Mette glem nu ikke de stressramte!

Mette glem nu ikke de stressramte!

TUSINDVIS har læst mit indlæg for nylig om at gå ned med stress og, hvad det har gjort ved mig og mit liv. Det er blevet omtalt i BT, Avisen DK, og rigtig mange af jer har delt jeres egne stress historier her på bloggen, på Facebook og LinkedIn. Jeg har læst HVER og én af dem. TAK af hjertet for jeres åbenhed og ærlighed. Jeg sidder dog med en underlig knude i maven og tænker: Mette glem nu ikke de stressramte!

Mette glem nu ikke de stressramte!

Mange ender som en skygge af sig selv – ligesom jeg selv

Hvilken Mette, jeg taler om, vender jeg tilbage til længere ned i teksten.

For mange af jeres historier vidner om, at der er mennesker, der betaler og har betalt en høj pris for deres arbejdsliv. Jeg tænker også på dem, som står midt i det, og ikke ANER; hvad der skal ske med dem, som fx Kirsten, der er færdig med at være skolelærer og som skrev i en kommentar på bloggen:

” Inden jeg overhovedet kan se en fremtid på arbejdsmarkedet, skal zombien nedkæmpes. Hvor trist det end er, har den (stressen) fået en hjælper, Systemet. Det er underligt, at man netop med stress, depression og andre mentale forstyrrelser, hvor sindet i forvejen er på overarbejde, skal erkende, at du straffes økonomisk ved ikke at kunne sætte en dato på din hjernes heling. Det virker fuldstændig absurd at modtage afslag på sygedagpenge, fordi du ikke er dødelig syg, eller du ikke ved præcis, hvornår du kan vende tilbage på fuld kraft. Et brutalt ingenmandsland befolket med zombier uden retningssans.”

Vi har et problem. Danmark har et problem. Verden har et problem – verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress vil være en af de største sygdomsfaktorer i 2020. Det er skræmmende.

Og det er ligeså skræmmende at læse, at 35.000 danskere er sygemeldt med stress hver eneste dag. At 430.000 dagligt oplever alvorlige stresssymptomer. Og at 1400 dansker hvert år DØR som følge af stress ifølge Stressforeningen.

Mette glem nu ikke de stressramte!

I dag holder jeg bla. foredrag om at gå ned med stress og vende tilbage

Og de her tal er ikke engang friske – de er 5 år gamle. Så længe siden er det siden, at man har lavet en større stressundersøgelse i Danmark.

Jeg bliver både frustreret og bekymret, når  socialdemokraterne med deres forkvinde Mette Frederiksen i front går til valg på, at nedslidte danskere, skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid. Ikke at tanken ikke er fin og smuk – men der er altså noget galt. For de ’nedslidte’ gælder åbenbart kun mennesker, som er FYSISK nedslidte som fx murere, tømrere, bygningsarbejdere, sosu’ere. De tusinder, der er ramt på HJERNEN eller PSYKEN tæller tilsyneladende ikke med. Det forstår jeg som stressramt ikke – det er uretfærdigt og urimeligt. Det er derfor jeg skriver: Mette glem nu ikke de stressramte.

For hvad med socialrådgiverne, folkeskolelærerne, lægener, pædagogerne, gymnasielærerne, journalisterne, som faktisk er blandt nogle af de mest udsatte? Det har jeg lige læst i en anden undersøgelse.

Skal vi ikke anerkende og strække hånden ud til dem, der mentalt eller psykisk er slidt ned, som ikke kan vende tilbage til et normalt arbejdsliv? Det synes jeg personligt, vi har pligt til.

Mange er ligeså invaliderede, som de fysisk nedslidte – du kan bare ikke SE det. Men de kan mærke det, for de bliver heller aldrig ’den samme’, sådan som jeg skrev om forleden. Det er i hvert fald tankevækkende, at mange må skabe deres eget arbejde for at klare sig efter stress.

Hvad gør mon alle dem, der ikke kan?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

9 kommentarer

  • Gitte

    03/04/2019 at 12:59

    Jeg er så enig med dig.
    Jeg har selv været nede med stress for 14 år siden. Jeg har det fint i dag, men jeg er meget mere sårbar nu. Der skal ikke så meget til før jeg igen mærker symptomerne.

    Svar
  • Lars Lautrup-Larsen

    03/04/2019 at 17:43

    Hej Line.
    De tal du nævner er desværre ikke kun 5 år gamle. De stammer fra Statens Institut for Folkesundheds rapport: “Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark“, der blev udgivet i 2006.
    De er de seneste tal, der er opgjort udfra registreringer for hele landet. Alle efterfølgende landsdækkende undersøgelser har været spørgeskemaer, hvor de adspurgte selv har skulle vurdere deres stressniveau. Deri ligger der rigtigt meget usikkerhed.

