Jeg vil også ha' 1000 kroner!

Jeg vil også ha’ 1000 kroner!

Wow, så blev det godt nok gavetid midt i juni! 1000 lapperne flyver op af statskassen: Opsparede feriepenge bliver sendt retur til de rette ejermænd – og godt for det. Og de, der ikke har opsparet penge, får såmænd også. Jeg selv og tusindvis af andre selvstændige får dog en lang næse… Jeg vil også ha’ 1000 kroner!

Jeg måtte finde vatpindene frem

Jeg tror, mange måtte hive vatpindene frem for at sikre sig, at de hørte rigtigt, da finansminister Nicolai Wammen sprang ud som gavmild julemand. Egentlig gider jeg ikke være ’hende den sure selvstændige’. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ved at kaste op. Jeg betaler nemlig som alle andre skatteborgere til gildet – men uden at få en øre. Virkeligheden er nemlig for langt de fleste selvstændige, at de ikke under sig selv feriepenge, simpelthen fordi der ikke er råd til det! Derfor er det helt ligegyldigt for os. Vi er heller ikke pensionister eller på overførselsindkomst, så vi betaler bare.

Jeg arbejder i en af de brancher, der endnu ikke er lukket op.  Halvdelen af min virksomhed er fortsat tvangslukket, men regningerne skal stadig betales. Nu også til hundrede tusinder af danskere, der skal belønnes med 1000 skattefri kroner – men for hvad?

Skamløst stemmelefleri?

 

Jeg vil også ha' 1000 kroner!

Citat Søren Pind i Berlingske

Jeg så et citat i min morgenavis leveret af tidligere justitsminister Søren Pind, som udtalte:

”Det her er skamløst køb af vælgere, som man ellers kun så i slutningen af den romerske republiks historie”.

Og jeg må indrømme, at jeg giver ham lidt ret. Jeg bliver så træt af, at alle råber op om, at vi skal være solidariske, når solidariteten øjensynligt kun går en vej. Skellet mellem lønmodtagere, folk på overførselsindkomster og selvstændige erhvervsdrivende bliver større og større. Og mens de kan grine hele vejen til banken, så kan de selvstændige se måbende til – og i øvrigt betale til et gilde, de ikke er inviteret til!

Jeg under bestemt pensionister og dårligt stillede mennesker på overførselsindkomster lidt ekstra på lommen. Men siger man A må man også sige B – enten får ALLE eller INGEN noget. Er det virkelig rimeligt, at kun NOGEN får, mens andre bare skal betale?

Prisen for udbetalingen af de 1000 skattefri kroner til udvalgte danskere er ifølge Berlingske 1,8 MIA kroner…. For dem kan man sikkert få pænt mange varme hænder, nedbringe de nye ventelilster på hospitalerne efter corona eller noget helt tredje. Bare så vi lige får proportionerne på plads.

Jeg vil også ha’ 1000 kroner!

Hvis jeg fik tusind kroner, ville jeg invitere mine mødre og sønner på endagstur til Fanø med frokost og kaffe. Det ville ikke dække det hele – men noget. Og vi ville alle have haft fornøjelsen at rejse ud af byen til et sted med mindre end 700.000 indbyggere og lægge lidt penge i en lokal, dansk kasse.

Hvad vil du bruge dine 1000 kroner til?

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

49 kommentarer

  • Morgan O'witch

    22/06/2020 at 20:09

    Tak for den Line!
    De sølle 1000 kr. er nu en rigtig dårlig erstatning for alle de skatte kroner jeg har betalt så DINE børn kan gå i skole. Og så du kan KØRE dem i skole gratis på veje jeg også har betalt.
    For jeg hverken har børn eller bil – og har aldrig haft, sådan er det nemlig med sygdom; så er der visse livsglæder der ikke er os andre forundt. På en måde så ønsker jeg, der sker dig OG DINE alt muligt grimt – så grimt som det kan være. Hvor vil jeg ønske, at du skal sidde som så mange af os andre og deltage på sidelinjen. Guderne giver og Guderner tar. Når du mister næste gang – og et kommer du til! Så husk på det er din egen skyld. Søster Karma kan ikke lide dig og det kan jeg heller ikke.

