Bye bye karsprængninger!

Bye bye karsprængninger!

Reklame: Jeg husker det, som var det i går. Jeg var 28 år og til en familie fødselsdag iført mine bedste cityshorts, som var ret fikse dengang. Min bordherre må ha’ studeret mine ishockey ben, for pludselig prikkede han mig på låret og sagde grinende: Nå, du er også ved at blive smågammel! Det han pegede på var nogle blå-lilla  karsprængninger –  og siden dengang er de kun blevet flere. Men nu er det slut! Bye bye karsprængninger!

De har fyldt rigtig meget

Bye bye karsprængninger

Før sklerosering på indersiden af låret

Med tiden er der som sagt kun blevet flere af de små bristede kar overalt på mine ben. På indersiden af lårene, bagpå, på læggene – allevegne. Og jeg har HADET dem og diskret forsøgt at skjule dem, når jeg sad ned, og der var frit udsyn til ’herlighederne’.

Jeg har også forsøgt at få dem fjernet med laser. Men det hjalp kun lidt – og de vendte tilbage igen, når jeg trænede hårdt eller var gravid med drengene. Og nu har de så bare fået lov at brede sig som ukrudt de senere år.

Jeg er helt klar over, at det er first world problems, men når noget bliver ved med fylde og genere, så skal man gøre noget ved det. Og det har jeg så gjort nu.

Sklerosering er løsningen

Byebye karsprængninger

Før sklerosering

Min søde hudmand Mads Christian Storm fra Retouch Clinic  i København foreslog mig i efteråret at behandle karsprængningerne med sklerosering. Jeg læste om det og kunne se, at andre kvinder fik flotte resultater: Læs, at karsprængningerne forsvandt som dug for solen.

Skelerosering er en medicinsk behandling, som man har brugt siden 30’erne. Nu har jeg været gennem 2 skleroseringer og 2 gange laser…. OG karsprængningerne er VÆK!

Sklerosering er den vildeste behandling. Med ultratynde nåle sprøjtes en væske ind i karrene, som får dem til at trække sig sammen. Og mens man kigger på, forsvinder karsprængningerne for øjnene af én. Det er så vildt.

Bye bye karsprængninger

Huden hæver lidt umiddelbart efter behandling

Huden hæver lidt op, og man skal gå med stramme bukser og undgå træning nogle dage efter. Nogle har brug for mere end en behandling – det havde jeg, så jeg fik to behandlinger med et par måneders mellemrum. Men pga corona gik der lidt længere tid. Så hvis du overvejer at gøre noget inden sommer, så kan du godt nå det.

Det er i øvrigt en smertefri og ufarlig behandling – og det, der sker, er, at stoffet irriterer de små kar, så de hæver og koagulerer. Og derefter nedbryder kroppen selv karsprængningerne.

Yag-Laser tog det sidste

Bye bye karsprængninger

EFTER 2 skleroseringer og en laserbehandling!

Bye bye karsprængninger

EFTER

Efter de to behandlinger med sklerosering var der kun småtterier tilbage. De blev fixet af dygtige Erla over to omgange. Laser niver lidt, når lyset rammer karrene. Men nu VILLE jeg bare af med det sidste. Og det er jeg så kommet nu.

Og jeg siger jer: Nu skal jeg dælme vise ben og lår til sommer. Det eneste jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke har gjort det for længe siden!

Nu skal jeg bare holde det ved lige – for jeg er tydeligvis disponeret for karsprængninger plus hård fysisk træning kan også provokere det.

En behandling med sklerosering koster fra 2600 kr og laserbehandlingen 1500 kr.

Du kan læse mere om behandlingen hos Retouch Clinic her. 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

Skriv et svar