    Der findes dog en ny undersøgelse blandt praktiserende læger i Sønderjylland, der er viser at 2,1% af 51.422 patienter har været sygemeldt med stress eller stress-lignende symptomer.
    Omregnet til landsplan svarer det til ca. 75.000.
    https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/02813432.2018.1499494

    Med venlig hilsen

    Lars Lautrup-Larsen

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      03/04/2019 at 17:50

      Tak Lars for at opdatere mig og alle andre.

      Det er oplysninger fra Stressforeningebs hjemneside, som jeg tog for gode varer. Jeg vil straks klikke på dit link.
      DBh Line

      Svar
      • Lars Lautrup-Larsen

        03/04/2019 at 17:56

        Ups! Jeg må lige korrigere mig selv.
        Ovennævnte 2,1% har ikke nødvendigvis været sygemeldt, men har fået konstateret stress- eller stresslignende symptomer af deres læge.

        Jeg bloggede lidt om problemet med, at vi ikke har konkrete tal sidste år – og jeg har også foreslået at der foretages en undersøgelse som den i 2006 snarest – og hver 5. år fremover – til Stresspanelet.
        https://tagstressalvorligt.dk/hvor-mange-stressramte-er-der-i-danmark/

        Med venlig hilsen
        Lars Lautrup-Larsen.

        Svar
      • Mette

        03/04/2019 at 18:09

        Hej Line. Tallene er ikke forkerte. De er bare som Lars skriver gamle og med en indbygget upræcises. Jeg tror Bl.a det skyldes at stress ikke har et diagnosenummer. Der findes derfor ikke en præcis optælling af hvor mange der får stress. Det er tilfældigt hvad lægen skriver, det kan være angst eller depression for eksempel hvis folk har fået det som en følge af stress eller noget helt tredie. Tak fordi du taler stresssagen! Det er så vigtigt at vi får skabt et samfund man kan leve i uden at få stress. Hilsen Mette, Næstformand i Stressforeningen.

        Svar
  • Dorien Hansen

    03/04/2019 at 18:03

    Vi har et problem vedrørende syge-dagpenge!!1 For det første burde beløbet være højere; når man er syg har man nok at slås med. Og for det andet skal der ikke værte en “udløbsdata”. Vores samfund h

    Svar
  • Birgitte Sørensen

    03/04/2019 at 18:59

    Hej Line
    Jeg har også været sygemeldt med stress der desværre udviklede sig til depression – det var i 2015-2016 jeg var sygemeldt og jeg arbejder nu kun 4 dage om ugen med den dertil nedgang i løn, da jeg ikke kan overskue mere og på min fridag sover jeg for det meste stadigvæk. Det er ikke let at forklare omgivelserne, at mit hoved og krop stadig behøver hvile her 3 år senere.
    Hilsen Birgitte

    Svar
  • Lotte Klink

    04/04/2019 at 08:04

    Kære Line
    Tak for din fokus på stress. Jeg er kun delvist enig. For rigtig mange af dem der bliver ramt af stress, kan “sagtens” få det godt igen, og faktisk endnu bedre end før. De skal “bare” have den rigtig behandling, og det tilbyder vi IKKE i Danmarks sundheds-system. Og da der er mange der ikke har råd til at betale for den rigtige behandling selv, vil de gå rundt og være syge resten af livet! Det er SÅ forfærdeligt! Så hvis vi nu havde fokus på at hjælpe stressede på den rigtige måde, så ville det ikke være nødvendigt, at så mange fik lov til at gå tidligere på pension, som du her beskriver.
    Jeg gik selv ned med stress lige før jeg blev 40år, og fik ikke den rigtige hjælp. De sidste 11 år har jeg hjulpet stressede i balance igen, og det er ikke svært. Det handler “bare” om at gøre det på den rigtige måde! Nogle af dem jeg hjælper er rigtig syge af stress/depression, men hver gang gør jeg dem helt raske, så de kan fortsætte i arbejdslivet – på en meget sundere måde!
    Det handler bare om at forstå stressen og få ryddet ordentligt op efter den!

    Tak fordi du sætter fokus på stress. Det er meget vigtigt! WHO sagde jo allerede da jeg var nede med stress i 2007, at stress i Danmark ville toppe i 2020. Jeg tror mindst der skal lægges 5 år til, da vi som samfund slet ikke forstår hvorfor stressen kommer, hvad vi skal lære af den, og hvordan vi kan undgå den. Desværre!

    De bedste hilsner
    Lotte Klink

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her