• Home
  • /
  • Kvindeliv
  • /
  • Fru Baun – du går snart i overgangsalderen!
Fru Baun - du går snert i overgangsalderen

Fru Baun – du går snart i overgangsalderen!

Sponsoreret: Jeg var i slutningen af 40’erne, da min gynækolog sagde til mig: ‘Der er ikke meget krudt i dine æggestokke mere’. Kort sagt hønen lagde ikke flere æg. De var opbrugt, slut, færdig. Og det, gynækologen forsøgte at sige var: Fru Baun – du går snart i overgangsalderen!

Fru Baun - du går snart i overgangsalderen!Jeg var ikke rigtig klar til det dengang. For var der én ting, jeg hverken havde tid eller lyst til, så var det hedeture, humørsvingninger og diverse kropsligt forfald. Jeg kendte også alle fordommene og øgenavnene: Klimakteriesild, klimakteriemakrel, klimakteriehystade, tør kiks – you name it! Overgangsalderen er desværre et af de store tabuer, der rammer os kvinder midt i livet. Den bliver opfattet som usexet, og rigtig mange forbinder det med SKAM og SORG. Og kære kvinder: Det skal vi altså lave om på.

Derfor har jeg sagt et rungende JA til at være ambassadør for sagen og for FEMARELLE. Sammen vil vi aftabuisere overgangsalderen og tale højt om, hvad den gør ved os, og hvordan vi kommer godt igennem den uden nødvendigvis at skulle svede, lide, eller tude os søvnløse igennem uden livs- eller sexlyst. Og hvad er FEMARELLE så for noget? Det er et hormonfrit kosttilskud, som virker på samme måde som hormoner. Du kan læse meget mere om det her

Da jeg i sin tid fik gynækologens ‘dom’, hoppede jeg som mange andre kvinder på hormonvognen for at slippe for mulige hedeture og hysteriske anfald. Det har ALDRIG fortrudt. Hormonpillerne sørgede jo for, at jeg ikke fik pludselige hedeture midt i nyhedsudsendelserne og stod der på TV-skærmen og kampsvedte. Og at jeg ikke vågnede badet i sved hver nat – selvom det alligevel skete en gang imellem. Så jeg kan takke dem for, at jeg har været forskånet for mange af de klassiske symptomer som søvnløshed, hedeture og tristhed.

Fru Baun - du er snart i overgangsalderen!Men alt i livet er som bekendt forbundet med en risiko – også brugen af hormoner. Derfor turde jeg ikke tage dem for evigt. Og så er der lige den krølle, at kunstige hormoner jo ikke fjerner overgangsalderen – de udskyder den bare til et senere tidspunkt. Vi SKAL altså igennem den fase, hvad enten vi vil det eller ej.

Overgangsalder har aldrig været det store tema i min venindekreds. Vi har mere talt om det på den der lidt hø-hø-hø-agtige måde. Og mange tror, at overgangsalder bare er noget med ’hedeture, hysteri og tørre tissekoner’, som en af mine veninder siger. Men det er MEGET mere – det skriver jeg om i næste blogindlæg.

Jeg vidste heller ikke ret meget om overgangsalderen. Og det jeg vidste, havde jeg ikke lyst til at gennemleve. Jeg syntes på den ene side, at det var en lettelse, at slippe for det månedlige besvær og tænkte – nu kan man da knalde uden at blive gravid! Men jeg havde heller ikke lyst til at råbe op om det: Hej, jeg hedder Line, jeg spiser hormoner, fordi jeg er i overgangsalderen. Og jeg HADEDE, når mine drenge eller andre indikerede, at jeg var hysterisk eller humørsyg og derfor nok var i overgangsalderen. Jeg synes i dag, at jeg har meget mere balance og ro i mit liv. Om det er overgangsalderen eller bare alderen – det ved jeg ikke. Men det er dejligt.

Lige nu undrer jeg mig over paradokset, at vi stort set ved alt om, hvad der sker med os i livets andre faser fra barndommen, teenageperioden, og når vi får børn. Men det stopper ved overgangsalderen. Lægen tager det ikke op. Der ligger ingen brochurer fremme i venteværelset, der fortæller os, hvad der sker. Og der er ikke mange forsider om overgangsalderen i damebladene.

