Uge 7 set hjemmefra uden ski og bikinitop !

Uge 7 set hjemmefra uden ski og binikitop !

Min Facebook og Instagram er ved at drukne i billeder af glade venner og bekendte, der lykkeligt boltrer sig med børn og venner på alverdens strande fra Dubai til Puhket og skipister i Wagrain og Vald’Isere. Jeg sidder og kigger ud ad vinduet i Gentofte. Kort sagt det blev til en uge 7 set hjemmefra uden ski og bikinitop !

Min yngste skulle nogle dage til London, min ældste stropper den i militæret, min ”svigerdatter” er i Sydamerika, mine faste skimakkere ligger i flytterod. Og jeg har heller ingen penge til at rejse lige nu. Sådan er det, når man starter forfra: Livet og pengene skal prioriteres. Det er sundt.Uge 7 set hjemmefra uden ski og bikinitop !

Hjemmekontoret har været ret stille – det halve Danmark er jo ligesom ude af landet. Og jeg har i stedet haft skøn lejlighed til at NYDE de halvtomme stier rundt om min sø, de halvtomme veje og parkeringspladser i København og ikke mindst det helt fantastiske vintervejr.

I skrivende stund vælter Whitney Houston og temasangen fra Bodyguard ud af radioen og har lige sendt mig på en tur down memorylane til byen Deadwood i South Daktoa, hvor jeg besøgte de sneklædte bjerge Black Hills og stod på ski i Rocky Mountains for mange år siden. Min daværende kæreste var forelsket i indianerne og området. Og vi efterforskede det i 3 uger og kørte rundt i reservater og mødte de vildeste mennesker. Det var et lille sidespring – men et dejligt et, fordi jeg har tid til at sidde og dagdrømme lidt.

Mens andre har ligget og solet i alperne eller på sydlige strande, så har jeg nemlig haft tid til at nyde de smukke vinterdage, vi har haft herhjemme. Høj blå himmel, frost i kinderne, sol og sneens knitren. Det er bare noget af det min uge 7 har budt på. Jeg har hørt fuglene fløjte, set ungerne kælke, vandret med min ældste og hunden langs Mølleåen, da han var hjemme på weekend, drukket kakao med hele familien hos min papmor. Og været til min første hjemlige ishockeykamp i min lokale klub for første gang i 15 år. Uge 7 set hjemmefra uden ski og bikinitop !

Så skal jeg føle mig snydt for en ferie eller være misundelig ? Nej, men det er så nemt at føle, man bliver snydt for noget, når verden og vennerne omkring én tømmer rejsekontoen og tager en uge væk fra den grå vinter. I virkeligheden har den grå vinter, den farve man ønsker. Lige nu er min græsplæne helt grøn, og de gule erantisser titter frem. I går var der helt hvidt. Så grå – nej på ingen måde. Og foråret venter lige om lidt.

Nuet er faktisk ikke det værste. Og Uge 7 set hjemmefra uden ski og bikinitop er heller ikke.

Hav den dejligste weekend.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Ditte Juul

    17/02/2017 at 12:36

    Altid et dejligt input at læse dine opslag – og dette ingen undtagelse…
    Du har ret, her sidder man på arbejde mens “alle” andre bare har ferie, hvor uretfærdigt… sagt med et smil på. For jeg har nemlig heller ikke ferie nu, man kan så i stedet se frem til/glæde mig til at om 14 dage, så sidder JEG i flyveren på vej til De vestindiske øer, og så er “alle” de andre på arb., og det er blevet MIN tur til at nyde solen, varmen og det at have ferie… Og, man behøver jo netop ikke at have ferie, når det ellers er ferietid, i stedet drejer det sig jo meget om, at forstå at NYDE det øjeblik man nu er i – altså leve i nuet – og netop se det smukke i hverdagen, den blå himmel, vintergækkerne på vej op i haven, og som du siger ingen trafik på vejene…
    Det, jeg prøver at siger er, at det livet drejer sig om, jo er at nyde de muligheder man nu får og se det smukke/positive i dette !!
    Rigtig god weekend til dig også – knus herfra.
    Ps. Håber jeres hund er “fit for fite igen”

    Svar

Skriv et svar