Busck. Trist!

Hvis du selv er lønmodtager, tænker du måske: Hvad er problemet – pengene kommer vel før eller siden? Så forestil dig, at du går og venter på din løn. Du skal betale husleje, vand, varme, el, mobil og mad. Men pengene kommer ikke ind på kontoen! Den er tom som en rumlende mave. Måske har du lidt på kistebunden – men ikke til flere måneder.

Det er sådan, TUSINDER af større og mindre virksomheder har det lige nu. De HAR allerede holdt den kørende med løn og faste udgifter i en måned. Ordrebøgerne er gabende tomme.Og nu skal de igen hente penge op af en tom pengetank. Og ikke alle har banker, der velvilligt låner ud. Så alt imens nogen hæver fuld løn – nogen endda uden at arbejde. Så kæmper andre for (arbejds)livet og kan blot se magtesløse til, at økonomien og virksomheden smuldrer.

Uretfærdigheden SKRIGER til himlen. Og som jeg har skrevet før, er vores regering i gang med et projekt, der har sat en stor kile ned mellem lønmodtagere, selvstændige og virksomhedsejere. Lønmodtagerne får 100% i løn under corona. Virksomhedsejere og selvstændige må (når pengene engang kommer) nøjes med 75% af deres omsætningstab – dog højest 30.000 kroner! Hvorfor denne forskel? Kan nogen forklare det?

Bør vi ikke behandles ENS?

Er det ikke rimeligt, at vi bliver behandlet ENS?  At alle – lønmodtager såvel som virksomhedsejer – får dækket deres REELLE omkostninger og ikke kun en brøkdel af det? Bør det ikke være sådan, at alle har ens chance for at komme helskindet ud af coronakrisen, uanset hvad man tjener?

En lønmodtager, som tjener 35.000 om måneden har jo planlagt sit liv og sin privatøkonomi ud fra de penge. En virksomhedsejer eller selvstændig, som normalt omsætter for 70.000 har gjort det samme. Han eller hun har sine faste udgifter, som ikke kan ændres fra den ene dag til den anden! Man kan jo ikke bare opsige sit kontor, sin lejlighed eller sælge sit hus eller bil her og nu! Og det er det mange, som er i ’sikker havn’, ikke forstår.

Hvis Danmark ikke skal opleve en tsunami af konkurser og lukninger, så skal hjælpepakkerne ud og virke NU. Og de skal fortsætte sommeren over, for krisen slutter ikke 8.juni. Den vil trække spor langt hen på efteråret. Så Hit med pengeneMette & co!

Tidligere corona indlæg:

Linda, en af coronahverdagens heltinder!

Kom stærk og fit gennem corona

Det er ikke slut endnu!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

7 kommentarer

  • G.

