Ville du være gift med dig selv?

Jeg har været gift en enkelt gang i mit liv – med faren til mine 2 dejlige drenge. Vi var sammen i 10 år og gift i små 5 år. Jeg er aldrig blevet gift igen siden, og så har jeg i øvrigt stadig det store kirkebryllup til gode med fin ring og kjole. Og selvom jeg lige nu har kastet mig ud i dating-livet, så tænker jeg nogle gange: Line, det kommer sgu’ aldrig til at ske for – ville du være gift med dig selv?

Fan’me godt jeg ikke er gift med dig!

Ville du være gift med dig selv?

‘Godt jeg ikke er godt med dig’ – sagde min far med et grin

Min nu afdøde far sagde tit: ’Du er en dejlig datter, men jeg er fan’me glad for, jeg ikke er gift med dig!’ Jeg fik aldrig spurgt ham hvorfor, eller hvad han mente med det, så bemærkningen svæver stadig i luften som det tynde tylsslør foran alteret!

Men jeg har alligevel en fornemmelse af, hvad han mente. For heldigvis er det jo sådan i livet, at man bliver klogere med tiden – også på sig selv. Så når Romeo ikke står og synger under mine vinduer, eller prinsen på den hvide hest kommer buldrende ned ad min vej, så er der nok en årsag.

Har du nok i dit eget selskab

Man siger, at mænd har sværere ved at være alene end kvinder. Jeg kan kun tale for mig selv, og udfordring nummer 1 i forhold til at finde en partner er: Jeg kan godt li’ mit eget selskab – at være alene og bestemme selv! Min ældste flyttede hjemmefra forrige sommer, og jeg frygtede den tomhed, han ville efterlade, fordi han boede hjemme 24-7, hvor min yngste kun er her halvdelen af tiden. Jeg savner ham bestemt – men jeg har i den grad fået mere frihed og færre forpligtelser. Der er simpelthen bare mindre oprydning, vasketøj, indkøb osv. Og den tid bruger jeg nu på mig selv, mine veninder, mit arbejde og bare på at nyde livet! Hold fest hvor tiden flyver!

Er det kun din måde der dur?

Ville du være gift med dig selv?

Udfordring 2: Min måde er bedst! Eller er den?

Udfordring nummer 2 handler om, ’at kun min måde dur’. Det er som om, at jo ældre vi bliver, så føler vi, at vi har patent på, hvordan et æg skal koges, en karklud vrides, bordet dækkes, græsset slås, hvilken vej knive og gafler skal vende i skuffen. Og jeg kunne blive ved. Det lyder jo helt gak !

Så tanken om, at nogen kommer og udfordrer ’vores måde’ at gøre tingene på er nærmest skræmmende!

Nu hører jeg samtidig til i kategorien af perfektionister – ligesom min far. Han var typen, der klippede græskanterne med en saks, og som havde knivskarpe pressefolder i cowboybukserne. Så slem er jeg dog ikke, men tæt på ! Og når han sagde:’ Jeg er fan’me glad for jeg ikke er gift med dig’, så tror jeg, det var, fordi han så sit eget spejlbillede i mig.

Hvor kræsen er du?

Ville du være gift med dig selv?

Udfordring nummer 4: Jeg elsker at gå i nat- eller træningstøj og bare være ‘grim’ i dagevis!

Udfordring nummer 3 er, at jeg er kræsen i forhold til mænd. Kræsen på den måde, at det skal være den rette, , intellektuelt, menneskeligt og fysisk. Jeg bliver træt ved tanken om at skulle sove med en ’snorker’ eller en ’prutter’. Også selvom det jo er ret menneskeligt – og jeg sikkert også selv gør det! Så det er jo nærmest urimelige krav!

Udfordring nummer 4 er, at jeg er blevet magelig! Jeg har nok i den familie og de venner, jeg har. Og så elsker jeg at gå for mig selv og være grim en hel eller halv dag med morgenhår og nattøj. Og det går jo ikke, hvis jeg samtidig selv stiller krav til det modsatte.

Så tilbage til spørgsmålet: Ville jeg være gift med mig selv ? Svaret er : Et rungende NEJ nok ikke ! Men jeg er gået i skarp træning for at blive ‘bedre’ og mere rummelig, for jeg VIL jo gerne tosomheden.

