Er vi besat af pege og forbrug?

Er vi besat af penge og forbrug?

Det er torsdag aften, regnen trommer mod ruderne på Louisiana. Vi har næsten museet for os selv, lidt som i filmen ’Nat på museet’. Her er det bare virkelighedens rigdom i yderste potens, der vælter ud fra væggene. Er vi besat af penge og forbrug? Tænker jeg.

Er vi besat af penge og forbrug?

To stærkt optagede drenge!

Drengene og jeg taget på aftenudflugt for at se Louisianas nyeste og ret tankevækkende udstilling Generation Wealth. En fotoudstiling af den amerikanske fotograf Lauren Greenfield, som i billeder og film forsøger at beskrive menneskers jagt på rigdom, status, ungdom og berømthed.

Det begynder i Hollywood og Los Angeles. Men vi kommer verden rundt fra USA til Island og de nyrige i Kina og Rusland. Der hvor pengene er så store, at de bygger kopier af paladser som Versailles uden at blinke med øjnene.

Det er på en og samme tid frastødende og fascinerende. Vi går nærmest tavse rundt og kigger på de vilde billeder med både forundring og afsky. Unge i dyre biler med vaner som milliardærer i den del af udstillingen som hedder ’Fast Forward’. Små piger sminket og klædt ud som voksne kvinder til skønhedskonkurrence i ’Princess Brand’. Kvinder under kniven, der drømmer om det perfekte look i ’New Ageing’. Og jagten på berømthed i ’Cult of celebrity’.

’Jeg shopper derfor er jeg’

Fast Forward

Unge (2x Kardashians) i Beverly Hills fra Fast Forward. Pressefoto fra Louisiana

Måske tænker du: Hvad har det med mig at gøre: Svaret er, det har ALT med os at gøre. For vi er jo også en del af denne vanvittige rigdomsdyrkelse og forbrugskultur – bare i en anden verdensdel og i en anden målestok. Vi drømmer også hele tiden om andet og mere end det, vi har. En ny bil, cykel, sofa, nyt og smart tøj, sko, tasker og accesories. Det er forbrugsskruen uden ende. Mantraet hos dem vi møder på billederne er: ’I shop, therefore I am’. Og dem der har råd shopper videre. Mens dem, der ikke har, gør det alligevel. Jeg kom straks til at tænke på luksusfælden, som jo er et DANSK billede på det.

Bliver vi lykkeligere?

Bliver vi og dem på billederne lykkeligere? Eller hvad gør denne jagt på materiel og ydre velstand (wealth) ved os. Og hvor fører den os hen? Ud over afgrunden menneskeligt og måske miljømæssigt, går jeg og tænker i mit stille sind.

Er vi besat af penge og forbrug?

Min yngste og jeg

Er vi besat af penge og forbrug?

Min ældste som tænker klimaftryk og er vegetar

Jeg er selv et forbrugs menneske, en eventyrer, en kendis og en drømmer. Jeg elsker tøj, og jeg følte mig ramt. Generation Wealth er en genial udstilling, der er oplagt at se med sine teenage børn. Fordi den tvinger os til at tage snakken om, hvilke værdier, der er vigtige. Og hvad der driver os.

Min yngste er 18, den ældste er 23 og to forskellige steder i deres udvikling. Den ældste er begyndt at tænke over konsekvenserne ved verdens enorme overforbrug og er sprunget ud som vegetar. Mens den yngste elsker modeverdens kreative og flygtige tendenser, og drømmer om at indtage den verden, der ligger for hans fødder, når gymnasiet er slut. Og jeg forstår jo dem begge.

Vores børns fremtiden er på spil

I virkeligheden er det fremtiden, der er på spil… Og hvis alle jagter og tilbeder den ligegyldige rigdom, som udstillinger viser, så ser det skidt ud.

Vi brugte næsten to timer på Generation Wealth. Og jeg kunne godt have brugt mere tid. Hele turen hjem gik snakken i bilen om udstillingen og værdier.

En tankevækkende aften.

Du kan læse mere om udstillingen Generation Wealth her.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

8 kommentarer

  • Erik

    22/09/2019 at 21:41

    Rigdom er et tveægget sværd – jo mere du ejer og har, jo mere kan du også realisere dig selv på godt og ondt. Alle dine bedste og dårlige sider kommer frem i lyset. Og i denne udstilling bliver det tydeligt, hvor galt det kan gå – billede for billede bliver det mere og mere frastødende og ubehageligt og betragte denne overflod af materielle ting og Bling, Bling, Bling. Det er helt utroligt, hvor meget smagløshed, der kan købes for penge.
    Det kan anbefales, at i forbindelse med udstillingen at se Lauren Greenfields dokumentarfilm, der vises i koncertsalen hver tirsdag og søndag kl. 13:30. Så får man virkelig “det fulde billede”.