    Svar
  • Anita

    21/06/2020 at 18:25

    Som NY pensionist vil jeg da gerne lige gøre opmærksom på – at pensionister gennem et langt arbejdsliv jo også har betalt til vores alle sammens skattekasse. Jeg kan harmes over de 20.000 kr godt og vel sommerhusejere skal have mere i fradrag- jeg tæller på knapper om jeg har råd at sætte den gamle campingvogn om til en nyere brugt campingvogn, det er tvivlsom, kunne godt tænke mig et lille tilskud såvel som sommerhusejere. Nå men når det er sagt, så bekymrer det bestemt med den gavebod der er lukket op for, hvor skal det ende,de 1000 kr jeg vel vil få skal bruges til at invitere børnene hjem til en grill komsammen, så kommer de jo flere til gode. Kan alligevel ikke strække til hverken en hel eller halv ferie. Lad dog nu være med at tro det er alle pensionister ,der render rundt med en guldklump et vist sted. Endnu mere er jeg rædselsslagen for ,at Mette skriver under på den regning i EU – på milliarder af kroner til foræring til SydEuropa- som resten af landene skal hæfte for. Kan få mareridt over at tænke på hvor forgældede vi og de der kommer efter bliver. Hvad blev der af de smukke ord om, at vi alle skulle passe på ikke at forgælde kommende generationer.

    Svar
  • Camilla Rasmussen

    20/06/2020 at 21:00

    Line du skulle sætte dig ind i disse menneskers tilværelse, som du tilsyneladende er så misundelig på.
    Nogle af dem er faktisk syge med meget dårlige behandlingsmuligheder … enten fordi de har flere diagnoser, eller fordi de end ikke bliver ordentligt diagnosticeret.
    Jeg kan selv komme op på 44.000 på et år på konsultationer og medicin. Og de penge er gemt fra erstatning (sølle 14.000 ca for at blive majet ned i et fodgængerfelt, hvor jeg var ret tæt på at dø, 3 bækkenbrudog kraniefrakturer) og arv (fandt min mor død i sin seng få måneder efter, at hun havde passet mig grundet førstnævnte).
    Jeg blev mere syg af at få mit lave stofskifte behandlet på Riget. Fandt andre græsgange og smed den medicin, som Riget tilbød, og det blev mit stofskifte IKKE værre af … det blev faktisk bedre. Så nu betaler jeg det hele selv, og man har valgt, at min medicin skal være ulovlig, selv om den ikke skader, så jeg kan risikere ikke at kunne få min medicin mere, hvis den bliver stoppet i tolden.
    Et godt råd til dig! Kom og mød os og fortæl vores historie. Du er journalist ikk?!
    Jeg møder dig gerne til en kop kaffe og fortæller dig det, du IKKE ser.

    Svar
  • pia Hansen

    19/06/2020 at 16:37

    Det kun 1000kr de får så la vær at ha så ondt i røven af det sørgeligt så små sko nogen folk går i🤔

    Svar
  • Sanne

    19/06/2020 at 12:59

    Helt korrekt, enten skal alle have tusind kroner, eller også skal ingen have dem! Jeg har endda læst en hel del brok over at det KUN er tusind kroner, og hvad de dog skal bruge så lidt til. Jeg får sgu ikke tusind kroner oveni mine egne feriepenge! Jeg elsker at du tør sige din mening. Rigtig go’ weekend. 🙂

    Svar
    • Mike

      20/06/2020 at 09:27

      Self skal alle. Have de penge, det er til at brække sig over alle de mennesker som har så ondt i røven over alle dem som har opnået noget i sit liv 😂😂 dem der tjener flere penge betaler ligesom mere i skat end os andre hvilket også retfærdiggøre at de også skal have de 1000kr 😂😂

      Svar
    • Line Baun Danielsen

      19/06/2020 at 12:23

      Jo, men skal der være forskel?

      Danmark lever af private firmaer og selvstændiges bidrag til fællesskabet

      Svar
      • Karin Petersen

        19/06/2020 at 12:58

        Hej Line. Jeg er enig med dig. Men desværre er der store forskelle i Danmark. Enten tjener du pengene selv. Også selvom du er meget syg ellers må der ses ned på dig fordi man tillader sig at være syg.
        Enten passer du dit job selvom du er meget syg ellers accepter man at blive arbejdsløs og ende på overførelse og så igen ses ned på. Det er ikke let. Men er enig i at der ikke burde være forskel på selvstændige og eller ej. De 1000 kr skulle være til alle eller ingen. Det hjælper meget meget lidt dem på overførelse.

