Skal vi altid være lykkelige?

Skal vi altid være lykkelige?

Foråret har ramt os med sol og sommertemperaturer. De langærmede er udskiftet med små toppe. Og kroppen suger D-vitamin og varme i sig, som var den en tør plante. Jeg føler mig straks lidt mere lykkelig – men: Skal vi altid være lykkelige?

Skal vi altid være lykkelige?

Sommer i haven gør mig lykkelig

Spørgsmålet er ikke mit, det blev stillet her på bloggen af Maria forleden.  Hun skrev det som kommentar til mit forrige indlæg om idioter. Indlægget handlede om, at når verden er fuld af idioter, så er det måske tid til at se indad på sig selv, sit liv, sine prioriteringer. Og gøre noget ved det. Jeg vender lige tilbage til Maria og hendes kommentar senere.

For jeg tror hun har ret i at for at være lykkelig må man også prøve at være ulykkelig. For at være glad må man af og til være ked – for at trives må man også vide, hvordan det er er mistrives. Hvordan ved vi det ellers? Det er i kontrasten mellem de 2, at følelsen af trivsel, glæde og lykke udspiller sig. Og måske endda vilje til at gøre noget ved det.

Jeg vil da helst være lykkelig det meste af tiden. Og jeg føler mig også glad og lykkelig tit. Men ikke altid. For jeg kan ikke styre alt selv hverken på de nære linjer eller de store. Jeg kan til gengæld gøre mit bedste for at påvirke det – ved at tage ansvar for mig selv, mit liv og min hverdag. Ved at stemme på de politikere lokalt og nationalt, der deler mit samfundssyn. Ved at bidrage, hjælpe og være noget for andre. Ved at rejse de steder hen, jeg vil, når jeg vil. Og ved at se min familie og mine drenge blomstre og have det godt.

Lykke er heldigvis ikke forbundet med mængden af penge på kontoen eller biler i garagen. Det kan give en lykkefølelse – javel. Ligesom jeg kan få et totalt lykkesus ved at købe de fede sandaler, jeg har drømt om i 100 år og en sommer. Men lykke kan ikke købes for penge, det ligger i vores mindset og vores evne til at se det positive i selv elendigheden.

Skal vi altid være lykkelige?

Mine drenge gør mig lykkelig

Vejret betyder noget. Sol og varme giver energi og overskud. Jeg mødte en kvinde forleden, hendes veninde rejste ofte til Colombia og var der i længere tid. Når hun vendte hjem til Danmark kunne hun se på folk, om vi havde haft en god eller dårlig sommer! Vi er simpelthen gladere og mildere, når solen har fyldt vores mentale rygsæk.

Alt det her er jo lommefilosofi – men det er tanker, som jeg tror mange af os gør os. Det er fedt at trives, være glad i bøtten og være ja, lykkelig. Det er bare ikke realistisk at vi er det hele tiden.

Og så tilbage til Maria, som skrev kommentaren på bloggen. Hun vedhæftede nemlig en spændende artikel, som jeg synes I skal læse. Jeg vedhæfter den her. Men I får lige et lille citat fra artiklen:

”Grundlæggeren af positiv psykologi, Martin Seligman, beskriver lykke som hyppigt at opleve positive følelser som for eksempel glæde, begejstring og tilfredshed i kombination med dybere følelser som mening og formål. Det forudsætter en positiv tankegang her og nu og en optimistisk indstilling til fremtiden. Nok så vigtigt, hævder lykkeeksperterne, er, at lykke ikke er en stabil, uforanderlig egenskab, men en fleksibel følelse, som vi kan arbejde med og i sidste ende stræbe efter.” (Lowri Dowthwaite, lektor i psykologi, University of central Lancashire)

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

At rejse gør mig lykkelig

Pointen er, at vi selv kan styre, hvor meget ulykke og elendighed skal fylde i vores liv. Det handler om, hvor vi har vores fokus.

Hav en vidunderlig onsdag derude.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • Helle Bakke Sørensen

    09/05/2018 at 11:23

    Jeg bruger sjældent ordet lykkelig. Selvfølgelig oplever man lykke. På sin bryllupsdag eller når man lige har født og kigger på sit lille vidunder. Men ellers synes jeg, at lykkelig er et meget stort ord at bruge. Man kan være glad, tilfreds, tilpas, fornøjet, ubekymret, sorgløs, henrykt og salig, hvorimod lykkelig er noget man er i glimt. Man kan føle en ualmindelig kæmpe tilfredshed når man lige har spist en fantastisk middag i selskab med familie eller gode venner, saligheden når man nyder et godt glas vin i selskab med sin mand eller en god veninde, man bliver henrykt når sønnen ringer og siger, at han er blevet fastansat, og alle kender vel den glæde man føler, når man lige har fået en julegave man har ønsket sig, men det betyder vel ikke, at man er lykkelig? For samtidig sidder man og tænker på den operation der skal forestå i nærmeste fremtid, eller hvad skal der dog blive af min datter, når hun ikke er kommet ind på den uddannelse hun gerne vil og i den stil. Livet er en vej fuld af bump, men jeg plejer at sige, at når bare der er flere gode dage end dårlige dage, så er man godt hjulpet. Men lykkelig – ja igen – det oplever vi kun i glimt gennem livet, hvis du spørger mig.

    Svar
  • Rike Jørgensen

    09/05/2018 at 11:27

    Det er også min livsfilosofi! Man kan vælge at være det! Jeg sagde det sidste farvel i går til et kært familiemedlem! Det var selvfølgelig sorgfuldt! Jeg brugte det meste af dagen med at mindrs alle de dejlige glade minder jeg havde med ham! Jeg har kendt siden jeg var 15 år! Jeg et 70 nu! Og ja, man føler sig lidt amputeret når man mister! Men det var en god dag,hvor tårerne blev blandet med smil og glæde over at være sammen med nogle dejlige mennesker, som jeg ikke ser så tit! Sådan kan vi finde glæde, selv i tunge stunder! Det var bare mit budskab i dag
    Kan I derude ha’ en dejlig og glad dag 😊

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her