Livet er som en landevej

Livet er som en tur på landevejen

Jeg kører landet tyndt i øjeblikket med foredrag og konferencer. Det betyder uendelig mange timer bag rattet – timer som jeg nyder, fordi det giver masser af tid til de frie tanker. I dag slog det mig, at livet er som en tur på landevejen.

Livet er som en landevej

En route for konference

Billedet af livet som en landevej dukkede på vej til sundhedskonference i Vejle. Jeg forlod Gentofte  og København i smuk sol. Men da jeg nåede lidt syd for Køge, blev jeg fanget i noget nær skybrud. Jeg nåede lige at få en følelse af irritation, nervøsitet  og vrede – for hvad nu hvis det fortsatte, så ville jeg komme for sent ?

Skybruddet varede til efter Slagelse. Skyerne lettede. Og en smuk opklaring og solens smukke efterårsstråler ramte mig og de andre bilister præcis midt på Storebæltsbroen. Pulsen faldt, vinduesviskerne lagde sig pænt på plads under forruden, og vi strøg alle tværs over Fyn klædt i sol og efterårsgrønt. Resten af turen til Vejle var som at køre på den smukkeste sensommerdag gennem vores dejlige land.

Og det er jo lige præcis sådan livet er.

Livet er som en landevej

Et helle på vejen : Den smukke rasteplads ved Antvorskov

Det ene øjeblik skinner solen, og vi soler os ubekymret i den. Vi forelsker os. Vi får børn eller nok snarere børnebørn. Vi oplever succes på jobbet – eller noget helt fjerde. Det næste øjeblik  trækker skyerne sammen om os på allermest skræmmende vis. Vi eller vores nærmeste bliver måske ramt af sygdom. Vi bliver forladt. Har hjertesorger. Går konkurs eller mister vores job. Eller mister måske bare fodfæste for en stund, der føles som en evighed.

Det er, når skyerne trækker sig sammen, at vi skal bevare roen, troen og overblikket. Det er her, vi skal finde og sætte kursen ud af stormen. Vi skal tro på, at det vender – og at der måske pludselig viser sig en anden eller en ny vej. Og dér for enden af den vej ligger regnbuen. Der skinner solen igen.

Livet er som en landevejDet kan være svært at bevare et optimistisk sindelag, når man er presset, det synes jeg også selv. Men hvis vi tænker på livet som en landevej, med sving, kurver, op ad bakke, ned ad bakke, farer, røde lys, grønne lys og skiftende vejr – ja så ved vi også, at lige om næste hjørne ser alt måske anderledes ud.

Nogle ture vil vare længere end andre, og vi vil måske føle, den varer en evighed. Men vi ved, den ender, og vi kommer i mål på den ene eller anden måde. Jeg vil fremover visualisere mit liv som den landevej, når livets sko trykker. Der er kun 2 ting der er helt sikre her i livet: Vi fødes og vi dør.

Turen midt imellem er vores eget ansvar.  Vælg den rette kurs.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her