Altså tror vi fejlagtigt, at vi er de eneste, der har det sådan! Så står vi der mutters alene, og oplever det ultimative tab af kvindelighed: Evnen til at få børn. Kroppen der forandrer sig. Og intet var som før. Men overgangsalderen er en del af en livscyklus. Vi skal hverken græde eller skamme os over den. Og vi skal efter min mening heller ikke lide os igennem den. Mit motto er: Hvis der er en kur, så er jeg ’på’!

10 ting du bør vide om overgangsalderenJeg blev kontaktet af FEMARELLE sidste år. Og det blev skubbet til, at jeg turde slippe hormonpillerne. Jeg trappede ud over nogle måneder og begyndte på kostilskuddet. Det er lavet af en canadiske sojabønner, som gennemgår en særlig behandling og fermentering. Selvom soja normalt indeholder plantehormoner, så forsvinder de under processen og efterlader et hormonfrit stof (DT56a). Og det stof stimulerer vores hormonreceptorer på samme måde som hormoner.

Nu har jeg været på det siden februar. Jeg mærker INGEN forskel på før og efter hormonerne. Det virker altså! Ligesom det ifølge et større videnskabeligt studie virker for 84% af de kvinder, der deltog

Hvordan tackler du din overgangsalder? Hvad var det værste? Og det bedste?

Del din historie med mig og alle de kvinder, der står midt i det, har gennemgået det – eller er de næste i rækken.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

30 kommentarer

    • Line Baun Danielsen

      06/10/2022 at 08:51

      Hej Charlotte.

      Nej jeg bruger ikke længere Femarelle. Jeg brugte det i lang tid men trappede ud af det.

      DBh Line

      Svar
  • Nadia

    22/06/2020 at 21:55

    Jeg er også igang. Forstod det ikke de første år. Fik mit andet barn sent – 41 år og så begyndte der at ske ting derefter. I årevis har jeg måttet kæmpe mig gennem 10-11 dage hver måned op til menstruationen, hvor jeg var total gennemblødt af sved om natten – som i total og aldeles gennemblødt! Pludselig holdt min menstruationer op for en 4-5 mdr siden og sammen gjorde nætterne med sved. Nu får jeg istedet nogle hedeture og er ret træt og har hovedpine en del. Det jeg synes er ret svært er at jeg først på måneden og sidst på måneden hver måned får det som om jeg har mavevirus. Kvalme, tynd mave og nogle gange også kastet op. Bliver lige overrasket hver gang jeg har fået en ny dårlig mave og influenza lign. episoder, nu har jeg opdaget det altid er først og sidst på måneden og jeg tror det er cyklussen der stadig kører op og ned selvom menstruationen er væk. Jeg vil gerne høre om andre også oplever kvalme og mavegener og utilpashed/influenza fornemmelse også, da jeg hver gang bliver lidt forskrækket over det og tænker om jeg kan fejle noget andet😔
    Min fornuft siger nej, men svært hver gang det kommer.
    God overgangsalder til jer alle derude
    Kh😍

    Svar
  • pia holleran

    21/12/2018 at 18:49

    Kære alle jeg vil prøve dem også . men kan man tage på af dem ? li som med hormoner
    med venlig hilsen Pia

    Svar
    • Bettina Bolding

      05/01/2019 at 09:43

      Hej Pia
      Jeg er en kvinde, der nærmer mig de 54 år. Jeg har selv været på Femarelle siden august 2018 (efter en meget varm sommer i mere en én forstand) – og må sige at de hjælper helt fantastisk. Var også som du lidt skeptisk i starten – især fordi at jeg de første 2 måneder ikke kunne mærke nogen væsentlige forandringer (men jeg læste så et sted at det tager længere tid hos nogle end hos andre – og at man ikke skulle give op). Og jeg er glad for at jeg ikke gav op – for jeg har det virkelig godt nu. Sover bedre – har mere energi – og psykisk er jeg nu ret positiv indstillet overfor min “følgesvend” OVERGANGSALDEREN!!! Men det bedste (som jeg kan forstå at du er ret bekymret for) er, at jeg IKKE har taget på i vægt af at indtage Femarelle. Så jeg synes bare at du skal komme igang – og så vær tålmodig (forandringerne sker ikke over én nat).
      Held og lykke!!
      Mange hilsner Bettina

      Svar
  • pia holleran

    21/12/2018 at 13:07

    Kære Line

    jeg er 52 år og også lidt ramt af disse ting dog ikke voldsomt men nok til at jeg får lidt hedeturen og kroppen ændre sig. jeg er i gang m den røde pakke Frmarelle men blir så træt uge tids , men føler godt dog mere træt end jeg plejer og synes jeg tager på af dem men igen har kun været på en over en uge . ?? Har du taget på ? tænker det gør man vel når man tager hormoner . tak for dit svart !!