Ville du være gift med dig selv ?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

17 kommentarer

    • Line Baun Danielsen

      17/01/2020 at 14:13

      Hej Bedste…

      Fordi det er en opdateret genudgivelse. Jeg har plukket i nogle af de 411 indlæg jeg har skrevet siden starten og genudgiver de bedste her i januar – ligesom jeg gjorde i juli, hvor jeg holdt ferie. Men de er alle opdaterede😊
      De nye kommentarer ligger nederst

      God weekend

      Svar
  • Gitte jørgensen

    17/01/2020 at 10:22

    Jeg nyder at bo alene, men jeg nyder bestemt også tiden med min kæreste. Jeg er 52 og min kæreste er 56. Vi er enige om at nyde tosomheden, når vi har lyst. Vi har begge hjemmeboende børn, som har brug for os som forældre. De konflikter der kan opstå ved at bo sammen med hver vores hold teenagere er vi foruden. Vi elsker tiden sammen men også hver for sig.
    Jeg ville ikke være gift med mig selv, jeg er alt for selvstændig, egenrådig og nok også lidt sær.
    Tak for et ærligt oplæg Line.

    Svar
  • Henning Neldeborg

    16/01/2020 at 17:49

    Jeg skal da ikke giftes med mig selv eller andre tror jeg, men jeg anser mig selv for en person, som er værd at kende for “den rette”. Jeg er forlængst holdt op med forsøg på at tilpasse mig andres forventninger, da det aldrig har givet andet end midlertidige tilfredsstillelser, fordi det ikke i længden er holdbart at tilsidesætte sine egne tanker, ideer og behov i bytte for en falsk tryghed og stjålen lykke….. I “vores alder” bør det vel være iorden at nyde hinandens ærlige og oprigtige selskab, uden at sige ja til noget gøgl om det halve kongerige og de levede lykkeligt til deres dages ende….. Så nej jeg har ikke tænkt mig at udnytte andre, men er klar/parat til en meningsfuld udveksling af fælles glæder og behov…..

    Svar
  • G.

    16/01/2020 at 13:31

    😂🤣Det rammer godt Line
    Kender det med at være for perfekt – tingene… skal ligge på en bestemt…måde…opvaskemaskinen skulle tingene ligge/stå på en bestemt måde – så det er nemt at tømme – lidt for meget kontrol – her…der… med tingen… meget sart og lidt speciel – sådan vil jeg beskrive mig selv.
    Prøver at ændre mig…lidt…så der kan blive plads til en ny kæreste – Jeg er Ny single på over 3 måneds – Hvor skønt med frihed…og kan gøre hvad man vil…mærke…Luft…Luft…Luft…det skulle jeg have gjort for længe siden…
    Men på et eller andet tidspunkt vil jeg nok savne en kæreste – er bedst til tosomhed.
    Så jeg er på dating jagt…har lidt kontakt med kvinder – men får osse lidt kolde fødder…nogle kvinder stiller krav…vil mere end bare være kærester en gang om måneden eller et par gange om ugen –
    Kan jeg bare smide mit nye single liv væk – her og nu – Jeg tænker…kikker…men tænkt hvis – jeg gik glip af den rigtige kvinde – men kræsen har jeg lov at være – forhåbenligt/ønsket om at finde en for resten af livet.
    Gift med mig selv hmmm…Ja der rammer du rigtig – vi skal nok justere os selv lidt – før der er plads til en anden – nogle gange bare sige pyt…
    Jeg giver Henrik V Blunck ret i det han skriver – kommer altid med inspirerende og gode kommentar.
    Jeg har læst/set at nogle kvinder gifter sig med sig selv – i Smuk hvid kjole – stort bryllup – men der står hun så alene og præsten spørger – vil du gifte dig – med dig selv – hun svare – JA.
    Alle gæsterne jubler…så der fest. Jeg syntes det var sejt gjort – at kunne gøre det med sig selv.
    Men giftes med mig selv på denne måde -Nej. Så vil jeg vente…om jeg så skulle vente i evighed…på den rigtige kvinde.
    Vinter hilsen 😊G.

    Svar
  • Pål Hanson

    16/01/2020 at 11:44

    Et samliv er én lang process, som glidende ændrer sig undervejs. Man starter med at være vildt forelsket, i mit tilfælde fik vi nogle børn, mange rent faktisk fire sammen, og så min datter der kom med fra første forsøg, efter forelskelsen bliver man ofte ramt af dagligdagen og det er vel her et forhold skal stå sin sande prøve.

    Det kræver en masse, og kriser har der været. Men de er også overvundet. Fordi forelskelsen bliver til kærlighed. Og ligegyldig hvor urimelig vi ind imellem er overfor hinanden, så er det at vågne op sammen, tage på ferie sammen, nyde oplevelser sammen et bærende element i vores samliv.

