Bye bye corona hår!

Bye bye corona hår!

På fredag sker det. Det jeg har savnet allermest under corona, lige bortset fra hyggemiddage i venners lag, biografture og at kramme min mor og mine unger. Nu er det snart bye bye corona hår!

Kongeligt coronagarn

Jeg føler mig lidt som Kronprinsen, der forleden lagde et før & efter billede ud på Instagram af sig selv nyklippet på det ene og med et corona-garn af den anden verden på det andet. Jeg nåede lige at tænke, hvorfor er han ikke blevet klippet undervejs. Men corona kender selvfølgelig ikke forskel på kongelig og lægmand. Og fedt, at vi har en så ukrukket Kronprins.

Bye bye corona hår!

Min dygtige frisør Ronni fra Nordic Hair Concept i Lyngby

Jeg nåede dog også lige at tænke: ’Gad vide hvorfor Mary ikke har svunget saksen derhjemme på Amalienborg. Hun er jo dygtig til så meget. Næste gang kigger du bare forbi Gentofte, jeg gør det gerne helt gratis!’

Min frisør og jeg har i øvrigt en plan. Vi har aftalt, at vi giver den gas på  fredag – der skal ske noget nyt. Jeg har derfor givet Ronni & co. næsten frie hænder både med saks og farve. Modigt måske – og så alligevel ikke når frisøren er en af Danmarks dygtigste ’korthårs’ frisører.

Nu har jeg igennem længere tid haft min egen hårfarve nederst i håret (ret mørkt faktisk), og ingen tvivl om at corona har givet grobund for de grå hår! Puha! Ikke at jeg ikke kan lide dem – nogle kvinder og mænd er vanvittig flotte med gråt hår (Se bare Gunbritt) – men mine ser bare rodet ud!

En gang korthåret altid korthåret!

Bye bye corona hår!

13 år og svensker hår. Jeg havde også fletninger engang!

Jeg bliver tit spurgt, om jeg aldrig har været langhåret. Jo, det har jeg. Men jeg elsker at være korthåret og har været det stort set hele mit liv – lige med undtagelse af i mine teenage år og en kort periode med hjælp fra extensions på Go’morgen Danmark. Men jeg er og bliver en ‘korthårstøs’! Og som mange andre danske kvinder har jeg et typisk skandinavisk hår, som er fint og ikke fylder så meget. Så en langhåret version bliver nemt tarvelig og tjavset at se på.

Og selvom kort hår kræver hyppige klipninger og hårvask næsten dagligt, så er det alligevel nemt, og der så mange forskellige muligheder for at style og sætte det. Jeg er blevet bedre til det med årene – men der er stadig lang vej.

Som min frisør plejer at sige: Det handler kun om øvelse, de rette produkter og den rette frisør/klip.

Jeg har før skrevet om en klip tre frisurer. Du kan se indlægget og billederne her. 

Konkurrencen gælder dog IKKE mere.!

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

2 kommentarer

  • Tina Andersen

    29/05/2020 at 12:26

    Synes du har det fedeste hår – kunne bare godt lige tænke mig at se, hvordan din nakke er klippet – men fedt hår. Jeg er selv korthåret – som i MEGET korthåret – inden Corona. Men nu er der så kommet lidt længde på og nu vil jeg have samme frisure som dig 🙂

    Svar
  • Evan Henriksen

    22/04/2020 at 14:28

    Hej Line, godt skrevet. Tror vist at der var blevet folkeligt oprør hvis ikke frisører var med i første pulje af genåbningen (kan ikke fordrage “åbne op”) Som midaldrende mand med mindre hår end i mine yngre dage kan jeg måske lettere leve med lidt naturkrøl. Min frisør plejer at sige til mig at der hvor forstanden vokser frem må håret vige 🙂 tror nu ikke det er helt videnskabeligt bevist.
    Glæder mig til at se dit nye look
    Hilsen fra Sønderborg

    Svar

Skriv et svar