    Svar
  • Sanne

    12/09/2019 at 18:19

    Jeg er nok også temmelig atypisk. Jeg har for lang tid siden indset at jeg ikke bliver lykkeligere af at shoppe. Jeg har nu aldrig været den store shopper, og når jeg får trangen går jeg på genbrug eller loppemarked. Jeg ELSKER genbrug, som på alle måder er genialt. Jeg går i vintagekjoler fra halvtredserne (enkelte fra fyrrerne og tresserne), jeg syr, strikker og hækler selv (dét gør mig glad), og jeg har mine ting så længe at søn synes det er pinligt. Jeg er mester i at reparere ALT, for det gjorde vi i min familie. Jeg er faktisk også holdt op med at ønske mig noget, ud over hjemmelavede gavekort til hygge og kultur, jeg behøver ikke mere nillernaller som fylder op. Det eneste jeg virkelig godt kan lide at købe er bøger og musik på vinyl, for begge dele gør mig glad, og begge dele er nemt at finde brugt. Jeg sætter også en ære i at bruge op. Jeg forærer til venner eller genbrug og jeg har altid noget til salg. Jeg fik smittet min nu desværre x-svigerdatter og håber på at smitte flere med tiden. Måske jeg skulle se udstillingen. Tak for tippet, og rigtig go’ aften. 🙂

    Svar
  • Birgitte

    11/09/2019 at 13:22

    Interessant artikel.. virkelig – jeg elsker at læse noget der er helt fjernt fra min egen virkelighed. Jeg er også en eventyrer og en drømmer, men jeg er ikke en kendis og absolut ikke et forbrugsmenneske. Faktisk er jeg tiltagende et aftagende forbrugsmenneske og kan mærke, at jo ældre jeg bliver jo mindre får jeg behov for at købe – og kan i skrivende stund slet ikke erindre, at jeg har købt noget der ikke er til den direkte husholdning overhovedet.
    Bliver jeg mere lykkelig af det? Måske, i hvert fald har det gjort min hverdag væsentlig enklere, at der nu er langt mindre materielt at tage stilling til. Eksempelvis er alt det tøj, der er i skabet noget jeg kan lide og bruger og det tager ikke lang tid at vælge.
    I hele den verserende plastikdebat, tænker jeg ofte – at problematikken jo ikke er den enkelte plasticpose, men nærmere, hvad der eksempelvis bliver slæbt hjem i posen af tøj, der sandsynligvis er fremstillet under usle forhold i Asien – for netop tøj er en særdeles miljøbelastende produktion – og det har for mig været en øjenåbner i forhold til at bidrage til miljøtrykket.
    Den afledte effekt er, at økonomien er blevet væsentlig bedre, hvilket jeg har omsat til et helt andet arbejdsliv, så egentlig når jeg tænker lidt mere over det – tror jeg, at det vigende forbrug gør mig mere lykkelig og i hvert fald væsentlig gladere, men blot et helt andet indspark herfra som tak for din artikel 

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      11/09/2019 at 13:55

      Hej Birgitte.

      Tak for et dejligt inspirerende og spændende svar – endda fra din egen hverdag.

      Jeg øver mig i at gå samme vej!!

      Kh Line

      Svar
    • Lisbet

      12/09/2019 at 14:32

      Jeg er helt enig i Birgittes betragtninger!
      Fra min synsvinkel synes hele problematikken at være, at vi erkender, at der eksisterer et forbrugsproblem, som har ramt klimaet men der er desværre kun få som er klar til at acceptere at lide afsavn. Med de mange mennesker vi er på kloden – og hvor antallet blot stiger – bliver det svært når ikke engang den del af os som i årevis har levet i velstand og forbrug vil ændre adfærd for det er vel fuldt forståeligt at alle andre også gerne vil have del i dette.
      De bedste hilsner fraLisbet

      Svar
      • Birgitte

        13/09/2019 at 10:21

        Hej Lisbet, jeg er helt enig, vi er nødt til hver især at starte med os selv – og ændre adfærden og så må man håbe, at ringene spreder sig 🙂

        Svar

Skriv et svar