Ok, jeg ved det. Overskriften er måske lidt latrinær. Men dagens blogindlæg er nu engang i den ende. Det handler simpelthen om et af de store tabuer, som følger kvinder (og nok også mænd) det meste af livet. For hvorfor det er pinligt at lave bummelum. Kort sagt: To shit or not to shit

En prut er forbudt

Jeg er selv vokset op i et hjem (undskyld mor), hvor en prut var forbudt, og hvor der altid ligger en pakke tændstikker på toilettet til at fjerne den værste lugt, når man har lavet stort. Herhjemme hos mig selv er min egen prutte-tolerance heller ikke helt i top, men jeg betragter det alligevel som noget naturligt. Jeg synes dog også, at det er lidt træls og flovt at skulle stort, når man har en kæreste eller mine veninder på besøg! Mine drenge er vokset op med vores Bedstes rummelige holdning: ‘Det lugter af roser!’ Og hvis jeg brokker mig over ’lortelugten’ herhjemme, så bliver ’rose-kortet’ trukket som noget af det første.

To shit or not to shit

Men hvorfor overhovedet skrive om toiletbesøg? Er det ikke lige lovlig privat? Jo, det er det. Faktisk var det en af mine sønner og hans veninde, der foreslog det. Som de skrev i en (skide)sjov sms: ’Kan du ikke skrive om det at lave stort, når man lige er flyttet sammen med en ny kæreste og simpelthen ikke kan holde sig længere. Hvordan brydes tabuet? Og hvilke løsninger er der på det, da især kvinder ikke må ’skide’ foran mænd!’

Hvorfor er det flovt og ufeminint at lave stort?

Og jeg synes faktisk, at det er et ret relevant tabu/emne. Jeg ved ikke hvordan mænd har det, men jeg ved fra mig selv og mange af mine veninder, at det at gå på toilettet med lyd og lugt føles både pinligt og ufeminint især overfor en ny mand/kæreste.

Jeg husker selv engang, hvor jeg havde en sød mand på besøg og ’skulle’. Jeg syntes, det var pinligt og utidigt. Så jeg gik i haven og besørgede under dække af, at hunden skulle ud!  Og egentlig er det jo underligt, at noget helt naturligt, skal opleves pinligt og skamfuldt.

Og når man googler det, som jeg lige har gjort, så starter det faktisk i barndommen, hvor ’lort’ ifølge bladet ’Vores børn’ er et af de første tabuer, børn møder. Først lærer vi dem at hylde den. Vi roser vores unger, når de lærer at gå på potte og lave stort og småt. Men lige pludseligt vender det – og toiletbesøg og bummelum bliver et tabu. Og tænker man over det, er ord, der er relateret til toiletbesøg, blevet bandeord: Lort, shit, skide osv.

Jeg skal lige skide, skat

Tænk, hvis det var lige naturligt at sige: ’jeg skal lige skide, skat’, som det er at sige ’jeg er tørstig’. Det er det bare ikke, og slet ikke når man som min søn og hans veninde beretter – er nye kærester eller lige flyttet sammen.

Det er altså HELT naturligt at ‘skulle’

Jeg tænker, at det starter med, at vi anerkender, at det at komme af med noget er lige så vigtigt og naturligt, som at indtage noget. Og selvom en prut eller et stort toiletbesøg har sin særlige lugt – så ER det en del af menneskets naturlige lugt.

Men ærligt: Mennesker lugter ikke altid af roser og parfume. Skulle vi ikke lægge bummelum forskrækkelsen bag os og bare være åbne og ærlige om det. Så luft ud, læg en pakke tændstikker på badeværelset, hav en lille duftspray ved siden af toilettet eller lav et lille skilt, hvor der står: Det er helt normalt at bummelumme!

Og husk lige: Konger, dronninger, præsidenter og Brad Pitt skider også!