Moderskabet er verdens bedste skab!

Det er fredag morgen. Jeg er alene hjemme. Min ældste er for længst flyttet hjemmefra. Den yngste er på vej til London. Klokken 6.33 tikker dagens første SMS ind: ’Så boarder jeg’ med en hjertesmiley. Jeg smiler lykkeligt, da jeg ser den. Moderskabet er verdens bedste skab!

Moderskabet er verdens bedste skab!

Min yngste Rasmus og jeg….

Kl. 8.48 tikker næste SMS ind. Den er fra min egen mor: ’Morn’ lille skat’ hjertesmiley. Og jeg har netop selv sendt en til min ældste, som allerede sidder bag pulten på universitet og studerer. Vi skal spise sammen i aften. Jeg føler mig lykkelig.

Jeg skrev for mange år siden bogen: Verdens bedste mor. En bog netop om moderskabet, og hvad det gør ved os. Mit eget liv tog en drejning for altid, den dag mine to drenge kom til verden. At blive mor er ubetinget den største og mest skelsættende oplevelse en kvinde (og nok også en mand) kan få. Intet bryllup, biler, forfremmelser eller titler kan konkurrere. At blive mor flytter for altid dit fokus fra dig selv – til dit barn.

Når vi bliver mødre, siger vi farvel til et liv med os selv i centrum. Og vi siger goddag til et liv med et kæmpe ansvar og mængder af lykkestunder og bekymringer. For det at få børn er en tveægget oplevelse. Det er glæde og bekymring. Det er latter og gråd. Og det er en lang øvelse i at sige FARVEL: Moderskabet er én lang adskillelsesproces fra det øjeblik, ungerne kommer til verden. Som mødre skal vi være der – men vi skal også give slip, selvom moderfølelsen aldrig slipper os. Jeg glemmer heller aldrig dag, min ældste flyttede hjemmefra!…

Nu er der ingen vej tilbage!

Min ældste Emil og jeg….

Nå vi engang har fået moderfølelsen ind vores hjerne og hjerte, så sidder den fast. Jeg tror, at man først oplever betingelsesløs kærlighed, når man står med sin nyfødte i armene. Og den kærlighed varer ved hele livet, ligegyldigt hvad livet bringer. For selvfølgelig kan relationen mellem mor og barn være en vej belagt med konflikter og skænderier – men når alt kommer til alt, så har vi kun ÉN mor. Og hun elsker os ubetinget altid. Og tilgiver altid.

Jeg er så heldig at have to mødre: Min biologiske mor og min pap-mor. De fylder lige meget i mit hjerte – og jeg ved at jeg gør det samme i deres. Men min pap-mor er også helt i særklasse rummelig og kærlig både overfor mig og mine drenge. Og selvfølgelig overfor min søster, som hun er biologisk mor til.

Moderskabet er verdens bedste skab fyldt med ubegrænset kærlighed, beskyttertrang, bekymringer og lykkefølelse. Jeg bliver stadig overvældet af en ubeskrivelig lykkefølelse, når mine drenge kommer væltende ind ad døren med et kæmpe smil og råber ”Hej moaar!”. Eller som i dag, hvor SMS’erne kommer i en lind strøm fra morgenstunden fra dem begge.

Moderskabet længe leve!

Moderskabet er verdens bedste skab!

PS

Det er min ældste søn, der har taget det fine portræt i toppen af indlægget.

PPS:

”Verdens Bedste Mor” kan stadig købes som bog og e-bog, jeg har lige set den på https://www.arnoldbusck.dk/boeger/boern-og-unge/verdens-bedste-mor og den kan lånes på biblioteket.

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Kirsten Jensen

    13/09/2019 at 11:17

    Kære Line
    Hvor har du ret, moderskabet er en betingelsesløs kærlighed som bare vokser. Når der så kommer børnebørn til så får man endnu en kæmpe lykkefølelse og kærlighed til de små og samtidig dobbelt op på bekymring. Men kærlighed og angsten for at miste går jo hånd i hånd.
    TAK for dine skønne indlæg, som jeg elsker at læse.
    Kærlig hilsen Mor og Mormor

    Svar
  • Vivi Schwaner

    13/09/2019 at 14:31

    Kære Line, Netop i morges fik jeg dette SMS svar fra den store på min fødselsdagshilsen: Tak Pap, jeg elsker dig. Bagefter kom denne SMS fra den yngste (som i øvrigt er autist): Hav en god dag, mor og pas på dig selv. Elsker dig. Jeg føler mig priviligeret at have disse drenge😍 Så jo, jeg forstår fuldt ud hvad du mener❣️

    Svar
  • Sanne

    13/09/2019 at 15:10

    Jeg plejer også at sige at man har ikke prøvet at elske før man har fået børn.
    Jeg har kun en søn, og han en tro kopi af sin far udenpå, men han ligner mig indeni. Vi taler meget sammen, og har en helt unik forbindelse. Jeg selv har desværre ikke et særlig godt forhold til min egen mor, men så varmer jeg mig ved hvor supergodt et forhold jeg har til min egen unge. Rigtig go’ weekend. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her