Hvor langt ville du flytte for kærligheden?

Tør du starte forfra?

 I dag er det 4 år og 4 måneder siden, at jeg skrev det brev, der skulle ændre mit arbejdsliv for altid. Min opsigelse efter næsten 30 år i TV-ruden. Det var en beslutning, som tog både tid og en masse overvejelser. Turde jeg ? Hvad med økonomien ? Hvad kan jeg, og hvem er jeg, når jeg ikke er hende fra TV. Tør du starte forfra?

Bekymringerne stod i kø

Mange har siden spurgt, hvordan jeg turde, og ikke mindst hvordan jeg gjorde. Og jeg lover Jer, at tankerne og bekymringerne stod i kø. Men jeg var samtidig nået til et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg vidste, at jeg ikke kunne holde til de mange deadlines og lange sene vagter, jeg havde på min daværende arbejdsplads TV2 Lorry. Og hvis jeg nogensinde skulle prøve noget andet, så var det nu. Sidste udkald for sceneskift.

Jeg gik i banken for at få et overblik over min økonomi. Og jeg fik lukket den bekymringsdør. De seneste år havde jeg bevidst eller ubevidst ”skrumpet” min økonomi. Den dyre Volvo var solgt. Hver gang et stykke nyt tøj rammer klædeskabet, bliver et ældre stykke tøj solgt. Men måske allervigtigst fik jeg afstemt forventningerne med mine nærmeste.

Familien bakkede op

Min mor, der i årevis havde prædiket – ‘du må aldrig sige op, tænk hvis du ikke finder noget nyt’ – skiftede pludselig mening. -Gør det, sagde hun en dag i august, jeg bakker dig op. Og mine 2 sønner måtte jeg selvfølgelig også have med på råd. Deres liv blev jo også påvirket af mors ”usikre” fremtid. Jeg glemmer aldrig, da min yngste sagde: ”Mor, hvis det er det rigtige for dig, så er det også det rigtige for os. Jeg tudede af lettelse.

Der er tidspunkter i livet, hvor man er nødt til at bare at springe ud i det. Og håbe det bedste. Og det mest fantastiske er, at mange ting ligesom sker af sig selv, hvis man rækker ud, er åben, nysgerrig. Og ikke mindst vover.

Tør du starte forfra?

Rigtig mange har mistet deres job under corona  eller frygter, at de gør. Og mange føler sig usikre på fremtiden, det gør jeg også selv. Men jeg tror på, at alting løser sig. Det plejer det at gøre.  Vi er selv ansvarlige for det liv, vi lever. Og selvom det lige nu kan føles som en usikkert at kaste sig ud i noget nyt, så er det måske tiden til at finde ud af : Hvad brænder du for?Og en dag tør du måske forfølge den drøm.

Havde jeg ikke lukket de gamle døre dengang, havde du aldrig læst disse linjer på min blog. Så havde jeg ikke haft min Fitnesscamp i Marbella, for kvinder 45+. Jeg havde ikke haft den frihed, jeg har nu,

Så var måske stadig hende i TV. Det er jeg glad for, jeg ikke er.

Do it !

Andre indlæg i kategorien:

Er dit job din identitet?

Fotocredit: Claus Peuckert

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

8 kommentarer

  • Nina

    04/12/2020 at 17:58

    Ville frygtelig gerne starte forfra i mit arbejdsliv. Men har ikke den fjerneste ide om hvad jeg skulle lave og med en single skrantende økonomi, blir penge desværre ofte foretrukket og da der er ikke noget der hedder hurtige penge, så SKAL der bare tjenes ind så økonomien kan komme på højkant igen. Og da der kun er en selv til at tjene dem, er det efterhånden blevet til det ene slavepiskeri-arbejde efter det andet, som tilmed er opslidende natarbejde.
    Så forfra, ja tak. Men hvilken vej ???

    Svar
  • Hanne Rask

    01/12/2020 at 19:52

    Som min 14-årige sagde forleden: Mor, det er vildt at tænke på, at om ca. fem år står jeg måske samme sted som du gør lige nu; Uden job, uden indtægt, uden bolig, uden kæreste og uden rigtigt at vide, hvad jeg skal…
    – Tænk, du gad starte helt forfra, tilføjede hun.
    Og ja, tænk jeg gad. Jeg havde jo alt. Nu har det været tre år komplet ude af komfort-zonen, men hvor HAR det også været spændende og lærerigt.
    Nu glæder jeg mig til gengæld også over, at det hele så småt er ved at falde på plads, og det trænger jeg også snart til, vil jeg godt indrømme.
    Så ja, tør man starte forfra? Det kræver noget, men lyt til de svar der kommer inde fra, så ved man det;-).