        Svar
      • Reiner Goldau

        21/06/2020 at 17:39

        Klart skal der ikke være forskel. Jeg får førtidspension og har ikke noget at klage over. Jeg bliver behandlet godt. Klart en tudse vil gå til en middag med mine 3 piger, min svigersøn og mit barnebarn på 1 år. En tudse er ingenformue men den vil nu alligevel mærkes fordi jeg har en del gæld jeg er ved at afbetale. Jeg synes du er sej Line, fed blog

        Svar
    • Karina Bjerremann

      19/06/2020 at 23:59

      Udover feriepenge er der også forskel på lønkompensation. Mine 3 ansatte (kun været hos mig i et år ned til 5mdr.og 2 mdr.) Får alle løn. Jeg har fået omsætningstab, driftstab men ingen lønkompensation til mig som ejerleder. Og som leverandør til det offentlige hvor der var suspenderet til uge 20 ca. Har jeg i princippet været tvangslukket. Vi bløder penge….

      Svar
    • Henrik Madsen

      21/06/2020 at 09:15

      øøøøh jo, det har de selvstændige selv valgt at være og hurra for det, for de er ligesom med til at betale og finansiere de offentligt ansattes løn….

      Svar
  • Steen

    18/06/2020 at 23:06

    Jeg kan stadig ikke finde en god grund til at en udvalgt del af befolkningen skal have en gave.. i mine øjne, så er det alle eller ingen der skal have når fælleskassen åbnes.
    At nogle får deres egne ferie penge til at sætte lidt skub i handlen efter coronaen er jo en helt anden sag, og kan slet ikke forstå hvordan det tog den drejning om at hælde 1,8 mill ud til gaver – var det et forsøg på lighed ??

    Svar
  • Allan Woods

    18/06/2020 at 21:38

    Spot on, Line.

    Btw
    Det er ikke de 1000,- eller feriepenge…

    Det er derimod den ignorante samfundsnorm, at selvstændige er en del af jordens afskum, kontra lønmodtagere er forhutlede ukloge mennesker, der 100% konstant udnyttes som slaver, og derfor for enhver pris skal hjælpes.

    Dyt-Dyt
    Lønmodtager, tør du byt?

    Svar
    • bjørn jørgensen

      19/06/2020 at 17:17

      Dem som ikke laver en fløjtende fis skal ikke have så meget som en flad femøre! Hvorfor skulle de det?
      Os der har et arbejde og knokler røven ud af bukserne skal finde sig i at få STJÅLET 5 ugers optjente feriepenge! Hvis jeg går ned og røver en bank og giver en smule af gevinsten tilbage er det så iorden? Fuck den danske stat 🤮🤮🤮🤮🤮🤮🤮🤮

      Svar
  • Peter Winther

    18/06/2020 at 20:59

    Kære Line. Helt enig med dig 🙂
    Normal socialistisk retorik er: “Hvad ikke ALLE kan få, skal INGEN have”
    – Fr. Frederiksens nye kattelem er så: “ALLE der synes om OS skal ha´, koste hvad det vil”
    (koste = konkurser i erhvervslivet og stats-ejerskab i private virksomheder)

    Svar
  • Linda

    18/06/2020 at 20:56

    Hej Line
    Jeg er fuldstændig enig med dig og Søren Pind. De feriepenge, vi lønmodtagere nu får en del udbetalt af, er VORES EGNE penge. Som vi sådan set selv har indbetalt. Nu kan vi så også være med til at betale regningen for regeringens gavebod til samtlige på offentlig ydelse – ung som gammel. “Kan du ikke unde en pensionist, studerende, kontanthjælpsmodtager – what ever – 1000 kr.??” spørger nogen så og viser med al tydelighed, at jeg burde have monster dårlig samvittighed over min holdning. Joe det kan jeg da såmænd godt. Men jeg forstår på ingen måde, hvorfor jeg så ikke skal have dem også?!? De har jo ingen sammenhæng overhovedet med de feriepenge, der er mine egne. Det er en ren gavebod – og det er som om, ingen rigtig har fattet, at alle de mange Coronapenge ikke er dukket op ud af det blå. De skal altså betales tilbage igen. Af dig og mig – i de næste mange, mange år!!!

