En hund er ikke bare en hund

En hund er jo ikke bare en hund !

Vores vidunderlige, lille, tro følgesvend Gumle på 9 år skranter. Og ja, selvom han er en hund, så er han jo ikke bare en hund. 

 

Dejlige Gumle begyndte at halte for lidt over en måned siden. Dyrlægens dom var gigt i højre bagben – og vores hundeven blev udstyret med smertestillende medicin og særlig kost mod gigt. 

 

Lillejuleaften var det pludselig galt med venstre bagben – og efter en humpende jul, hvor det lille kræ blev båret op og ned af trapperne lød dyrlægens nye dom: Formentlig et læderet korsbånd og en stor operation i vente for en lille hund. 

 

I dag skulle en ny dyrlæge undersøge og vurdere Gumle og hans fremtid. Og det var præcis, som vi frygtede et læderet ledbånd i bagbenet. Han kan opereres – det er dyrt, og det er, hvad det er. Men risikoen for at det sker på det andet ben er stor, og en lang helingsperiode venter uden trapper, løb, hop og leg. Foreløbig er vores lille ven sendt hjem på sofaen helt i ro for at se, om smerten forsvinder. Om 2 uger skal den store beslutning træffes sammen med dyrlægen.

 

Hele familien er ramt i hjertet og i maven – vi vil ikke sige goddag til 2017 med et farvel. Og slet ikke til vores glade, sjove hund, der startede sit hundeliv som tv-star på Go’Morgen Danmark, og som de fleste hilser på, før de hilser på mig og drengene. 

 

Jeg har aldrig haft hund før Gumle – og skal ikke have en anden. Og jo, der er større problemer i verden: Krig, sult overgreb på børn og kvinder. Men Gumle er jo mere end bare en hund for os. Han er en ven, en fortrolig, en der er der, når man er ked, en legekammerat, en lille livsledsager. Og ham vi på skift sover i ske med. 

 

Puha – jeg havde aldrig troet, at følelser kunne være så stærke overfor et dyr. Det handler hverken om alder eller køn – det handler vist bare om kærlighed og hengivenhed! 

 

Nu venter vi bare og håber på det bedste for vores lille ven. Send ham en kærlig hundetanke. 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • AL

    02/01/2017 at 14:49

    Uha føler så meget med jer. Det er så hårdt at skulle tage beslutning om at ens skønne dejlige hund, skal overleve eller ej. Vi har prøvet det 2 gange og det er virkelig hårdt..men husk, den er 9 år og har haft et rigtigt godt hundeliv, kan den fortsat have det efter den er opereret, man ved det aldrig, og hvor længe vil det vare inden den måske igen skal igennem et langt forløb med genoptræning osv. Det er hårdt at beslutte for man vil savne den frygteligt bagefter, men det undgår man ikke den dag vil komme, så det der skal tænkes på er hunden, kan den få et værdigt og godt hundeliv, også sat op mod det den skal igennem. Mange tanker til jer ❤️

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      02/01/2017 at 23:02

      Tak for Jeres søde og opmuntrende kommentarer… Jeg passer på ham… venter og krydser fingre til vi skal til dyrlægen igen.