    Ensomhed og tid alene er der også plads til, meget mere nu hvor børnene er blevet voksne, og det at give plads er med til at styrke kærligheden!

    Også når jeg snorker om natten eller min kæreste prutter 😉

    Svar
  • ANNE-METTE WILLUMSEN

    16/01/2020 at 11:05

    Lige mine ord 🙂 så hvis man bare kunne finde en mand der havde det på lige den måde…. det kunne være godt.

    Svar
  • Henrik V Blunck

    23/11/2018 at 18:21

    Super velskrevet, og dejligt du altid er så ærlig i dine indlæg her på bloggen. 🙂
    Jeg genkender meget af det, du skriver. Jeg tror faktisk det er en af grundene til, at vi er mange, der vælger at forblive single. Ikke at man ikke kan se forbi fejl og ‘andres måde at gøre tingene på’, men tosomheden kræver for mange kompromisser – og det er nu rart, at man helt selv bestemmer hvad man gør og hvornår man gør det…
    God weekend herfra. 🙂

    Svar
  • passion4food_and_running

    21/11/2018 at 20:57

    Virkelig et udfordrende spørgsmål, og jeg ved at BS har kastet samme spørgsmål op i et af hans programmer. Er selv årgang 71’er, med en søn der lige er fyldt 2o år som jeg har boet sammen med i mange år alene. Han er også flyttet hjemmefra og selvom jeg savner ham hver dag, så nyder jeg også den frihed jeg har i, at kunne lufte løbeskoene, mødes med veninder på kaffedate, tage en spontan tur til kbh (bor i Århus) og single. Hvis jeg “løber” ind i den rette, vil jeg være open-minded og give ham plads, og lade ham være MAND! – men med ønske om, at bo alene så vi hver især kan få tid til os selv, og har det som dig Line, at jeg nyder mit eget selskab og har meget brug for, at lade op da jeg arbejder meget og et sensitivt væsen, så han skal helt klart også kunne rumme mine “særheder”. Og så skal han bare være sig selv. Har ikke (længere) en liste over “krav” for vigtigt er det netop som du skriver, at det er vigtigt at se indad – jeg holder mere og mere af det “uperfekte”. Bedste hilsner Lene.

    Svar
  • Lene

    21/11/2018 at 18:54

    Tja, det er da bestemt nogle tanker jeg har gjort mig, da jeg blev skilt efter 23 år🙄B.S.christiansen var den første jeg hørte stille det spørgsmål, og bestemt noget alle i et forhold bør stille sig selv periodisk.
    Jeg er nu kommet frem til, at er kærligheden til stede hos begge, og man har viljen til at indgå kompromis – ja så gad jeg godt være gift med mig selv🤗ikke, at jeg ikke har “fejl” men er kærligheden til stede, bærer man over.
    Jeg glæder mig til en ny partner der gengælder min kærlighed – men giftes skal jeg nu ikke😉

    Svar
  • Betina Winkler Kevings

    21/11/2018 at 18:28

    Dejligt at høre det ikke kun er mig der er som du beskriver, men jeg ville gerne være gift med mig selv, det ville være nemt og rart men jeg ville ikke have min læremester som jeg har nu som kan give mig kam til håret, fordi han ikke er som mig, og heldigvis for det, har lært en masse om skygger pga han samt en masse om mig selv, som at slippe min kontrol og slappe lidt af, for kærlighed er vigtigere end at tingene står rigtigt i opvaskemaskine osv. ❤️

    Svar
  • Helen Bloch

    21/11/2018 at 17:49

    Svært men klogt spørgsmål 🤔 som skilt efter mange års ægteskab og i nyt forhold – dog ikke gift, kan jeg kun sige, at man skal gøre sig umage. Tænke ind ad – hvad krav stiller man egentlig selv – og hvad gør jeg selv. Men når man samtidig får lov at være den man er – så tænker jeg – jo det tror jeg faktisk gerne jeg ville 🤔😚 men en god ting at tænke over og samtidig overveje hvordan man kan være med til at gøre dagen i dag god for den anden😚 og sig selv.

    Svar
  • Finn Haargaard

    21/11/2018 at 12:45

    He, he, dagens artikel rammer plet – jeg har det på nøjagtig samme måde!
    Godt skrevet og meget rammende.

    Svar
  • Birgitte Dinesen

    21/11/2018 at 12:38

    🤣🤣🤣🤣 elsker din ærlighed Line… jeg blir sku også i tvivl, så er det godt man “kun” er forlovet❤️selvindsigt er sundt men også skræmmende, fedt du altid “vover pelsen”
    Knus
    Birgitte

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her