    Svar
  • Asger Møller

    18/06/2020 at 19:19

    Hej Line,
    Jeg er helt almindelig lønmodtager, og får dermed heller ikke de 1000 kr. Jeg får derimod en mulighed for at få udbetalt penge som jeg selv har sparet op. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor selvstændige skulle have udbetalt 1000 kr hvis andre lønmodtagere heller ikke skal. Det må da være den enkelte selvstændiges eget ansvar at sørge for feriepenge. Det er ingen der tvinger dig til at være selvstændig, og hvis du ikke mener der er råd til feriepenge, så kunne det være du skulle tage et ekstra kig på din forretningskoncept, istedet for at brokke dig på internettet.
    Jeg kan sagtens unde folke- og førtidspensionister de ekstra 1000 kr og jeg betaler med glæde. Og med lidt held kommer pengene til at betyde at færre af os kommer til at miste kolleger i den nærmeste fremtid.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/06/2020 at 19:37

      Kære Asger

      Jeg tror alle kigger ekstra på deres forretningskoncepter og justerer Skt, de kan. Jeg har intet ønske om de 1000 kr… overskriften er ment som en provokation. Hvorfor skal vi bruge 1,8 Mia på det? De penge kunne med stor sikkerhed bruges bedre, som jeg nævner

      Dine feriepenge har din arbejdsgiver betalt en del af – bare så vi er enige !! Og nej, jeg har måtte prioritere sundhedsforsikring fremfor feriepenge i mit lille firma .

      Mvh Line

      Svar
      • Asger Møller

        18/06/2020 at 20:03

        Ja selvfølgelig har min arbejdsgiver betalt mine feriepenge, de betaler også min løn. Betalt ferie er en del af min løn, ligesom det er for langt de fleste lønmodtagere i dette land (Det er jo noget jeg selv har forhandlet hjem da jeg blev ansat). Det ændrer dog ikke på at det stadig er mine egne penge som jeg får mulighed for at få udbetalt.
        De 1000 kr. som bliver udbetalt kommer i høj grad til at gå til de mennesker der har de laveste indkomster. Det er også denne gruppe der har den højeste tilbøjelighed til at bruge pengene, hvilket forhåbentlig kommer til at sikre nogle arbejdspladser.
        Har jeg brug for 1000 kr ekstra? Nej egentlig ikke, jeg sætter tæring efter næring og har gjort det hele mit arbejdsliv.
        Kunne de 1.8 mia være brugt anderledes? Ja bestemt. Kunne man have fået mere ud af det? Hvem ved! De fleste økonomer er enige om at regeringens plan kommer til at holde hånden under dansk økonomi, og det er jeg faktisk rigtig glad for 🙂

        Svar
    • Mikkel

      18/06/2020 at 21:52

      Jeg forstår ikke alt det brokken omkring 1000kr, alle der ikke modtager brokker sig alle pensionister brokker sig, pga sygdom kan jeg tilfældigvis ikke arbejde og er derfor på offentlig ydelse, jeg er ikke førtidspensionist dog er jeg i resurseforløb, hvis jeg der imod ikke var det ville min indtægt være 5700kr, folk på su får det samme hvis ikke lidt mindre og dette er som udeboende. Jeg vil elske at modtage 1000kr så jeg har råd til at opleve noget indenfor Danmarks mure, istedet for at side og glo. Og hvis jeg husker rigtigt var der også en del godter til virksomheder som din. Jeg fatter ikke det brok alle skal have alle skal dit og alle skal dat, havde jeg en indkomst som et helt normalt arbejdene menneske vil jeg da slet ikke klage. Som understreget grundet sygdom er dette ikke muligt pt. Dem som modtager de 1000kr smider pengene i de butikker man kan sige de ønsker skal overleve, men nu er der så mange hjælpe pakker til virksomheder så der er nok ikke så mange som bliver nødt til at dreje nøglen om. Jeg vil gerne vide hvad Du skal betale som du ikke for hjælpe pakke til at ordne. Jeg betaler stadig min skat selvom jeg ikke er i arbejde pt. Jeg kan umuligt spare feriepenge op når jeg ikke kan arbejde, og har du en formue på 10000kr eller derover modtager du ikke nogen offentligydelse før du har brugt din opsparing. Jeg synes simpelthen det er begyndt at blive et helt igennem latterligt samfund i Danmark alle vil rage til sig, og ingen ønsker at give selv til dem som lever under fattigdomsgrænsen.

      Jeg har et barn og bor sammen med min kæreste. Jeg ville modtage 5700-6500kr om måneden jeg har regninger der skal betales jeg har husleje, a conto, el osv der skal betales.

      Hvad er din indkomst brutto siden at de 1000kr er så uoverskuelig for dig at undvære. Og dette er ikke en princip sag. Hdet vil være det samme som at købe mællk i netto, også skal du også lige købe en mælk i rema for alle skal jo have. Hvis du støtter eksl. Husforbi giver du så kun til den enkelte person eller giver du til alle?

      Nu må det brok fandme til at stoppe jeg er helt igennem træt af det. Lad os nu få de forbandet lommepenge i fred, vi forsøger skam at gøre alt hvad vi kan men, man kan ikke trylle.

      Men ja du får vel feriepenge så skal jeg vel også have?

      Nu holder i simpelthen kæft og lader lortet ligge. De 1000kr går til samfundet.

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        18/06/2020 at 22:04

        Hej Mikkel

        Danske virksomheder store som små er dem, der får Danmark til at køre rundt. De betaler skatter, moms, barselsfond og meget andet – men mange har være ufrivilligt lagt ned, det gør jeg også …

        Jeg blev selvstændig efter længere tids stress, hvor der ikke var en plads til mig. Så kom ikke og peg fingre. Jeg har valgt at klare mig med de ressourcer, jeg har – og er lagt ufruvviligt ned pga corona. Som andre skal jeg betale til em ‘fest’ jeg ikke er inviteret til . Jeg under alle dårligt stilllede det bedste. Men jeg vil ikke finde mig i, at fælleskassen åbnes for nogen og ikke dir alle..

        Jeg håber, dine 1000 kr kan bruges til en dejlig oplevelse

        Svar
        • Rune

          20/06/2020 at 18:31

          De danske virksomheder nyder også af den gode infrastruktur så vare kan komme hurtigt rundt, daginstitutioner så begge forældre kan arbejde, sundhedsvæsnet så de hurtigt kan komme tilbage på arbejde efter sygdom, og meget andet. Det offentlige har brug for det private, men det private nyder sandelig også godt af den stærke velfærdsstat vi har

          Svar
  • Jimmi

    18/06/2020 at 18:49

    Hej Line håber du har haft en dejlig dag i varmen og du har fået alt den omsorg&kærlighed du skal have og altid fortjener. Hvis jeg fik 1000- Kr vidste jeg godt hvem som skulle have noget smukt, eller en god middag med isdessert til selvfølglig Line 💞😉. God aften til dig Line og alle andre herinde på Line’s god blog. Mange kærlige tanker i din retning Line, og selvfølglig osse alle andre. Jimmi J

    Svar
  • Hanneann Pedersen

    18/06/2020 at 18:21

    Jeg får heller ikke kr.1000 skattefrie kroner men mine egne feriepenge, som jeg skal betale skat af. Det bliver så en merindkomst, der går ud over min boligsikring, som jeg får som alene forsørgende lavtlønnet lønmodtager. Hvad med om vi fik vores egne optjente feriepenge udbetalt skattefrit, som det første udspil var. Men NEJ for MF og kompagni gør som alle andre giver med den ene hånd og tager med den anden. De får bestemt heller ikke min stemme til næste folketingsvalg, men sikkert stemmerne fra dem, der får og aldrig selv har ydet noget til samfundet!!

    Svar
  • Britta

    18/06/2020 at 17:29

    Ja halleluja hvor jeg griner, hele vejen hen til banken, og hjem igen, når førtidspensionen kommer. Alle 4.500 gode danske kroner. Brutto forstås, så netto er det sådan ca. Det halve. Du er forhåbentlig bekendt med, at en førtidspensionist bliver modregnet benhårdt i hele husstandens indkomst? Så jeg griner ja, for alternativet er at jeg tuder.

    Jeg bytter gerne. Du tager mine kroniske smerter, med alt hvad det indebærer, inkl. den fyrstelige pension, og engangsbeløbet på 1000 kr. Jeg tager din førlighed, dit job og din indkomst. Eller… pyt med dit job og din indkomst, det kan jeg selv skaffe, men du førlighed, den vil jeg virkeligt gerne have.

    Jeg er dog fuldkommen enig med dig i, at det er stemmekøb så det brager. De fleste modtagere af de 1000 kr, køber hverken luksus eller håndværkere for pengene, ej heller caféture eller ekstra is. De ryger bare ind i et stramt budget, og gør det lidt lettere at skaffe vintertøj til ungerne. Så der bliver næppe sat gang i samfundet, svarende til 1,8 milliarder, som regeringen naivt påstår. De 1000 kr er intet andet end et hold-kæft bolsje.

    Og var der noget med, at selvstændige fik lettere adgang til dagpenge? Så helt snydt blev du alligevel ikke.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/06/2020 at 19:45

      Hej Britta

      Såvidt jeg ved, kan man som selvstændig ikke modtage dagpenge – reglerne har hidtil været, at du skal lukke din virksomhed helt. Det kan man ikke fra dag til dag, hvis man fx har et ApS. Det tager 3 måneder

      Under alle omstændigheder – ordningen virker urimelig dyr uden at nytte det store

      Mvh Line

      Svar
      • søs

        19/06/2020 at 08:56

        Kære line
        De har jo netop lavet reglerne for dagpenge og selvstændige om i sidste uge. Du kan faktisk prg Corona modtage dagpenge som selvstændig uden at lukke dit firma, du skal bare betale til A-kassen 1 år efter. Jeg mener det er helt ok man giver de ældre et plaster på såret. Jeg mener selvstændige har fået 23000 om måneden i 3 måneder, nogle mere, uden en forsikring. De ældre og svagelige har siddet i isolation og gør det stadig, mens alt åbner op. Jeg mener bare 1000 kroner er for lidt. En pension er vist, hæng mig ikke op på det 8000 om måneden hvilket jo er meget få penge. Kan godt se man kunne have brugt pengene på andre ting, men hvis det lille beløb kan glæde de i forvejen hårdt ramte ældre syntes jeg det er helt i orden. Det er vel ikke kun de selvstændige der skal have….

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          19/06/2020 at 12:27

          Hej Søs

          Pointen er, at man bør give alle eller ingen. Det er ingen fest at være pensionist – alle de dejlige mennesker som har lagt fundamentet til det velfærdssamfund vi har idag. Man burde måske se på pensionen i et større perspektiv og løfte den. Men at give coronagaver ud til nogen men ikke alle virker forvridende.

          Tak for i går

          Kh Line

          Svar
  • Jan

    18/06/2020 at 15:00

    I skulle skamme jer bare fordi en der er længst nede i lønhirakiet får 1000 kr så øffer i som små grise det er dem vel ondt.
    For det andet er de først på kontoen til oktober så der kan ske meget men i burde skamme jer Line du ser jo ikke ud til at mangle noget men min mor der er på plejehjem og bliver flået for sine lille folkepension så hun ikke har råd til at købe et par trusser eller en bh kan godt bruge 1000 kr

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/06/2020 at 19:48

      Kære Jan

      Jeg skriver sådan set, at jeg under pensionisterne lidt ekstra, også efter corona – jeg har jo også selv mødre der er pensionister

      Men de 1000kr engang gør jo ikke hverdagen bedre på den lange bane

      Mvh Line

      Svar
  • tina/mormormedstiletter

    18/06/2020 at 12:24

    Jeg er i samme båd som du, Line, og fuldstændig enig i, at der MEGET tydeligt, hvem der sidder på magten i Danmark i disse tider.
    Mit håb er nu blot, at at de fejl der også bliver begået i denne tid fra regeringens side, kommer frem, så de trofaste vælgere kan se at MF og hendes kumpaner, slet ikke er så fantastiske som de har gået og troet…
    Godt indlæg! 🙂

    Svar
    • G.

      20/06/2020 at 03:39

      Hov hov – Nu lyder jeg nok lidt – Corona Robin Hood agtig. Er du Kapitalist/Kapatalist eller hvad? Jeg gad godt se…en fattig arbejdes slidt…syg kontant hjælps modtager kikke ind i dit klædeskab…
      Ind i dine fine skabe….samt skuffer…fint skal det være…
      Damen mangler vist ingen…ting – mere vil have mere…mere kan ikke få nok…
      Hov hov der ude…er der nogen – som har en dårlig smag i munden…Min mund er vist ren nok.
      I hele Corona tiden – jeg været meget syg af CoronaVirus – smittet på arbejdet. Og derefter som raskmeldt – arbejdet i 8-9–16 timer – da Danmark var lukket ned. Slidt…og slæbt…for samfundet – for at Erhvervslivet og samfundet har kunne fungeret optimalt. Hvad får jeg som – Tak. (Tak for Corona smitten – derefter ingenting – Øv – Lort som de unge vil sige).
      Jeg har knoklet…for min løn – Ja jeg har fået min løn under hele Corona krisen. (Nogle mennesker er misundelig og kan ikke unde nogen fattige/syge/slidte noget). Jeg er ikke misundelig over – at jeg ikke modtager disse 1000 Kr. – Ok de kunne da godt have været et plaster på såret – for at modtage denne modbydelige sygdom Coronavirus (Som Corona politi agtig – så kunne Søren Brostrøm og Co. Godt kunnet have forhindret Coronavirus smitte – hvis bare de havde været 3 uger forud… det som vi andre kunne se…ville ske…) Ha ha Corona gave pakke a feriepenge-indefrosset – ferie løn – som først må udbetales lige inden…vi går på pension – disse penge vi har knoklet/slidt for – siger er en gave – ret usmageligt. Jeg ikke misundelig på de 1000 Kr. Så Corona Robin Hood agtig vil meget gerne at regeringen sender 1000 Kr. Til fattige dansker og syge og slidte dansker – samt lidt til pensionisterne.
      Min veninde er selvstændig – og har helt ærligt sultet under Corona krisen. Jeg er en ven i nøden stund – lavede mad til hende 2-3 gange om ugen og hun fik lidt toiletpapir og penge til det mest nødvendige – som jeg kunne undvære – de rigtige venner er der i nøden stund…Det må man da – vist nok have lov til at sige – der findes rigtige venner.
      Har du/I hjulpet en ven ???
      Vi skal støtte og hjælpe hinanden – også i nøden stund…kriser…Så vil Danmark overleve…Og vi vil passe på…og vogte over vores velfærd…samt samfundet og vores lykkelige og dejlige liv i Danmark.
      Tænk positivt og vær der for dine venner.
      God nat G.

      Svar
  • Ivan Møller Larsen

    18/06/2020 at 12:15

    Hej Line, jeg er næsten enig med dig om mange ting, men ikke lige her, jeg har selv været selvstændig med 10 ansatte, jeg blev da lidt sur over at jeg skulle betale barselbidrag til staten mine ansatte var ældre eller evig singler, men loven sagde alle skulle betale, og Line du ved også at der er goder ved at være selvstændig. Nu er jeg pensionist og får vel også 1000 kr det vil jeg bruge på en god middag, men du har ret Line der er måske andre der har mere brug for det? Knuz Ivan

    Svar
  • Grethe Nielsen

    18/06/2020 at 12:12

    Hej Line, jeg er folkepensionist men for min skyld må MF gerne beholde de 1000 kr., jeg kommer ikke til at stemme på hende alligevel.

    Svar
  • Ejnar Riis Hansen

    18/06/2020 at 11:45

    Hej Line.

    Jeg skal nok lige beklage, jeg desværre er ledig lige nu. For mig vil de 1000kr ikke betyde noget som helst, hvis jeg bare havde et job, hvor jeg kunne bruge mine talenter, eller hvad man nu kalder det. Det violle have været det optimale. Hvad skal jeg så bruge mine 1000 kr. på? Tja, hvis jeg ikke fjerner dem hurtigt, og bruger dem til fornøjelser, vil de forsvinde ned i et stort hul, hvor ikke engang kan se de er kommet ind. Så godt er det nemlig ikke at være ledig, det sætter en masse andre ting på prøve.

    Nu har du jo selv skrevet om det flere gange, og jeg har også haft kontaktet dig tidligere, som repræsentant for Seniorerhverv 50+ i Fredericia. Så jeg er altså også godt over de 50, og sdet er ikke en befordrende kvalifikation, hvis man gerne vil have arbejde. Så jeg bruger meget af min tid i seniorerhverv, for via netværk at kunne hjælpe mig selv og andere i samme situation videre i denne verden på jobmarkedet. Det er godt nok op ad bakke, og den bliver bare mere og mere stejl for hver dag der går.

    Derfor har jeg hele den mulighed liggende i baghovedet med at starte nogetselv, bare for at overleve, og dermed kan blæse på både a-kasse og jobcentre, for de er godt nok ikke meget bevendt at bruge sin tid på. Den var bedre invisteret, til at forsøge at komme i gang selv, men nej det må man slet ikke tænke på, når man er på dagpenge, da de så vil modregne hvert sekund, bare man så meget som tænker på egen virksomhed. men alt det her kender du jo selv til.

    Hvorfor ikke lade ledige, der gerne vil starte op selv, være på en slags supplerende dagpenge, der i starten ville garantere, din inkomst ikke kommer under dagpengeniveau på fuldtid? Dagpengene skal man jo have alligevel, hvis man altså får skrevet mindst to ansøgninger om ugen, møder op til unødvendige møder, med a-kasse og jobcentret. Ellers bliver an truet med, at man får stoppet sin dagpengeudbetaling. Se det vil de hellere bruge og spilde min tid med, en forsøge at starte noget op, når jeg nu er hjemme alligevel. Jeg skal nok sende to ansøgninger om ugen, hvis det er det der kræves af systemet, men hjælper, det gør det ikke, hvis du er over 50. Jeg vil endda gå så langt at sige, at bare sende én ansøgning er spild af tid.