    10/05/2020 at 19:40

    Hvis alle skal behandles ens – så skal sygeplejsker og kasse assistent i supermarkeder – andre der har været på arbejde – have noget af Jeres løn din og min løn. Mange får for lidt i løn også efter Corona krisen. Vi alle skal jo “behandles ENS” Så hele Danmark burde få det samme i løn.
    Men dem som går på arbejde i krise og Corona krise tider burde få bonus løn – ekstra løn Tak – Vi er udsatte for smitte. Men nej intet ekstra på løn seddelen.
    Nu lød jeg nok lidt Robin hood..,agtig.
    Mange på mit arbejde blev fyret da Corona kom her til verden – de røg på kontant hjælp -fordi nogle ikke var i fagforening – andre kom på dagpenge – ikke noget at råbe hurra for – at fyre uskyldige mennesker – firmaer tog hurtig beslutning og chancen – smed folk ud…som om de var affald…nu var chancen der…
    Mange kollegaer gik fra hus og hjem.
    Så kom hjælpepakken til private – til at grine af…for nogle – en del kollegaer blev tvunget til at tage imod løntilskud – når deres løn er lidt høj – mistede mange 4000 – 6500 KR. Om måneden – Surt – dårlig hjælpe pakke for privat ansatte – så var det bedre – at være sygeplejerske eller pædagog – andet offentligt – så kan man gå hjemme med fuld løn og være offentlig ansat er gode tider – her i Corona tiderne.
    Burde de offentlige ikke dele med os andre og alle skal have ENS og behandles ENS nu.
    De stærke og med overblikket og overskud blev tilbage på arbejdsmarked i hele Corona krisen tiden…Og måtte arbejde 8-9-16 timer fordi en kollega/kollegaer lige blev syg.
    Heldig jeg blev på arbejdet i hele Corona krise tiden. Jeg fik fuld løn under sygdom – jeg blev smittet på arbejdet med Corona lige før krisen brød ud. “Tak”siger jeg bare for at få Corona – ved at udføre et arbejde korrekt. (Jeg burde have fået – Bonus og erstatning – for at blive smittet når – jeg udførte mit arbejde korrekt – men nej ingen ekstra penge). Kan Corona give kræft eller andet med helbredet senere???Det bliver måske takken.
    firmaet fik lidt små penge i godtgørelse – som syge penge – et par små øre – til at grine af.
    L…som de unge ville sige
    God aften
    G.

    Svar
  • Gitte Larsen

    03/05/2020 at 12:40

    Hej Line.
    Tak for en god blog og godt du belyser dette mega frustrerende problem🙏 Det hører vi jo ikke så meget om i medierne.
    Jeg synes det er så synd især for alle små selvstændige, som ser deres drøm smuldre hen🌹 Det er så trist og virkelig bekymrende.
    Jeg håber i snart får pengene, så man kan have bare lidt ro i maven. Og nej, det er ikke retfærdigt at der kun gives op til 75 %.
    Kh. Gitte og god søndag🌺

    Svar
  • Svend Mellhorn

    30/04/2020 at 22:19

    Mette Frederiksen og dermed Wammens flotte odiöse tilbud om hjälpepakken/er.
    Ren instrumentel fosög paa projektion som ikke naar maalet.

    Svar
  • Jette Johansen

    30/04/2020 at 13:07

    Kære Line, og TAK for super skarpt indlæg, med væsentlige pointer.
    Uretfærdigheden er stor, al for stor, og mærker selv i den grad at hjælpepakkerne er al for dårlig udformet, og giver ondt i maven! Jeg er også selvstændig, og det endda med et rejsebureau, som har virkelig dårlige odds. Uagtet at opgaven Corona både er uvelkommen, og ikke set før, burde politikerne kunne klare det bedre. Hvem mindes ikke den dag d. 19 marts hvor Nicolai Wammen sagde at regeringen holder hånden under dansk erhvervsliv….. suk!
    Beder til at der snart er bedre tider forude, tror dog vi alle må indstille os på nye tider.
    kærlig hilsen Jette

    Svar
  • B.

    30/04/2020 at 12:46

    Det er så fint og stort at lave hjælpepakker for flere milliarder kroner, men forestil dig lige hvor lang tid det tager at sidde og kigge hver enkelt ansøgning igennem for at skulle betale de summer penge – det havde de vist ikke tænkt på – hvor meget admin der ligger i det arbejde! Det havde været så meget lettere at betale skat/moms retur for det sidste kvartal (eller to for det kommer til at tage tid før mange kan genstarte deres forretning) som så mange kloge topledere har været ude og foreslå.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      30/04/2020 at 13:00

      Kære Betinna.

      Det ved jeg godt – men det hjælper joniske de virksomheder, som står intet akut likviditetsproblem.

      Det nytter jo ikke at hjælpen først kommer om to måneder.

      Øv😣

      Svar
      • B.

        30/04/2020 at 16:02

        Hej Line, det var ment som en kritik af regeringen, at de ikke har planlagt det her ordentligt. det er dybt kritisabelt at så få har fået udbetalt penge.

        Svar

Skriv et svar