      Svar
  • Susan

    02/01/2017 at 15:24

    Hej Line.
    Rigtig god bedring med vovse.
    Du har helt ret, en hund er ikke bare en hund.
    Et kæledyr er ikke bare et kæledyr. Yngstesøn har i mange år haft 2 katte, en yndig rød mild kat, og en sort og hvid mere hidsig kat, begge hunkatte.
    I oktober 2012 blev den røde kat pludselig syg, hun fik vand i lungerne, var af sted til dyrlæge flere gange, hvor hun blev tappet for væske, og fik behandling med medicin.
    En hel uge gik på den måde, til sidst sagde dyrlægen at hun ikke kunne gøre mere, sønnike tog den meget tunge beslutning om aflivning, så hun ikke skulle lide mere, og hun fik fred.
    Vi græd alle som pisket. Savnet var stort, jeg passede begge katte, hver gang søn og svigerdatter tog på ferie.
    Selv om det er over 4 år siden nu, tænker jeg stadig tit på Mischa som hun hed, og bare det at jeg nu sidder her og skriver om hende, får jeg tårer i øjnene, hun var en meget elsket kat.
    Den sorte og hvide hidsigprop Mille, lever stadig i bedste velgående, nu 15 år gammel, og hun er blevet meget mildere på sine ældre dage.
    Så du har helt ret, det er ikke bare en vovse, eller en kat, men et meget skattet familiemedlem.
    Gode ønsker om bedring for Gumle sendes til jer.
    Mvh Susan

    Svar
  • Jette Jalking

    02/01/2017 at 17:10

    Det gør så ondt, når det er vores hunde. Jeg har selv en havaneser på 9 år med diverse skavanker. Alt det bedste ønsker jeg og Holger siger vov.

    Svar
  • Susanne

    02/01/2017 at 22:39

    Kære Line.
    Nej man forstår slet ikke de følelser, man kan have for en hund, før man har den. Jeg har også min første hund Vega, og jeg er fuldstændig skør med den hund. Det havde jeg bestemt ikke forventet, det skulle være min mands jagthund, men nej det er blevet mindst lige så meget min hund :-). Kan lige forestille mig, hvordan i har det, håber på det bedste for Gumle!
    MVH
    Susanne

    Svar
  • Terese Hansen

    03/01/2017 at 11:20

    Kære Line,
    Jeg føler med dig, vores dyr er jo lidt som vores børn. Vi holder meget af dem og de bliver et kært familiemedlem, som man får et nært forhold til.Jeg har selv altid haft katte og har det stadig, og det er aldrig sjovt når de bliver syge. Vi håber det bedste for din lille hund.

    Mvh.
    Terese

    Svar
  • Camilla Vang

    03/01/2017 at 13:05

    Folk der siger “Bare en hund” – har givetvis aldrig selv haft en. Masser af krydsede fingre for Gumle og jer herfra.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      03/01/2017 at 22:38

      Tak Camilla ….
      han ligger her på gulvet og tygger et ben. Humøret fejler ingenting – jeg håber🙏🏻🙏🏻

      Svar
  • Erik Balk-Møller

    03/01/2017 at 23:29

    Føler med jer og håber på snarlig bedring for Gumle. Da min søster flyttede tilbage til Danmark fra USA i 1989, havde hun schäfferen Jacques med. Vi kendte ham selvfølgelig i forvejen fra flere ophold derovre, men efter han kom hertil blev han på sin egen facon selve omdrejningspunktet i familien; Hvis Jacques var glad, var alle glade…
    Dbh, Erik

    Svar
  • Charlotte Lind

    04/01/2017 at 11:39

    God bedring til Gumle, fra mig og Mickey (som også er 9år og min bedste (hunde)ven. Godt nytår! Fra Charlotte.

    Svar
  • Line Baun Danielsen

    04/01/2017 at 23:05

    Hej alle som følger med og sender gode tanker til Gumle.

    Han har det ok, spiser, logrer og vil så gerne lege. Han halter stadig en del, men vi forsøger at holde ham i ro. Mange har givet os god råd.. Tusind tak, jeg har ikke nået at kontakte alle endnu.

    Jeg skal nok holde Jer informeret.

    Line

    Svar
  • Dorthe Nøhr

    05/01/2017 at 15:16

    Kære Line og Gumle, Det er så hårdt når vores kære vuffer begynder at skranten. De er så meget en del af vores hverdag og man har så mange søde, sjove, skægge, dejlige stunder med dem.
    Jeg krydser fingre for at Gumle får det bedre.
    Mange vuffekrammer fra Dorthe

    Svar

Skriv et svar

På bloggen med Line

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her