I januar måned inviterede jeg en MAND ind på bloggen. Han hedder Mikkel – og udover at være mand og reklamemand, så er han sammen med sin kone Hanna på nu 33.år! Jeg bad dengang Mikkel om at komme med et bud på, hvorfor nogle par bliver sammen hele livet. Mens næsten halvdelen af os kaster håndklædet i ringen. Det kom der et fedt indlæg ud af: Er din mand også din ‘kæreste’?
Når man som jeg, har været skilt et par gange. Er det et tankevækkende indlæg, der minder os om en ret vigtig detalje: Husker vi at være KÆRESTER, når den første forelskelse har lagt sig, og hverdagen med sure sokker, skrigende unger, vasketøj og regninger flytter ind. Læs selv Mikkels sjove og skønne historie. Der er link til hans andre indlæg længere nede.
Mikkels indlæg
”Hvor længe har du været sammen med din kone?” Når jeg får spørgsmålet, svarer jeg, som det er. At jeg har været sammen med min kone i 32 år, og efter 12 år som kærester blev vi gift på min 30 års fødselsdag, så jeg (bedre) kunne huske vores bryllupsdag.
Svaret afstedkommer næsten altid et nyt spørgsmål. ”Hvordan hulen har I holdt sammen så længe?” Det er næsten som om, at der er et eller andet galt med os! Men med tanke på at halvdelen af landets ægteskaber ryger i vasken, og at vi i vid udstrækning allerhelst vil dyrke os selv … ja, så er det trods alt nok lidt usædvanligt.
Men hvordan? Har det bare været lutter lagkage og en dans på roser i alle 32 år? Nej, for saaatan da! Der har da været flere perioder med knastør sandkage og kold kaffe, hvor vi begge har tænkt, at livet kunne godt nok være sjovere.
Ring til hende hver dag
På et tidspunkt hvor min kone noget uretfærdigt syntes, jeg var et fjols, fik jeg et blændende råd af en god ven. ”Ring til hende hver dag, når du er på arbejde.” Til at starte med forstod jeg ikke idéen med det. Jeg havde jo lige set hende om morgenen … Og så sjov var hun heller ikke at tale med lige i den periode. ”Ring bare for at sige hej og høre hvordan hendes dag er. Ring om ingenting. Ring som du ville gøre 7 gange om dagen, hvis I var nyforelskede. Nu skal du bare ringe én gang om dagen. Gør det nu bare, din idiot.” Og hun blev faktisk glad! Også da jeg ringede dagen efter. Og dagen efter igen, Vi er derhenne, at hvis jeg ikke har ringet inden kl. 14, så kan hun selv finde på at ringe og spørge, om der er sket noget.
Det var vitterligt et wake-up call. For hvorfor holde op med at opføre sig som kærester, fordi man bliver gift? Man skulle jo tro, at man så ville hinanden endnu mere. Men i stedet sker der desværre ofte det, at man begynder at tage hinanden for givet og gå hinanden på nerverne på grund af et utal af pligter, rutiner og praktiske gøremål. Ikke mindst hvis der lige pludselig er børn. Man glemmer ganske enkelt at være kærester. Glæde den anden. Overraske den anden – altså positivt. Lytte til den anden. Rose den anden. Imponere den anden. Forføre den anden. Mange af de ting som gjorde, at man faldt for hinanden engang.
Husk at bruge tid på den anden
I stedet for at bruge tid på ægtefællen, fyrer man med glæde en masse energi af på sig selv eller alle andre mennesker. Så travlhed er ikke en undskyldning. Tiden er der jo. Man synes bare ikke, det er ligeså nødvendigt og sjovt at være sammen med ægtefællen. Men det kunne det måske blive? Dermed ikke ment, at man ikke må bruge tid på sig selv eller sine venner og veninder.
Tværtimod … det er jo med til at få solen til at skinne. Men det er en glad ægtefælle, der føler sig værdsat, også.
Når jeg siger til andre mennesker, at det kræver ligeså meget opmærksomhed at være i et langt forhold som i et nyt, er opfattelsen lidt, at jeg må have sniffet lim. For når man er i et langt forhold sker tingene jo af sig selv, og man kender jo hinanden ud og ind. Sikke noget ævl. Det tager ikke lang tid for mennesker at blive fremmede for hinanden.
Det gælder gamle skolekammerater. Det gælder tidligere kolleger. Det gælder venner og bekendte. Og det gælder ægtefæller … Især når man glemmer også at være kærester – selvom man har været sammen i 32 år.
Mikkels andre indlæg:
Mænd går også i overgangsalderen
Kan mænd og kvinder være venner
Om Mikkel Jønsson:
50 år, gift med Hannah, far til 2 børn på 18 og 16.
Kreativ direktør hos Saatchi & Saatchi
Forfatter til bøgerne: Udspring, Trekant og Henning elsker at få smæk.
Vintosse, tennisentusiast, fodboldfan (kun Liverpool) og vinterhader.
7 kommentarer
@ordvild
20/07/2019 at 18:13For 3-4 år siden spurgte jeg en aften min mand, om han tænkte på mig når vi ikke var sammen. Det viste sig at vi begge sender hinanden mange tanker i løbet af en arbejdsdag – vi vidste det bare ikke. Så nu sender vi hinanden en sms, når tankerne lige løber i retning af den anden. Det kan bare været et hjerte, en smiley eller kort besked – for lige at minde hinanden om at vi er der 😉
Line Baun Danielsen
21/07/2019 at 00:55Åh hvor lyder det dejligt❤️
Dindoll
18/07/2019 at 21:51min mand er min kærlighed 🙂
Line Baun Danielsen
21/07/2019 at 00:55❤️❤️
Susanne
12/07/2019 at 20:18Har været gift i 33 år, og han var også min bedste ven. Desværre mistede jeg ham for 1,5 år siden meget pludseligt. Og det er et KÆMPE savn, når ens soulmate ikke er der mere….
Line Baun Danielsen
21/07/2019 at 00:56Kære Susanne.
Det gør mig ondt at høre. Måske der kommer en dag, hvor du tør kærligheden igen.
Kh Line
Helle Bakke Sørensen
12/07/2019 at 11:51Jeg er 55 år. Jeg har været sammen med min mand i 34 år nu. Næste år kan vi fejre sølvbryllup. Vi giftede os først da vi havde været kærester i 10 år. Vi mødte hinanden da vi var 21 og 24 år og har været sammen lige siden. Ud over at være ægtefæller er vi også hinandens bedste venner. Vi taler om alt og fortæller hinanden alt (dog får han ikke altid at vide, hvad de nye sko har kostet selvom han sikkert ville grine af det :-)) Vi er sikre på, at vi skal være sammen altid.