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      21/12/2018 at 13:31

      Hej Pia.

      Jeg tror ikke trætheden har noget med Femarelle at gøre – tværtimod skulle du få mere overskud pga af vitaminernemm. Men der kan gå op til 3 uger, før kroppen responderer. Så giv det lidt længere tid. Husk det er mørkt, juletravlt og alt muligt, der kan påvirke vores energi.

      Der er IKKE hormoner i Femarelle, så du burde ikke opleve vægtstigning pga af det.

      God jul.

      KH
      Line

      Svar
  • Lise Hansen

    28/10/2018 at 20:46

    Kære Line
    Fantastiske blogposts at falde over, når man lige er begyndt at mærke hedeturene, og googler rundt for at finde en løsning. Jeg har blot ét spørgsmål til dig:
    Hvordan finder jeg ud af, hvilken type Femarelle, jeg skal have?

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/10/2018 at 14:59

      Hej Lise.
      Velkommen til min blog – dejligt med nye følgere og inviter endelig alle dine veninder. Jeg tor det bedste er, at du spørger i MATAS, de er helt klædt på til at svare på spørgsmålene. Umiddelbart vil jeg vurdere, at du er blå eller rød (har spurgt eksperterne hos Femarelle). Men tal lige med dem i Matas.

      KH
      Line

      Svar
  • Tinna Hørrmann

    15/09/2018 at 15:59

    Jeg synes at have læst og fået bekræftet af min læge, at kunstig hormon ikke udskyder overgangsalderen, men blot tager toppen. Hvad er korrekt?

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      15/09/2018 at 18:52

      Hej Tinna.

      Jeg er jo ikke læge, men jeg er ret overbevist om, at jeg har ret. Jeg undersøger det gerne igen og vender tilbage. Men logisk set kan man jo ikke springe overgangsalderen over….. stopper du med de kunstige hormoner for du turen. Det gjorde min søde mor fx også.

      Kh Line

      Svar
  • Dorthe H.

    30/08/2018 at 08:19

    ❤️Tak til både jer der deler historier og dig Line for at bringe et nærmest tabuiseret emne på banen! Gode råd til hvordan man får energien og lysten i højt gear modtages med kyshånd! Jeg glæder mig i øvrigt til Marbella Camp og vil suge som en svamp af alle jeres gode råd og træningstricks 😄

    Svar
  • Carina D

    27/08/2018 at 20:54

    Hej Line.
    du skriver du trappede gradvist ud, over nogle måneder. Startede du så med Femarelle i det forløb eller først da du var stoppet helt med hormonerne ?

    Bedste hilsen Carina

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 21:12

      Hej Carina.

      Jeg fik anbefalet at trappe helt ud, men det kunne jeg ikke overskue. Så jeg trappede hormonerne ned ved at tage dem først hver anden dag i en uge, så hver tredie og erstatte dem ned Femarelle. Der gik 7 uger så var jeg ude ad hormonerne og istedet på de hormonfri kapslerfra Femarelle.

      Kh Line

      Svar
  • Marianne

    27/08/2018 at 19:36

    Hej Line,
    Det betyder virkelig meget, at en kendt person taler åbent om dette emne, tusind tak! Forhåbentlig kan det få f.eks yngre, mandlige læger til at lytte mere….Fik at vide af en sådan, at det måtte være indbildning, der eksisterer ikke sådan noget som overgangsalder gener. Utroligt! Havde (inden jeg flyttede og skiftede læge) læst samtlige bøger om emnet, jeg kunne finde på biblioteket. Har nemlig døjet med træthed, IBS, ledsmerter og flere andre symptomer i 7 år, lige siden min cyklus stoppede. Sidste år fik jeg hos en gynækolog bekræftet, at jeg var langt inde i overgangsalderen. For langt til at begynde på hormoner, desværre. Til gengæld anbefalede hun Femarelle plus ekstra B12, og det er jeg virkelig glad for. Tror det sidste årstid ville have været værre uden. Kan mærke, at hedeturene næsten er stoppede efterhånden, så jeg håber og tror, at min overgangsalder, som startede ret tidligt, snart er gået over. Min søde moster hører til én af de heldige, som næsten ingen symptomer havde, bortset fra lidt hedeture. En anden kvinde i familien havde kun psykiske gener, og kun ca. 2 år. Det er min overbevisning, at der findes adskillige varianter af denne livsfase, så der bør forskes mere i det og skrives mere om det. Ikke mindst så de unge, mandlige læger kan se, at det rent faktisk ikke er indbildning ;).

