Rainbow respekt og rummelighed!

Rainbow respekt og rummelighed!

Nogle af de allerbedste mennesker i mit liv er ‘rainbow’. Jeg er vokset op i en ishockeyverden, hvor det var det naturligste i verden, at piger var kæreste med piger. Med stolthed, selvironi og fælles respekt for dem, vi er og var. Jeg støtter ALT omkring diversitet. Rainbow respekt og rummelighed!

Tænk hvis…

70 lande i verden anerkender ikke mennesker, som er LGBT+. I mange lande ville LBGT+’ere  blive slået ihjel for deres seksuelle orientering. Det er både umenneskeligt, urimeligt og stærkt skræmmende. Tænk, hvis det var sådan hos os…. Det er det heldigvis ikke, men det betyder ikke, at det er nemt at være LGBT+ i Danmark. Hatecrimes, grimme kommentarer og mangel på accept findes også her hos os. Det ses på de sociale medier. Og ærligt – vi burde være meget bedre end det.

Det handler om opdragelse, respekt, og anerkendelse af, at vi ikke alle er og tænker ens.

Tænk hvis….

Det var dit barn, dig selv eller din bedste ven, som måtte gemme sin sande identitet af frygt for overgreb eller straf. Det hører ikke hjemme i noget samfund eller nogen steder i 2021.

At være LBBT+ er forbudt. Det er ikke unormalt.  Det er ikke ikke anderledes. Det er bare noget andet, end det DU er. Og de mennesker, jeg en menneskealder har kendt og holder af, er de skønneste, mest følsomme, seje, kreative og oprigtige mennesker. De er ikke anderledes. Bare som de nu er! Jeg vil give min hånd, arm eller, hvad der kræves for at gøre en forskel og hjælpe med at skabe de rettigheder og muligheder, som ALLE fortjener uanset køn, alder, seksualutet, religion eller handicap.

Diversitet er fornuft

Danske virksomheder står i kø lige nu for at være ‘inkluderende og diverse’.  Og det skal de blive ved med efter Copenhagen Pride. For diversitet er, som skrevet, mere end seksuel orientering – det omfatter alder, køn, religion og handicap.  Det er et  nødvendigt og et ufravigeligt krav, hvis man vil overleve og ekspandere som virksomhed eller organisation.

Engang jokede vi med i omklædningsrummet ‘ at lidt lesbisk er man vel altid !’ Det er der næppe nogen, der tør mere. Men  på en eller anden måde, synes jeg, det er/var fin måde at rumme diversitet på (ret mig kære ishockeyveninder, hvis jeg tager fejl) . For vi er nok alle lidt ‘rainbow’ på den ene eller anden måde. Vi skal bare forstå hvordan!

Jeg elsker i hvert fald hver eneste af mine vidunderlige rainbow mennesker, som udfordrer, beriger mig, gør mig klogere og lidt mindre intolerant.

Det var bare det, jeg ville sige🌈

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

6 kommentarer

  • Sanne

    24/08/2021 at 15:07

    Helt enig. Jeg plejer at sige at jeg glæder mig til at der ikke er flag og prideparader mere, for det betyder at det er blevet helt normalt. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvad folk er til seksuelt, hvilken hudfarve, religion eller vægt de har. Jeg har i mange år oparbejdet en farveblindhed overfor mennesker, og det gælder også regnbuemennesker. Vi er alle mennesker og vi har ret til at elske hvem vi vil. Jeg har i øvrigt 30 års bryllupsdag i dag med min mand, så tænker meget over kærligheden lige i dag. ♥

    Svar
  • Sebastian Jensen

    23/08/2021 at 15:53

    Synes det fint med rummelighed og respekt men det behøves man ikke et flag til. Synes folk bliver for meget når de så laver overgreb på dem de ikke er enig i.så burde alle psykisk syge. Adopterede og folk der ensomme ha en klub. Dag eller flag. De kan godt blive for meget af de gode . Men det godt med respekt for alle mennesker men der faktisk andre der har større problemer i verden end folk med i dk der ikke bliver hørt . Altid flere aspekter af en sag

    Kh fra em som er blevet mobbet med sin hudfarve men ikke råber op om det hele tiden

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      26/08/2021 at 12:49

      Hej Sebastian.

      Jamen, har de ikke det … Altså hver en dag eller en begivenhed, der sætter dem i fokus.
      Jeg synes, det er godt, at vi ´med mellemrum bliver mindet om, at andre har det, lever og tænker anderledes end os.

      KH
      Line

      Svar
  • birgitte fogh

    23/08/2021 at 11:41

    hurra for mangfoldigheden. Plads til alle. Sådan punktum.
    Knus og god vind fremover Birgitte

    Svar

Skriv et svar