Mit livs største beslutning.

Mit livs største beslutning.

I disse dage for præcis et år siden sad jeg ved min computer for at skrive en mail, der ville ændre mit liv. Jeg tog mit livs største beslutning.

Jeg skrev min egen opsigelse til et TV job jeg dybest set elskede, men som jeg ikke kunne holde til mere. Og hvis nogen dengang havde fortalt mig, hvad jeg havde i vente, ville jeg ikke have troet dem.

Som jeg før har skrevet, må man lukke nogle døre for at nye kan åbnes. Og de sidste 12 måneder har være fuld af døre, der på magisk vis har åbnet sig og vist mig en ny verden – og tilmed nye sider af mig selv.

Mit livs største beslutning.

Medieforedrag for lokalpolitikere

Jeg frygtede for min økonomi. For min arbejdssituation – ja for hvordan det hele skulle gå. Men det er gået over al forventning. Jeg har selv skabt mig en hverdag i balance, hvor jeg arbejder uden at begå vold på den krop, der så tydeligt fortalte mig, at den ikke ville være med mere til de lange seje arbejdsdage med mange deadlines og pres. Og som sagde fra den 10.marts sidste år.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville stå med en kalender fuld af meningsfulde opgaver, en blog der har åbent et nyt vindue til verden omkring mig, en krop der ikke længere skal have hovedpinepiller og pencillin, og ja en stolthed over at have skabt en arbejdsplads for mig selv, der også gør en forskel for andre.

Mit livs største beslutning.

Min brille -og foredragspartner Lisbeth

Jeg har på ingen måde væltet mig i job tilbud. Faktisk har jeg ikke fået tilbudt et eneste fast job. Og jeg forstår godt dem, der bliver mega frustrerede over at stå ledige midt i livet med rygsækken fuld af viden og erfaring, som ingen åbenbart vil have.

Jeg valgte en anden tilgang. Jeg forsøgte at lægge min egen nye arbejdsvej – og den har jeg nu fået belagt med opgaver, der på utroligte vis er dukket op. Jeg har selv opsøgt nogle, andre er kommet via netværk. Og  andre igen fordi en opgave ofte bringer en anden med sig. Jeg har lært at sige NEJ og JA. Vælge kritisk. Og mærke efter. Men altsammen med afsæt i det, jeg ved jeg kan: Formidle og kommunikere.

I virkeligheden anede jeg ikke, at min journalistiske faglighed kunne bringe mig til nye -lad os bare kalde det højder i en alder af 55 –  mest fordi jeg aldrig selv har følt, jeg kunne noget særligt.

Mit livs største beslutning.

Medie- og præsentationstræning

Idag mange foredrag og medietræningsforløb senere ved jeg, at jeg kan noget og har en viden, der  er nyttig for andre mennesker, og som kan hjælpe og flytte dem. Om budskaber, performance, og journalistik. Og ved I hvad – det tror jeg, vi ALLE har, hvis vi bare ser godt efter i vores faglige kuffert.

Politikere, erhvervsfolk, forskere har tillidsfuldt købt af mine kompetencer – og jeg er så taknemmelig over at kunne dele og udvikle dem. Forleden kom jeg hjem fra en opgave med 2 skarpe hjerner i forskerverden. Jeg modtog en mail bagefter, hvor jeg og min undervisningsmakker blev rost til skyerne Det gør mig ærlig talt både høj, glad og stolt!

Ingen ved hvad morgendagen bringer. Men historien har lært mig, at hvis man tør, hvis man følger sit hjerte og udnytter sit potentiale, så kan man nå langt.

Mit livs største beslutning.

Ordstyrer for Djøf’s lederpris

Jeg havde lidt penge på kontoen. Et netværk. Et navn. Det ved jeg godt. Men arbejdet skal jo gøres, og ideerne føres ud i livet. Det sker ikke af sig selv.

Tak for alle skub og opmuntringer.

Tak for tilliden.

Tak for mit nye liv.

Jeg er så utrolig taknemelig!

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Jeanette Olsen

    19/08/2017 at 16:19

    Hej Line.
    Jeg har på mange punkter stået samme sted som dig, altså med mit livs beslutning. Jeg blev alene med min datter da hun var 3 år, og stod samtidig med nyt job efter at have været det samme sted i knap 15 år. Efter 3 år i det nye job, fik jeg muligheden for at blive selvstændig. Jeg har altid været gammeldags på den økonomiske side og samtidig ønskede jeg at give min datter en tryk base. De to vigtige ting stred stik imod mit til højre ret, min økonomiske sikkehed, men samtidig har jeg altid været stærk og gået all in når der er noget jeg vil. Jeg sprang ud i det og har nu knoklet, givet tryghed til min datter som i år fylder 17, haft fede og svære episoder, usikkerhed i økonomien, rigtig mange arbejdstimer og står nu her 12 år senere, 2 blodpropper senere og med en krop der har fortalt at den ikke kan arbejde i det tempo mere. Mit erhverv er det jeg elsker, brænder og lever for, men samtidig VED jeg også godt at jeg ikke kan fortsætte. Jeg står nu i et “tomrum”, for jeg vil arbejde og give mig selv 110% men ved ikke hvilken vej jeg skal. Mit højeste ønske er 1 år på en øde ø. Ingen regninger, ingen beslutninger, ingen “datter”, ingen kæreste (elsker dem over alt på jorden) bare HELT ro, min krop er i minus, ro til at mærke efter og finde ud af hvad jeg skal. Men samtidig er jeg mor, en mor med dårlig samvittighed over endnu engang at stå i en situation hvor mit “arbejde” kommer til at bestemme hvor meget jeg kan være der for min datter. Nogle dage føler jeg at jeg har brugt min livs beslutning, andre dage har jeg lyst til at kaste firma nøglen op på taget, sælge huset og starte et helt nyt liv et nyt sted. Nogle dage tænker jeg panik alder, andre dage tænker jeg “lyt nu forhelvede til din krop”………………………

    Jeg har taget et forløb hos en coach hvor den sidste session endte med spørgsmålet “hvad får dig til at sætte tempoet ned ?…… vi var begge enige om at det eneste der dengang kunne få mig til det, var en ny blodprop. Jeg er ikke kommet længere….. Og en dag kommer den, og så er det ikke sikkert at mit stærke jeg, gode form og vilje af stål kan bære mig igennem.

    Jeg beundre dig så meget for din “satsning” din styrke og vilje og at du er kommet dertil hvor du står nu og endnu mere at du elsker det du laver nu.

    Tak for en suveræn blog.

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her