    Svar
  • Gitte

    27/08/2018 at 15:53

    Hej Line
    Jeg er en af dem som har fået hormon plaster på, for overhovedet at kunne holde mig selv ud – nu er der ‘kun’ sårbarhed og tristhed med daglige tudeture som napper rester af energi og lange vågne nætter .. Der er ikke mere at gøre siger gynækologen så nu har jeg bestilt naturpræperater . Tak for dit opråb ! Håber mange mange ser det så vi kan få belyst og anerkendt de symptomer og til tider problemer, som overgangsalder kan gi’ ❤️

    Svar
  • karin

    27/08/2018 at 09:42

    Joan beskriver længere oppe egentlig mig og min *overgang til alder* rimelig godt.
    Det der også var svært var hvornår er man i overgangs alderen? jeg blev faktisk lidt forskrækket første gang min menustration udeblev for så at komme nogle måneder senere..tænkte det var noget andet, men fik hos lægen at vide det var helt naturligt, og at det kunne være sådan længe. Så kom hede turene….også de forsvandt..og lige som man tænkte: var det det? så vendte de tilbage x10, sammen med søvnløsheden, rastløs heden, kroppens forandring, håret ændrede sig( synes jeg fældede kraftigt, og synes det stadig i perioder), humør svingningerne. Så blev helt glad over at ha fundet denne blog og kommentare med lidelses fælder.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 09:49

      Hej Karin.

      Og hvor er det dejligt, at I deler jeres historier her. Det er lige netop derfor, jeg har taget emnet op. Mange af os ANER ikke hvad der sker med, og hvordan vi kan og skal tackle det. Der sker så mange ændringer i vores hormoner, som også påvirker kroppens funktioner – det skriver om ikke så længe.
      Pøj pøj !

      KH
      Line

      Svar
  • Vivi

    26/08/2018 at 21:55

    Jeg er først lige begyndt at læse din blog. Det er spændende at læse dine indlæg, som er morsomme og informative. Tak for nogle gode historier.

    Det at komme i overgangsalderen er virkelig ikke særlig rart. Man bliver mere og mere usynlig i takt med, at hårfarven lysner. Man hører ikke længere til blandt de smukke, unge mennesker.
    Samtidig er hedeturene og den slappe hud blevet en del af livet, og det forsvinder ikke igen. Vi skal bare acceptere det.
    Selv er jeg nu på ottende år i gang med hedeture, og en kop kaffe skal virkelig være god og velsmagende for at være 1-2 hedeture værd i min verden.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 09:53

      Hej Vivi.

      Du sætter lige præcis fingeren ned i noget af det, nogen føler: Nemlig at man mister sin ungdom, sin fødedygtighed – måske endda lidt af sin kvindelighed. Den følelse må vi kollektivt arbejde på at ÆNDRE …. For hvem siger, at vi gør det? Vi er de samme lækre kvinde – bare med andre hormoner og hårfarve og et par rynker. Måske du skulle prøve et kosttilskud, spise anderledes, tage en snak med din læge…. Vi har så meget brug for esktra B-vitamin, kalk, protein og meget andet i denne fase. De piller jeg tager indeholder det hele og påvirker kroppens balance så man ikke oplevet ubehaget.

      KH
      Line

      Svar
  • Vibeke

    26/08/2018 at 21:11

    Hej Line,
    Endnu et godt emne at få sat spot på.
    Jeg har personligt aldrig synes at der var noget pinligt over at være i overgangsalderen, det jo er noget vi kvinder bare må igennem.
    Mit startede allerede da jeg var 47 og varede i 7 år, men efter 1/2 år hvor hedeture- nattesved og humørsvingninger var ved at tage livet af mig begyndte jeg på akupunktur og det hjalp fra Day-one! Jeg fik de første 3 uger 2 beh. om ugen og efterfølgende 1 beh. Hver 4 uge. Udover det tog meget af overgangsalderens ubehag gav det mig også en ny form for velvære. Det hjalp mig igennem 7 år og jeg får stadig en beh. Ca hver 6 uge og det giver et energiboost som jeg ikke kan forklare, men som jeg ikke vil undvære.
    Overgangsalder er ikke en pinlig defekt eller sygdom, men en naturlig fase og periode af en kvindes liv som heldigvis også kan give positive afkast som ro-og opmærksomhed til vores krop og sind.
    Knus og tak for en super go blog.
    Vibeke

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 09:55

      Hej VIbeke.

