Kvinder savler også over en god røv!

Kvinder savler også over en god røv!

Et billede taget nedefra med udsigt til et par flotte tv-ben har fået en hel del spalteplads i ugens aviser. Benene tilhører dygtige og smukke Cecilie Beck, som var moderator på en lederkonference for nylig. Det var en mandlig deltager på konferencen, der tog billedet, og han har fået verbale smæk, så det vil noget. Men helt ærligt: Jeg kunne have fundet på at gøre det samme, hvis der stod en lækker mand i et lækkert outfit. For Ja: Kvinder savler også over en god røv!

Kvinder savler også over en god røv!

Billedet som har vakt opstandelse på FB og i Berlingske

Men kan altid diskutere (undskyld Cecilie), om lårkort eller stramme bukser, der ikke overlader meget til fantasien, er det perfekte outfit til en lederkonference. Det tillader jeg mig at skrive, fordi jeg selv står på en scene ret tit. Og fordi jeg som kommunikations rådgiver ved, hvor lidt der skal til for at ’forstyrre’ de budskaber, vi forsøger at kommunikere til hinanden. 93% af det, vi bemærker og registrerer om andre mennesker, er det ØJET ser. Det er altså hverken det, vi siger, eller det vi gør. Og ja, det kan virke både trist og ‘absurd’, at vi ikke er nået længere med kvindefrigørelsen – hvis det altså er det, det handler om.

Vi er jo stadig neanderthalvæsener

Jeg tror, det handler om noget helt andet. Nemlig at vi dybest set bare er mennesker, der i visse sammenhænge stadig befinder os på neanderthal stadiet, hvor store bryster, lange ben, brede hage- og skulderpartier går lige i forplantningsorganerne! Så hvor upassende det end er, så tænker jeg alligevel: No wonder, at manden eller kvinden på 7. række kan falde for fristelsen og ryge på en lille hurtig tankeflugt fra kvinder og ledelse, ligestilling eller hvad temaet for konferencen nu har været. Så længe det bare er det, og der ikke er tale om alvorligere krænkelser. Og i den sammenhæng kunne man jo godt spørge, om det er ok at tage billeder af en andens mobildisplay og lægge ud til offentligt skue? Bare lige en tanke! Man kunne måske bare have prikket sidemanden på skulderen og sagt: ‘Undskyld, hvad har du gang i!’

Skal vi skide på konventionerne

Skismaet er, at vi som kvinder vil have ret til at klæde os, som vi vil, hvilket bestemt er helt rimeligt. Det er nærmest blevet en del af kønskampen.  Men vi bliver samtidig fornærmede, hvis nogen synes, vi er lækre eller vurderer os på vores udseende. Alle har krav på respekt om sit køn og sin faglighed – det forventer jeg også selv, men jeg anerkender også de formelle og uformelle ’spilleregler’, der gælder for f.eks påklædning og fremtoning i forskellige fora.

Vi kan gøre præcis, som det passer os. Ingen skal tvinge os i en særlig klædedragt. Men vi må også være så overbærende og realistiske, at vi tåler kommentarerne, når vi vælger at blæse på konventionerne.

Er der da en konvention for konferencer, tænker du så? Ja og nej. Det burde der jo ikke være. Men der er alligevel masser af uskrevne ’konventioner’, når det handler om tøj og fremtoning til konferencer, på TV og på offentlige arbejdspladser. Bare tag diskussionen om shorts hos Postdanmark (da det fandtes) og politiet. Eller sygeplejerskernes gennemsigtige uniformer. Man kommer heller ikke i hvidt til bryllup med mindre, man er bruden. Da jeg selv var på TV havde vi også guidelines til, hvilken påklædning der passede til mediet og budskabet. Og der var lårkort ikke på listen… Desværre.

Mænd kan heller ikke være nedknappede

Er der mon nogen der har Brad Pitts nummer?

Jeg savlede personligt over denne herre i Once upon a time in Hollywood… Og ja, det er film men alligevel!

Vores gammeldags hjerne ville også blive snot-forvirret, hvis en mandlig vært sad med nedknappet skjorte og viste en dusk frem på brystet. Ligesom den ville, hvis vi kunne ane brystvorter under blusen på en kvindelig vært. Linse Kessler ville nok ikke gå i en nyhedsudsendelse – og Ulla Terkelsen ville stikke ud i Paradise Hotel. Og når man står på en scene som konferencier, så overvejer jeg ihvertfald selv, hvilken kontekst jeg optræder i og klæder mig derefter.

Skal vi så ligge under for ‘reglerne’? Det må vi heldigvis selv om. Men det er efter min bedste overbevisning naivt tro, at vi kan slippe for at blive vurderet som det køn, vi er, eller på det vi udstråler. Det er vores primal hjerne simpelthen for primitiv til at kunne håndtere i et hurtigt ’nu’. Der går nok et par årtier endnu eller flere. Og helt ærligt. Er det ikke sådan, at kvinder også savler over en lækker mand og en god røv?

Jeg gør i hvert fald – men jeg skal nok lad være med at tage billeder!

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Lisbet

    07/12/2019 at 23:05

    Jer er enig i, at hvis man gerne vil kommunikere et budskab, så skal man overveje om ens påklædning vil “forstyrre” billedet. Men når dette er sagt, så synes jeg også, at vi er blevet meget intolerante…
    Jeg går ind for ligestilling, men jeg er kvinde og det vil jeg blive ved med at være. Jeg er hunkøn, nå nej, det må det vel ikke hedde længere. Nu skal det være “henkøn”😉

    Svar
  • Lisbet

    07/12/2019 at 22:54

    Jeg er helt enig i, at hvis man skal give et budskab, så skal man overveje om ens påklædning “forstyrrer” dette billede, men derudover, så synes jeg simpelthen også, at vi er blevet så intolerante på mange punkter.
    Jeg går ind for ligestilling på mange områder, men jeg er kvinde og vil have lov til at være det. Jeg er hunkøn, nå nej, det må det vel ikke hedde mere, nu skal det være ‘genkøb” 😉

    Svar
  • Sanne

    06/12/2019 at 15:04

    “Vi kan og skal altid gøre præcis, som det passer os.”
    Nej, det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener nu en gang at vi skal vise hensyn. Vi dukker jo heller ikke op til begravelse i lårkort og stripper stiletter.
    Rigtig go’ weekend. 🙂

    Svar
    • grethe troensegaard

      06/12/2019 at 20:54

      Hvorfor (mon) man kan kende en mandlig bankansat? Fordi han er klædt efter en dresscode, der betyder, at f.eks. shorts er bandlyst, og at man altid skal bære slips, hvis man har kundekontakt. Det er naturligt, fordi det betyder, at man som ansat i banken har et ansvar for at leve op til de retningslinier, som banken ønsker at stå for. Det samme gælder f.eks. på TV, hvor mændene (som hovedregel) er iklædt både jakke og slips. Hvad de kvindelige medarbejdere angår, kunne man ønske sig, at der var en dresscode. Hvorfor bliver jeg distraheret, når en medarbejder fra Sporten eller f.eks. Vejr er på skærmen? Fordi de åbenbart ikke tænker over, hvordan deres påklædning har betydning for, om jeg fatter deres budskab. Jeg havde engang en papdatter, som undrede sig over, at jeg var iklædt skjortebluse og nederdel på jobbet – for hende som socialrådgiver var påklædningen, hvad vi dengang kaldte “lila tørklæde”. Da hun senere blev ansat i en administrativ funktion, blev hendes påklædning øjeblikkelig ændret. Skik følge eller land fly, kan man sige.

      Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her