Reklame: Vidste du, at næsten 5.000 kvinder hvert år får konstateret brystkræft her i Danmark. Hver 9.danske kvinde bliver ramt. Vi kender med sikkerhed alle en eller flere, der er ramt, har været syg eller måske endda er død af brystkræft. Og vi kunne selv være de næste. Vi må gøre noget, og derfor beder jeg Jer: Hjælp mig med at støtte Støt Brysterne
Min helt egen indsamling
Jeg starter fra i dag min helt egen indsamling naturligvis i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Støt Brysterne. Indsamlingen kører hele uge 39, og jeg har sat mig det mål, at jeg skal indsamle 50.000 kroner til formålet.
Sagen er så vigtig – for at noget så smukt, som det bryst en kvinde nærer sit barn ved, skal være livstruende, er helt urimeligt. Jeg kender selv flere, der har været ramt af brystkræft – og lige nu kæmper en af mine skønne kvinder fra min fitnesscamp i Spanien med møgsygdommen.
Pengene, der indsamles til Støt Brysterne, går derfor til forskning, så vi kan blive klogere på brystkræft. De går også til forebyggelse og patientstøtte, for de kvinder og deres familier, som er ramt.
Jeg har dedikeret min blog, IG & FB
Jeg har derfor dedikeret min tid, min blog, min Instagram og min Facebook til Støt Brysterne. Og hver dag vil jeg poste historier, fakta, oplysninger og meget andet om brystkræft. I kommer bl.a. til at møde en kvinde, som selv er syg af brystkræft – hun kæmper bravt på 10.måned nu. Min søn og jeg tager til Jylland og besøger hende i morgen. For at interviewe hende og spille en lille opmuntrende intimkoncert.
Hver dag poster jeg også en update på IG, så I kan følge med i, hvor meget vi har samlet ind sammen.
Sådan støtter du
Du kan støtte min indsamling på flere måder, og ALLE beløb tæller store som små!
Du kan støtte via mobilepay, sms og ved at klikke på linket her, som går direkte til min indsamling hos Støt Brysterne.
Hvis du støtter via mobilepay, sender du det beløb, du vil støtte med til mit 650205 – pengene går direkte ind til Støt Brysternes indsamling.
Du kan også støtte på SMS. Send en SMS til 1277 med teksten SB line (husk mellemrum). Så støtter du automatisk med 150,- + alm. SMS takst.
Så kære følgere: Hjælp mig med at støtte Støt Brysterne
Har du nogle oplevelser med brystkræft, som du gerne vil dele med mig og andre her på bloggen.
PS.
Måske undrer du dig over, at der står reklame i toppen af indlægget. Men sådan er reglerne desværre.
14 kommentarer
Anne Egede Hoyland
22/09/2020 at 13:41Støttet den gode sag 💕
Line Baun Danielsen
22/09/2020 at 13:42Tak Anne
Winnie Engell
21/09/2020 at 07:01Super initiativ <3 støtte sendt. Vi har rigtig mange kræfttilfælde i familien og min mormor var ramt af brystkræft og lige nu kæmper min far med leverkræft. Det er en forfærdelig sygdom uanset hvor den rammer.
Line Baun Danielsen
22/09/2020 at 13:42Tak Winnie
Erik
20/09/2020 at 23:48Støtter gerne den gode sag, så sms sendt.
Stine Johannsen
20/09/2020 at 21:13Støtte sendt, for alle dem der kæmper og dem der ikke klarer den. Jeg mistede min mor 24 januar, metastase kræft efter brystkræft. Fordi man ikke skal dø som 60 årig❤️
Line Baun Danielsen
21/09/2020 at 01:25Kære Stine
Det gør mig virkelig ondt… Og nej 60 er alt for tidligt..
Tak fordi du støtter
Jytte
20/09/2020 at 20:19Støttebeløb sendt🌸❤️
Har desværre selv været ramt, ligesom 1/3 af min familie (også andre former for kræft)
Pia Udengaard
20/09/2020 at 17:14Støttebeløb sendt 🌸🌸
Jeg har også deltaget i Pink cup i Silkeborg golfklub, hvor der blev samlet ca. 118.000kr ind til “Støt brysterne”
Line Baun Danielsen
20/09/2020 at 17:24Tak Pia – hvor dejligt
Inger
20/09/2020 at 14:09Støttebeløb sendt 😊
Line Baun Danielsen
20/09/2020 at 14:10Tusind Tak Inger💕
Susanne Andersen
20/09/2020 at 12:06Supergod sag. Vi kan alle blive ramt, desværre🙁Støttebeløb sendt🙂
Line Baun Danielsen
20/09/2020 at 14:10Tusind tak Susanne 💕