Hver dag bør være kvindekamp-dag

Hver dag bør være kvindekamp-dag

Det er 8.marts i dag. Det er kvindernes internationale kampdag. Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig selv for feminist. Men mine damer: Hver dag bør være kvindekamp-dag så længe der er forskel på løn, barsel, adgang til topstillinger og andre grundlæggende rettigheder. Og så længe nogle chefer mener, de må antaste en kvindelig medarbejder seksuelt i ytring eller handling.

Jeg skal for første gang i mit liv deltage i en ægte kvindesags-debat. Hos HK i København. Jeg har sommerfugle i maven – for jeg er nok ikke en ægte feminist!

Hver dag bør være kvindekamp-dag

Kvindekamp på is

Men jeg har faktisk kæmpet en del kvindesager i mit liv. Måske ikke på de store linjer, men på de små sportslinjer. Jeg kæmpede i hvert fald en brav kamp (sammen med nogle andre seje tøser), da jeg som 14-årig gik til kamp for, at piger måtte spille ishockey på lige fod med drengene i vores lokale klub. Og jo, det lykkedes.

Jeg var også med til at starte det første ishockeylandshold for kvinder og sikre, at vi som køn kom på dagsordenen i en maskulin sport. Jeg brugte måske et billigt trick – den røde læbestift, for jeg gjorde mig bevidst bemærket som ishockeyspilleren med knaldrød læbestift bag hjelmen og mundbeskytteren. Det var lang tid før, jeg overhovedet kom i nærheden af en TV-skærm – men jeg ramte dog engang Billed Bladet med et nydeligt billede i ishockeyudstyr og overskriften ”Hun gør isen dejligere”.

Jeg var 16 år og min mor var rasende – min far sagde pyt. Jeg tror, det var første gang, jeg opdagede, at der er flere måder at være aktivist på. Og man var mere anerkendt, når man var grim end pæn og usminket end sminket. Jeg har derfor bevidst værnet om min forfængelighed, for man kan vel godt være feminin og feminist – eller hvad ?

Hver dag bør være kvindekamp-dag

En ung, dygtig Helene Elmer

Siden blev jeg sportsvært på TV – ikke som den allerførste, for faktisk blev jeg overhalet med et par måneder af min daværende DR-kollega Karin Palshøj. Det betød – uden pral – at der pludselig blev et legitimt fokus på kvinder i sport. Vi inviterede store danske kvindenavne i studiet, og hele Danmark kom på fornavne med dygtige danske idrætskvinder som Eva Fjellerup (5-kamp), Lene Køppen (badminton), Mette Bloch (roning), Helene Elmer (windsurfing) bare for at nævne nogle. Og mange flere kom til.

Og kom de på TV, bare fordi de var kønne kvinder ? Nej, fordi de var skide dygtige til deres sport. Og det er jo hele humlen. Når mænd og kvinder er lige dygtige og kompetente, så skal vi naturligvis have lige muligheder. Lige løn. Lige adgang til uddannelser, jobs, lederjobs osv. Vi er nået langt – men bare ikke i mål.

I aften skal jeg så deltage i en debat hos HK i København sammen med 4 meget skarpe kvinder. Debatten hedder : ”YOU LOOK FINE”… Og mine medkvinder er :

Sara Skaarup (journalist og sexolog), Ekatarina Krarup Andersen (blogger og feminist) Ida Rud (journalist, filmanmelder og kropsaktivist). Det hele bliver styret af Politikens Kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen.

Vi skal diskutere feminisme og kvinders kropsidealer. Og nogle af de spørgsmål, der skal vendes er dem her:

–         Er den ene måde at være feminist på bedre end den anden?

–         Hvem bestemmer kropsidealerne?

–         Hvordan kan vi frigøre os fra kropsidealerne?

Hver dag bør være kvindekamp-dag

Kampen for en sund og stærk krop 50+

På søndag kan du læse meget mere om det både her på bloggen og i min BT-klumme. Jeg forventer at få bank. For jeg hører jo til de ”forfængelige” kvinder, der hylder en stærk, sund, slank og muskuløs krop. Ikke fordi jeg synes, det modsatte er grimt. Men fordi jeg ved, at vi lever bedre og længere med en sund og stærk krop. Jeg er 56 og dybest set småklimakteriel – jeg vil ikke ligge under for naturens luner med svage knogler, humørsvingninger og hængehud og -numse, hvis jeg selv kan gøre noget mod det. Det er ikke dikteret af nogen idealer skabt af nogen – kun af det spejlbillede jeg ellers skulle kigge på. Det er MIT valg.

Og den kamp vil jeg kæmpe i aften…

Men de vigtigste kampe, vi som kvinder og mødre fortsat skal kæmpe, er kampen for ligeløn, lige adgang til bestyrelses- og ledergangene, til at vores sønner og mænd snart får lige ret til barsel – og at ingen kvinde (eller mand) skal diskrimineres på grund af sit køn.

Hav en rigtig dejlig 8.marts !

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • Rike Jørgensen

    08/03/2018 at 11:22

    Jeg er feminist på linje med dig Line! Vi skal da tages alvorligt, selv om vi har make op på! Jeg troede ( måske naivt ) at det i dag er legitimt, at være både smart og lækker ( kvinde ) og så alligevel have en stemme!!! Vi kvinder ( og mænde ) har desværre stadig lang vej endnu til ligestilling, og om jeg begriber det efter over 100 års kamp! Held og lykke i aften Line, du vil uden tvivl klare det fantatisk😃 kh brj

    Svar
  • Henrik V Blunck

    09/03/2018 at 01:08

    Jeg hylder din – og alle andre kvinders – kamp for lighed mellem kønnene. Der ER brug for meget mere af dette, for alt for mange ser stadig forskelle mellem kvinde- og manderoller, og det er super irriterende, når man selv er kønsblind.
    Jeg har ingen problemer med kvindelige chefer eller kolleger – tværtimod. Det handler om den grundlæggende respekt for hinanden, og her spiller kønnet så afgjort den mindste rolle, eller burde i hvert fald gøre det.
    Håber du gav den gas. 🙂
    God weekend herfra.

    Svar
  • Anette

    10/03/2018 at 23:36

    Det er desværre en kamp vi stadig skal kæmpe, lighed for alle kvinder og mænd.
    sammenarbejde bør give samme løn, alt andet er forkert.

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her