Vi er alle lukket mere eller mindre inde på snart 4.uge. Livet er så meget anderledes end normalt, og mange begynder at få ‘abstinenser’ og længes efter hverdagen. Ting begynder at være besværlige. Nogen keder sig, andre føler sig ensomme – og fristelsen til at gå ud og nyde det lune forårs vejr er stor : men kære følgere bliv hjemme, og når I går ud: Husk nu at holde afstand!
Hvorfor er afstand så svært?
Jeg har længe undret mig over, når jeg handler i mit lokale supermarked, eller når jeg går med min hund, hvordan mennesker går og står alt for tæt. Teenagepiger står dagligt nærmest kind mod kind foran vores lokale kebabsted. Mennesker står i kø i Brugsen i alt for lange køer ned gennem rækkerne af varer, fordi kun hver anden kasse er åben. Og så var der forleden, da jeg stod ved indgangen og sprittede hænder af. En ældre herre kom så tæt, at han nærmest pustede mig i nakken i forsøget på at få raget et par af de få plastichandsker til sig. Jeg vendte mig vredt, og bad ham pænt holde afstand.
Vi skal altså blive hjemme!
I dag kørte jeg forbi vores planteskole for at hente kalk og gødning til haven – måske burde jeg have ventet. Men jeg havde ikke forestillet mig så mange mennesker. Og slet ikke mængden af små børn, der enten løb rundt eller sad på mors eller fars arm. Eller de hostende kunder, der gik ubekymrede rundt mellem planter, blomsterjord og haveredskaber. I stedet for at blive hjemme.
I Spanien er mine venner lukket nærmest hermetisk inde på nu 4.uge. Og myndighederne har lige forlænget udgangsforbuddet yderligere 14 dage. De må kun handle en gang om ugen, lufte hunden indenfor 200 meter fra deres bolig og skal ellers blive indendørs med deres familier.
i Frankrig er det stort set det samme for min veninde og hendes mand, og hun kan ikke komme hjem til sine børn i Danmark, som hun ellers plejer en uge hver måned.
Forstår vi alvoren?
Vi har stadig langt større frihed her hos os midt i lukketheden. Men det bekymrer mig virkelig, om vi forstår alvoren i situationen. Om lidt er det påske, og myndighederne har lovet os friere rammer efter påske, HVIS vi kan holde os hjemme og holde afstand. Kan vi det??
Det SKAL vi – for prisen for at holde Danmark lukket i meget længere tid vil være ekstrem høj. Ikke kun for de små selvstændige. De store virksomheder. De arbejdsløse. Skolebørnene. Lægerne, sygeplejerskerne. De studerende. Familierne der er spændt hårdt for. Pensionisterne. De syge. Singlerne. Børnene…. Alle!
Så lad os nu klemme ballerne sammen i påsken og gøre, som der bliver sagt: #sammenhverforsig #blivhjemme
Det er vigtigere, end vi tror.
Andre indlæg i serien om Corona:
4 kommentarer
G.
08/04/2020 at 00:01Hej Line
Der må jeg give dig ret
Børne familien tror de er på corona ferie – på statens regning.
Så kunne vi lige så godt – have ladt samfundet stå åbent – så ingen mistede indtægt.
I parker ser jeg masser samlet i klumper og børn lege med 7-11 andre børn – tæt sammen – imens forældrene nyder solen.
Kl. 21.00-21.30 er der børn i super marked – børn løber rundt – leger fordi der ikke er så mange mennesker – men hov de kommer lige lovligt tæt på – så jeg var ved – at falde over et barn – det var da min sygdom var ved – at bryde ud – jeg ikke viste – jeg var ved at være syg – måske det barn er smittet.
Det er ikke børnenes skyld – men forældrene som skal tage ansvar – det er forældrenes skyld – Pas på dit barn – det er forældrene som skal have skældud.
Imens virksomheder kæmper og små firmaer kæmper – skal børne familien ikke bare holde corona ferie på – samfundets regning – Då kan det – da være ligegyldigt om Danmark er lukket ned. Jeg syntes det er uforskammet over for virksomheder/firmaer.
☹️G.
Jette Henriksen
07/04/2020 at 09:39Hej Line,
Tusinde Tak for din opsang til visse i samfundet !!
Er en af dem der er 100 % isoleret, da jeg er svær lungesyg.
Kunne/kan ud af vinduerne (bor i AArhus) se hvordan mange nu går, løber o igen en masse biler der køre. Dette startede få timer efter Mette Frederikensens breaking news for ca 1 uge siden. Ved fra mine venner, at der igen er mange i forretninger, nede i byen etc, o nogle tager ikke hensyn :-/
Undskyld mig, men jeg er en af dem der måske først kan komme ud om 2 – 3 mdr.
Er mutters alene, ser ingen (kan ikke lade sig gøre) er ikke ude, eller andet. Har heldigvis nogle Fantastiske venner, der et par gange har stillet sig ude i gården, så vi kan ses på den måde <3
Så PLEASE til alle, overhold nu reglerne, så vi der er isoleret kan komme ud igen måske om 1 mdr etc… Vi er alle nødt til at løfte dette sammen !!
Tanker til alle – Pas nu godt på jer <3
henrik kjaersgaard
07/04/2020 at 08:39Hejsa Line
Helt enig i dit beskrivelse af hvordan, specielt ældre og barnefamilier nærmest tror det er overstået… Det er det så ikke, og mette’s udmelding var vist rimelig enkelt at forså, Vi skal holde afstand. Jeg var ude og handle igår, og der var ikke kø ved vasken eller ved håndsprit dispenseren.. var ved at blive kørt over end af en rollator, og folk vader rundet i deres egen tanker eller i iver på at handle hurtigt, uden at tænke på de enkelte råd som vi skal overholder..
Stay safe out there..
Karina Leonora
06/04/2020 at 17:15Jeg er også temmelig træt af folk tror at det her er sjov og ballade.
Jeg tog mit barn ud af børnehaven en uge inden helvede brød løs.
Af forskællige årsager har jeg hverken dagpenge eller ret til kontanthjælp. Så med en indkomst i vores husholdning er vi mildest talt rabundus. Så LYT TIL HVAD DER BLIVER SAGT! Hvis jeg ikke snart kan komme hjemme fra og tjene penge igen,så ender vi på gaden så enkelt er det. Så til alle dem,som bliver klippet derhjemme eller andet. Stop venligst med det og tænk over at jeres tankeløshed påvirker andre!