    Svar
  • Annette Roslund

    30/11/2020 at 22:22

    Tak Line fordi du tog “springet” og giver af din viden fra en anden vinkel.
    Vi har brug for viden fra forskellige vinkler for at finde vor egen, og tilpasse os tidens mange oplysninger fra nær og fjern.
    Men nu, mens vi venter på at de får styr på den nye type influenza, kunne du så ikke planlægge en FitnessCamp for 70+ også? Det ville jeg så gerne.
    Bedste hilsner Annette

    Svar
  • Janet

    30/11/2020 at 12:47

    Godt du gjorde det Line. 👍
    Det er vigtigt at mærke efter og forsøge at få det bedste ud af både arbejds- og privatliv. Selv forlod jeg frivilligt arbejdsmarkedet i 2019 pga stress ifbm MCS, og bliver nu, priviligeret og heldigt nok, forsørget af min mand. Hver dag står jeg op og gør lige, hvad der passer mig. Blogger, fotograferer, træner, går lange ture med hunden og forsøger at blive helt frisk og stress-fri igen. Det slider nemlig på krop og sind at mistrives. Og det er kun dig selv, der kan ændre på vilkårene for din trivsel. 💙

    Svar
  • Ejnar Riis Hansen

    30/11/2020 at 12:31

    Hej Line.
    Jeg er ledig i øjeblikket og har taget tilløb flere gange, for at forsøge at komme i gang med noget selv, da jeg ikke orker det her vanvittige system vi hænger fast i længere. Jeg støder hele tiden ind i det samme problem. Økonomi. Jeg er ikke i en situation, hvor banker er meget bevendt og hver gang jeg taler med a-kassen, er det ligegyldigt, hvad jeg foreslår, så skal jeg trække forbruget af timer fra i mine dagpenge, når jeg arbejder for “firmaet”. Selv i den model, der hedder opstart af virksomhed i fritiden, skal jeg trække forbrugte timer fra, UANSET hvornår på døgnet jeg arbejder, og om jeg tjener penge eller ej. Jeg skal stå til rådighed for Jobcentret 24 timer i døgnet, skrive minimum to ansøgninger om ugen og stoppe arbejdet i virksomheden, hvis jeg bliver tilbudt job. Det helt ude i hampen. Jeg kan ikke leve uden dagpengene, så jeg er nødt til at lade være. Sidste gang jeg talte med a-kassen, sagde jeg, at de aldrig ville få lov til at bestemme over mit liv 24 timer i døgnet og jeg vil heller ikke skrive ansøgninger og stå til rådighed for jobcentret, hvis jeg vil opstarte egen virksomhed. Jeg ved ikke, hvad de drømmer om, men de lever ikke i denne verden. Jag sagde til dem, at jeg måtte konstatere, at det giver flere penge at sidde hjemme på sofaen og se TV2 News, end det gør at forsøge at starte op selv. Så lige nu er det det jeg gør, når jeg ikke er i netværket Seniorerhverv 50+. Men ikke hele tiden. Jeg roder stadig med ideen. Den webside jeg har tastet ind, er et projekt fra et kursus, men det er noget i den stil.

    Svar
  • Christina

    30/11/2020 at 12:04

    Hej Line🥰
    Jeg gjorde ligesom dig..tog springet og sagde mit faste job, som pædagog op. Det var faktisk 14 dage inden hele Danmark blev lukket ned. Jeg fik job i en tøj/souvenir butik, og jeg elsker det!!
    Jeg tog også et langt tilløb til den beslutning, men det var det hele værd.
    Nu kan jeg endelig sove godt om natten og humøret er steget mange grader.
    Bedste hilsner
    Christina fra Bornholm🎄

    Svar
  • Aage Krogsdam

    30/11/2020 at 12:04

    Hej Line
    Kan godt følge dig, i 1999 blev jeg fyret fra et godt og velbetalt job som presse – og informationschef – jeg var helt nede at vende rent psykisk – men jeg startede på bar bund som selvstændig kommunikationsrådgiver og freelance journalist. Det første jeg gjorde var at tage et TAXA kørekort og her suppllerde jeg min indtægt de første par år efter, men så kom der gang i min virksomhed. Jeg tog en rejseleder-uddannelse og igennnem 18 år var foruden freelance rejsejournalist også rejseleder for flere rejsebureauer – og har siden set næsten hele verden – det var en berigelse af mit liv og det var nok ikke sket, hvis jeg ikke var blevet fyret. Men jeg havde et enormt netværk og alle hjalp mig til at komme videre.
    mvh AAGE

    Svar
  • Erik Hulegaard

    30/11/2020 at 11:29

    Corvid-19 eroderer mangen en jobplatform og dermed økonomi for den enkelte (og dennes familie). Ovenstående er et livsdueligt og fint coaching-indspark. Netop det selvoplevne gør det nærværende. Og så er fotoet – i min optik – måske det allerbedste af mange.

    Svar

Skriv et svar