Det er søndag den 8.december i dag. Det er min fødselsdag. En af dem, jeg ikke fejrer særlig stort. Ikke fordi jeg har nedtur over at fylde 58 år. Men fordi jeg har besluttet at spare sammen til det helt store skrald om to år. For nu er der nedtælling til de 60!

Vin og biler stiger jo også i værdi med alderen!

Alder er en underlig størrelse. Jeg føler ikke, at jeg på noget tidspunkt i livet har haft deciderede midtvejs- eller alderskriser. Jeg har mødt hvert nyt årti med en tro på, at jeg stadig har det bedste til gode. Og 50’erne har på alle måder levet op til sit ry som de nye 40’ere, selvom mine tænder er knap så hvide som før. Min søvn til tider får kamp til stregen af natlige svedeture. Og de første leverpletter har meldt sin ankomst på mine hænder. Men bortset fra det, så går det jo meget godt!

Jeg glæder mig til pensionistlivet

Noget af det, jeg faktisk glæder mig til i mit kommende årti, er at gå på pension! Ja, du læste rigtigt. Jeg glæder mig til at blive pensionist. Jeg glæder mig til ikke at skulle præstere noget dag efter dag, måned efter måned for at hente penge hjem til huslejen. Jeg glæder mig til at kunne stå op til en dag uden tusind ting i kalenderen, og bare kunne gribe dagen og gøre præcis, som det passer mig.

Jeg elsker på alle måder mit liv og mit arbejdsliv, som det er nu. Men jeg har arbejdet, siden jeg som 12-årig begyndte at gå med aviser og plukkede jordbær om sommeren. Jeg har aldrig prøvet ikke at arbejde. Jeg har aldrig været arbejdsløs. Og det ser jeg frem til at prøve – med min pensionsopsparing i baghånden forstås,. Den har jeg har sparet flittigt sammen til i 30 år af samme grund!

Jeg gider ikke spekulere i døden

Trykker alderen slet ikke tænker du måske? Jo, selvfølgelig er der lidt små skavanker hist og pist. Et knæ der brokker sig af og til. En finger, en skulder og en lænd med lidt slidgigt. Derfor passer jeg også på min krop. Jeg træner og spiser nogenlunde sundt, den skal jo holde hele livet! Men det er ikke noget, der kan ødelægge mit humør! Og jeg føler mig stadig både attraktiv og sexet, selvom brysterne er rykket lidt længere sydpå!

Jeg er jo stadig min mors lille pige !!

Jeg tænker af og til på, at livet har en udløbsdato. Og det er både skræmmende og trist, for jeg har på ingen måde lyst til at skulle sige farvel til mine drenge NOGENSINDE. Så derfor gider jeg ikke spekulere i døden. Den kommer, når den kommer. Og vi skal ligesom alle sammen dø engang.

Sidste år skrev jeg et fødselsdagsindlæg, der var fuld af frygt for mit nye årti. Dengang skrev jeg bl.a.: ’ jeg ville lyve, hvis det ikke gav et stik af ’puh – er du nu nået hertil’. For om 3 år runder jeg jo så 60. Og DET er underligt. Der er nu principielt kun 10 år tilbage, før jeg kan få Folkepension og tage på Seniorrejser med Ældresagen til Harzen.’

Men sådan har jeg det ikke lige længere. Ikke at jeg forestiller mig at jeg skal på bustur til Harzen – det kommer næppe til at ske.  Men jeg tænker på 60’erne som mit frihedsårti! Og jeg glæder mig til at blive sat FRI! Derfor ingen panik, når mine drenge i eftermiddag vil drille mig kærligt og kalde mig gamle mutti. Jeg er stadig min mors lille pige og indeni mig bor en fandenivoldsk teenager, der stadig har en lang bucket liste med alt det, jeg skal nå. Så ja, jeg tar min nedtælling til de 60 i stiv arm!

Du kan læse indlægget ’Kun 3 år de til f…… 60!’ her.