Jeg har lige været en tur forbi datingsitet Tinder og swipet mig igennem et par hundrede mænd. Nydelige mænd bestemt. Og sikkert søde og reelle. Flere i min venindekreds er singler for tiden som jeg. Nogen er på sider som Elitedaters, andre på Match.com og andre igen på Tinder. Det er en jungle – og vi shopper mennesker, som var det havehynder i et coop-katalog. Har vi en syg datingkultur?

Jeg var til en middag forleden, og snakken faldt på, hvor man som mand/kvinde møder hinanden, hvis man ikke er til dating på nettet. I disse corona tider har det knebet gevaldig med lukkede arbejdspladser, cafeer, sportsklubber og fitnesscentre, og uden at have dokumentation for det, tænker jeg, at de mange datingsites har haft kronede dage.

Hvor findes kærligheden?

Jeg læste engang, at de fleste nye kæresteforhold netop starter på arbejdspladsen, i sportsklubben eller måske i børnenes skoler og institutioner. Altså ansigt-til-ansigt og i rammer, hvor der er et fælles udgangspunkt og referencer.

Og at dømme efter diskussionen under middagen, syntes langt de fleste at foretrække det direkte møde. Ingen swipe. Ingen småkække SMS eller anden skriftlig kommunikation. Bare to mennesker, der mødes ordentligt og pænt og ser, hvad der sker.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange mine singleveninder har grædt ’snot’ over mænd, de har mødt i datinglivet, hvor de investerer lidt (for meget) af sig selv i troen på at have fundet Mr.Right. Lige pludselig bliver linjen ’kold’ – beskederne og kontakten forstummer. Er de ’heldige’ bliver de fyret på en SMS, som det skete for en veninde for nylig. Hun havde inviteret manden til lækker middag – men han fik kolde fødder og droppede hende på en SMS.

Og jeg fornemmer, at der går et skår i hjertet hver gang. Vi mister troen på det modsatte køn,  og måske endda troen på og modet til at turde kærligheden.

Jeg har altid sagt til mig drenge, at man opfører sig med respekt og ordentlighed overfor andre – det gælder også i kærlighed. Og man bryder ALDRIG med et menneske, som man har set og haft et forhold til på en SMS. Det er uværdigt og uordentligt.

 Har vi en syg datingkultur?

Og så er det, vi er tilbage til overskriften. Den overfladiske SWIPE kultur, hvor mennesker reduceres til en ligegyldig figur, som man helt legitimt bladrer hen over og ’fyrer’ med et strejf. Præcis som var det havehynden, lampen, eller t-shirten, der ikke lige passer i farve eller stil.  Jeg tror, det påvirker mennesker, vores adfærd og syn på andre meget mere, end vi tror.  Og vi trænger til at få en ny datingkultur med respekt, ordentlighed og ærlighed som de store nøgleord.

Hvad tænker I?

Andre indlæg og dating/singleliv

Hvor mange må man date samtidig?

Mit datingliv på Match.com