      Tak for din historie. Nu er der efterhånden nogle stykker, der har skrevet herinde, og deres historier viser jo, hvor forskelligt vi har det med overgangsalderen. Men bare det at lukke op for posen og tale om det, betyder jo, at vi deler erfaringer og afmystificerer og aftabuiserer… TAK!

      Svar
  • Joan

    26/08/2018 at 16:24

    Jeg ville også ønske at man kunne læse meget mere om overgangsalderen og få sin læge til at vide mere om det. Jeg har ingen hjælp kunnet hente hos min læge, så har følt mig meget ensom. Jeg er midt i det hele lige nu, aner dog ikke hvor langt der er igen, ikke engang det kan man få at vide. Jeg har mange fysiske problemer lige nu, så som ondt i leddene, maveproblemer, søvnbesvær, træthed, svedeture, hovedpine, oma. Men det er ikke kun de fysiske ting der driller, synes det psykiske også er meget svært, så som trang til at tude hele tiden, hidsighed, kedafdethed, oma…Der burde være klubber rundt omkring hvor vi kvinder kunne mødes og tale om de hersens sager, så man kunne blive bare lidt lettet. Dejligt at du tager emnet op og håber at det i fremtiden bliver nemmere for kvinder at tale om det og man kan blive forstået og måske passet lidt på. Jeg bor med min mand og mine 2 store knægte, ingen af dem fatter en brik af alt det her 🙁

    Joan snart 51 år….

    Svar
    • Pia

      26/08/2018 at 20:05

      Hej Joan
      Der findes lukkede grupper på Facebook, hvor du kan drage nytte af andres kvinders erfaringer og oplevelser. Der vil du også finde ud af, at du ikke er alene i denne overgangsverden. Vi er mange som dig. Nogen svære ramt end andre. Og der er ingen retfærdighed i det ☺️
      Kh Pia

      Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 10:00

      Hej Joan.

      Åh hvor er det hårdt …. Joan, de symptomer du beskriver med ondt i led mv, det kan sagtens være relateret til overgangsalderen, og der´t BØR din læge altså tage alvorligt. Din krop har brug for ekstra tilskud af en masse vitaminer, kalk og meget andet. Så snart jeg kan skriver jeg om hvilke symptomer, der er knyttet til overgangsalderen og også hvad man kan gøre. Jeg er som du kan se i mit indlæg hoppet på Femarelle (der er et link i selve indlægget – klik på det, så kan du læse mere om det og se hvor det kan fås). Det hjælper med at balancere kroppen UDEN at du får hormoner. Sig til din mand og dine drenge, at de skal læse mit indlæg. Din mand husker mig sikkert fra TV2 SPorten og tænker: Hun er en sej dame, der ikke oplever overgangsalder… Men JO det gør vi alle i større eller mindre grad.
      Pøj pøj !

      Svar
  • Pia

    26/08/2018 at 14:25

    Hej Line

    Dejligt du endelig tager det emne op ☺️
    Det bedste er den ro, der kommer over en. Der er så mange ting, som man/jeg tager lettere på nu end førhen. Er mere i balance og mere bevidst om mit jeg.
    Det værste… kroppens forandringer, vægtstigning og hængehud 😊 Jeg har også været på kunstige hormoner. Det var som at få livet tilbage. Men ja, de må jo ikke tages for evigt, så nu er jeg i gang med diverse kosttilskud og dråber. Benytter også progesteroncreme. Sidstnævnte synes at tage toppen af svedeturene. Motion er også et must. Akkupunktur hjalp mig en overgang.
    Men for f….. hvor ville jeg gerne være denne proces foruden 🙄😊

    Varme hilsner
    Pia 53 år

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      27/08/2018 at 10:04

      Hej Pia.

      Du har så ret… Hvorfor i alverden skal vi igennem det her !! Men det skal vi, og det er derfor vi skal dele vores erfaringer om, hvad der sker, og hvad vi gør for at lette besværet. Nogen oplever jo INGEN forandringer. Andre er slået helt til tælling. Jeg har som du prøvet hormoner – svedte som skrevet af og til om natten. Nu har jeg testet de andre piller (kosttilskuddet fra Femarelle) det virker – for jeg mærker ingen forværring.
      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar