• Home
  • /
  • Corona
  • /
  • Har corona også invaderet dine drømme?
Har corona også invaderet dine drømme?

Har corona også invaderet dine drømme?

Jeg havde de underligste nætter i sidste uge. Jeg var ikke bare småsløj og snottet. Jeg drømte helt afsindigt og vågnede hver morgen med følelsen af, at nogen havde slået mig med en forhammer! Har corona også invaderet dine drømme?

Hjernens rensningsanlæg

Vores drømme er hjernens ‘rensningsanlæg’ – når vi sover arbejder underbevidstheden med alt det, der bekymrer eller optager os.  Nogle gange husker vi vores drømme – andre gange vågner vi bare lettere rundtosset uden helt at kunne huske noget.

Det underlige ved drømmene var, at de stod knivskarpt på min nethinde. Faktisk så tydeligt at jeg i bedste ’Jeppe på Bjerget’ stil  tænkte: Drømmer jeg eller er jeg vågen.

Jeg drømte om vilde fester, om udskamning til forældremøder og ex-kærester i en stor pærevælling. Det var skræmmende! Min yngste vågnede også helt groggy om morgenen med følelsen af at have være på mental jordomrejse om natten. Vi undrede os begge – og overvejede om vi var ved at gå fra corona-forstanden?

Pandemicdreams er svaret

Har corona også invaderet dine drømme?

Nogen kan altid sove dyb søvn ….

Så hørte jeg tilfældigt et indslag på News. En drømmeforsker fortalte om et nyt drømmefænomen: Pandemicdreams . Jeg spidsede ører og tænkte: Åh – det et det, der er i vejen!

Siden den første coronabølge i foråret har forskere verden over fulgt og registreret menneskers drømmemønstre. Og det viser sig, at fra USA til Asien over Europa er der et mønster. Corona påvirker simpelthen , hvor meget vi drømmer, hvad vi drømmer om, og hvor meget vi husker af vores drømme.

I foråret drømte mange om død og ødelæggelse. Og ifølge forskerne handlede det om FRYGT for både død og corona. Mennesker beskrev hvordan de drømte om vold og trusler, om ikke at nå til hospitalet inden de døde, eller om at køre galt i deres bil. Det sidste har jeg også drømt. Ret makabert.

Nu er vi så i 2. coronabølge, og drømmene har ifølge forskeren taget en drejning. Nu drømmer vi også om sociale sammenkomster, fester og mennesker. Og no wonder – jeg tror de fleste af os er socialt udsultede både privat og professionelt. Og som jeg skrev for nylig : Hvorlænge kan vi holde til det!

Har corona også invaderet dine drømme?

 Nu har jeg så researchet lidt på det. Og der findes flere steder på de sociale medier, hvor vi kan dele vores drømme – og læse om ANDRES drømme. Fx på instagram på siden idreamofcovid.

Jeg vil gerne være mine coronadrømme foruden. Faktisk vil jeg allerhelst have mit gamle liv tilbage. Min frihed, mit arbejde, mine rejser, mine venner…. Men den drøm er jeg nok ikke ene om!

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Lis

    29/01/2021 at 10:52

    Om jeg gør…. helt vildt og min søvn er snart splittet totalt ad, så du er ikke alene, hvad det angår, Line, men jeg frygter lidt den dag, hvor det hele åbner op igen…. forestil dig, at alle os singlekvinder bliver sluppet løs på én gang, ha ha….. God weekend 🙂

    Svar
    • Peter Schmidt

      30/01/2021 at 10:04

      Jamen jeg glæder mig da til at der er nogle søde piger der tør give slip på sig selv.
      Og lader kærlighed blomstrer og få frit løb.
      Mine drømme udspringer af det som fylder hverdagen – endnu ikke corona for mit vedkommende

      Svar
  • Trine Runge

    28/01/2021 at 11:52

    Hej Line

    Det er altid sjovt at læse dine indlæg 🙂

    Jeg er ikke så hårdt ramt af Corona, nyder at arbejde hjemmefra, er begyndt at bade i havet hver morgen, og nyder en-til-en samvær med mine voksne børn og venner. Når vi ses går vi en helt uforpligtende tur i en park eller noget andet natur 🙂

    Men ja, jeg havde også et lille Corona-mararidt forleden:

    Jeg drømte, at jeg var blevet helt almindeligt forkølet. Snotten løb mig ud af næsen og gjorde mig bange for, at alle omkring mig nu troede, at jeg havde Corona, og dermed var blevet spedalsk. Jeg prøvede at tørre min løbende næse af i mit mundbind, som blev mere og mere gennemblødt, hvilket gjorde situationen endnu mere pinlig. Heldigvis vågnede jeg af min drøm og til min store lettelse var jeg ikke spor forkølet.

    Faktisk har jeg ikke haft en eneste virus siden Corona-pandemien landede i vores allesammens liv i marts 2020 (7/9/13).

    De bedste hilsner fra Trine

    Svar
  • anne struck

    28/01/2021 at 11:36

    Hej Line
    Jeg drømmer ikke mere end jeg plejer; men jeg kan forestille mig, at mange mennesker sover mere – enten går i seng tidligere end før eller sover længere om morgenen – og dermed bedre mulighed for at drømme?! Jeg har mine rutiner hver dag og jeg har nærmest fået bedre gode daglige vaner og en bedre livsstil! Jeg er blevet mere glad og lyst til at foretage og aktivere mig med noget, som jeg har lyst til! Jeg er social aktiv ved at kontakte og skrive sammen med gamle venner♥️✅🚶🏽‍♀️💪🙏🏼📝og så får jeg læst en masser bøger📚, bøger som har ligget og blevet støvet🛋Det må være nøglen🗝til livet🪆🎁

    Svar

Skriv et svar