    Der skal andre midler i brug så som: intensiv netværksaktivitet, kende nogen, der kender nogen, lave elevatortaler, ansøgning og cv på video, for at komme i betragtning. Det bliver heller ikke nemmere med video heller. Det skal jo nærmest laves proffesionelt med green screen, perfekt lyssætning, perfekt lyd og undertekster for at komme i betragtning. Og efter alt det bøvl, så siger de kloge, at arbejdsgiverne kun ser eller i 15 sekunder. Har du ikke overbevist dem der, er du allerede ude.

    Jeg har ikke en løsning, men noget må gøres. En ny form for efterløn eller et eller andet, der kunne gøre det muligt økonomisk at leve uden job. Hvis det skete, forlod jeg frivilligt arbejdesmarkedet allerede i eftermiddag, og tjene lidt ekstra på det jeg kan hjælpe nogen med.

    Nå, det blev en længere omgang, men tilbage til de 1000,00kr. Hvad vil jeg gøre med dem? Jeg vil fjerne dem fra kontoen med det samme og bruge dem til noget sjovt med min familie, så kan jeg vende tilbage til den kedelige virkelighed som ledig bagefter. Kedelig og kedelig, forstå mig ret, jeg keder mig ikke, jeg kan godt få tiden til at gå med andre ting, som jeg ikke kan sige noget om her. Jeg kan bare ikke leve af det.

    God sommer.
    😉

    Svar
    • Charlotte Stevnhøj Pedersen

      18/06/2020 at 12:30

      Jeg er lønmodtager og FÅR heller ikke noget. Eller dvs. jeg får (en del af) mine egne penge til rådighed til oktober. Feriepenge er en del af lønnen og det bør ingen få ondt i r…. over 😏

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        18/06/2020 at 19:52

        Hej Charlotte

        Hvem har ondt i r…. over det? Jeg har ikke. Det skriver jeg også det er lønmodtagernes penge.

        Min anke går på at dele fællesskabets penge ud til nogen og ikke til alle

        Mvh Line

        Svar
  • Joan

    18/06/2020 at 11:27

    Jeg får heller ikke de 1000kr ekstra kroner,sådan er der jeg er så træt af at høre klynk
    over så der ene og så det andet,du har som mange andre valgt at være selvstændig det
    er jo et valg du selv har taget,så har du jo måske også haft gode tider hvor du har tjent godt
    Det skal man vel heller ikke glemme så må man jo lægge til side så man har lidt at trække på.
    Tror ikke der er nogen i dette land der ikke på den ene eller anden måde har været ramt enten
    økonomisk,sygdomsmæssigt eller andet,så please stop klynkeriet.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/06/2020 at 11:32

      Kære Joan

      Det er på ingen måde ment som klynkeri – men som oplæg til debat om rimeligheden. Corona har været en interessant rejse som selvstændig – især at se opfattelsen af, at selvstændige bare må spare ekstra op…. Jeg tror de fleste selvstændige netop forsøger at lægge til side til dårlige tider og til deres pension. Men mange har ikke råderum til også at lægge til side til feriepenge. Det er helt bestemt et valg, man selv træffer – men derfra også skulle betale til en fest, man ikke er med i er da pudsigt!

      Mvh Line

      Svar
      • Anette

        19/06/2020 at 01:50

        Undskyld jeg får måske de 1000 kr, men som en har skrevet længere oppe, hvilket provokere mig voldsomt så HAR jeg faktisk – som mange andre der kommer til at modtage de 1000 kr rent faktisk bidraget til samfundet, men PGA ARBEJDSSKADE !!! endt hvor jeg er idag.. men jeg bytter gerne…
        Man er ikke i tvivl om nogensinde at man er endt i bunden af samfundet… Men jeg ta

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          19/06/2020 at 12:30

          Hej Anette.

          Jeg blev selvstændig, fordi jeg gil bed med stress to gange. Jeg kunne have valgt at melde mig syg og være på overførselsindkomst, som en advokat rådede mig til. Det ønskede jeg ikke, så hellere skabe et arbejdsliv jeg kunne klare på egne præmisser. Min pointe er, at man ikke kan belønne nogle samfundsgrupper og bede andre betale gildet.. Så må alle inklusive lønmodtagere få samme mulighed

          Mvh Line

          Svar
  • Ole Jakobsen

    18/06/2020 at 11:06

    Jeg vil af gode grunde ikke bruge de 1.000,00 kr eftersom jeg ikke får en rød øre.
    Jeg er selvstændig, så nu kan jeg kun håbe på, at nogen af de rare mange penge, bliver brugt i min forretning.
    mvh Ole

    Svar

Skriv et svar