Er dit job din identitet?

Er dit job din identitet?

Jeg er i Spanien for tiden på fitnesscamp med 21 skønne, kloge og seje kvinder. De er her for at gøre noget godt for sig selv fysisk og mentalt. Ikke som erhvervskvinder – men som mennesker. Og forleden dukkede spørgsmålet op: Er dit job din identitet?

Er dit job din identitet?

Mine vidunderlige kvinder i Marbella!

Når mennesker møder hinanden, er noget af det første, vi bliver spurgt om: Hvad laver du så? Og langt de fleste vælger også at præsentere sig med deres titel eller jobfunktion, når de møder andre første gang. ’Jeg hedder Line, jeg er journalist, tidligere tv-vært og nu blogger’

En af kvinderne på campen bragte det op før vores obligatoriske præsentationsrunde. Og hun udfordrede mig ved at spørge: Hvorfor er det vigtigt, hvad vi laver? Ikke at hun var flov over sit job – men hvorfor ikke spørge indtil HVEM er du? Hvad brænder du for, hvad drømmer du om eller, hvad gør dig glad?

Mange af os er vores arbejde. Vi aner faktisk ikke, hvem vi er, hvis vi IKKE arbejder. Arbejdet er vores identitet – og det er godt i nogle sammenhænge men svært i andre. Mennesker er meget mere komplekse og sammensat end det, et visitkort og en titel fortæller. Vi er mange ting: Mor, far, datter, ven, kone, mand, frivillig, sportsmand/kvinde, levemenneske, globetrotter osv. Men mange hænger alligevel deres identitet på det, vi tjener vores penge på. En dag er det slut, og så kan det være svært at skulle redefinere sig selv.

Der må sgu godt være en hæl!

Der var engang på TV skærmen…

Jeg husker selv, da jeg for 3 år siden stoppede som TV-vært, hvor meget det fyldte i mit hoved: Hvem er jeg, når jeg ikke er hende fra TV? Hende fra sporten, Sporløs, Go’Morgen Danmark eller TV2 Lorry? Og jeg brugte lang tid på at genopfinde mig selv og identificere alle de langt vigtigere roller, jeg har i mit liv. Nemlig som mor, datter, veninde, søster, moster og livsnyder . Og at jeg rent faktisk og brænder for andet end mit arbejde.

Men tilbage til kvinderne her i Marbella: Jeg tog bolden op ved præsentationsrunden og bad alle præsentere sig UDEN at nævne, hvad de beskæftiger sig med. De skulle alene fortælle, hvem de var, hvor de kom fra, deres ægteskabelige status, hvad der interesserede dem, og hvad de håbede at få ud af opholdet her.

Resultatet var ret interessant. Vi fik nemlig sat nogle helt andre etiketter på hinanden. Vi kom bag facaden og fik lukket op for mennesket og lidt af den bagage, vi hver især bar på – på godt og ondt: Stress, skilsmisser, dødsfald eller sygdom. Der var naturligvis også positive historier om rummelige ægtemænd, dejlige børn, betydningsfulde venskaber og interesser. Pointen er, at det var mennesket, der kom i spil og ikke den polerede facade.

Jeg ved stadig ikke, hvad alle kvinderne beskæftiger sig med professionelt. Men jeg ved, hvad der har gjort dem stærke, og hvor de er sårbare.

Det er befriende at smide visitkortets åg og bare få lov at være sig selv!

Hvad med dig? Er dit job din identitet?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

14 kommentarer

  • Dorthe

    26/09/2019 at 12:02

    Det er så sandt og godt spottet Line! I Danmark er det så vigtigt med job og jobtitler. – Det er anderledes mange andre steder i verden. Der handler det om for eksempel relationer og familie. Vil ønske jer alle en skøn uge! Vejret her er bare gråt så nyd solen der ☀️😎

    Svar
      • Sebastian

        26/09/2019 at 14:37

        Jeg har gået på kontanthjælp i 12 år og det gjorde noget ved min identitet. Men nu vor jeg har fået job.. Giver det mig en større stolthed. Ansvar og lighed med folk men jeg vil ik gøre jobbet li med mit liv

        Kh sebbe

        Svar
  • Carina Starostka Villadsen

    26/09/2019 at 12:14

    Hej Line
    Tak for endnu et vidunderligt og livsbekræftende. Hvor er det genkendeligt det du fortæller om vigtigheden af hvad vi laver og har som titel fremfor hvem vi er som mennesker. I dag flyder de ting i mange sammen hænge også sammen fordi vores arbejde er så stor en del af vores identitet. Ros til at du vælger at gribe bolden som en af deltagerne sender, så I lærer hinanden at kende fra en anden vinkel. Mere af den slags kunne vi alle have gavn af. Jeg er selv et sted i livet lige nu hvor forskellige omstændigheder gør, at jeg for en stund er stoppet lidt op. Jeg overvejer lige nu hvad jeg skal bruge resten af mine erhvervsaktive år til. Travle job med stort ansvar som i mange år har ført masser af spændende og udfordrende opgaver med sig, men også betydet afsagn på andre områder gør at jeg prøver at finde ind til hvad der virkelig giver mig energi og hvor mit drive er. Jeg har ikke fundet vejen endnu, men en ting ved jeg. Min titel og mit job betyder uendeligt lidt ift. alt det andet jeg også repræsenterer og kan som det menneske jeg er.
    Mange hilsner fra
    en trofast følger af din blog

    Svar
  • Henriette

    26/09/2019 at 15:02

    Hej Line,
    Svaret er NEJ vi er ikke vores job og titler. Vi har valgt en uddannelse eller at udføre et job som ‘X’ men det identificere os ikke som menneske.
    Jeg synes det er en fantastisk interesant øvelse I har lavet nemlig at undlade at fortælle om jeres titler, for de fortæller intet om hvem vi er. Vi er ikke vores penge vores huse, biler eller jobtitler.
    Hvis det var sandt skulle alle TV værter være ens og alle kassedamer være ens osv 🤔
    Lad os sammen undgå, at gå i den fælde næste gang vi møder nye mennesker❤️
    Jeg vil ønske jer en helt fantastisk uge, du har ihvertfald sørget for at den begynder godt og nærværende.
    De bedste hilsner til alle I seje kvinder og det er så tilgengæld noget I er😉
    Næste gang vil jeg med🤗
    Henriette

    Svar
  • Else Togo

    26/09/2019 at 17:32

    Tankevækkende indlæg – også for en med titel som pensionist. En titel som jeg iøvrigt nærmest hader. Nu var man bare sig selv og en gammel kone uden titel og job. Det gjorde mig vred i starten, så nu kalder jeg mig Fusionist som en fusion af mine forskellige livsfaser. Basta bum.

    Svar
  • tina/mormormedstiletter

    27/09/2019 at 00:17

    Hvor det er fedt indlæg, Line:-)
    Vi har jo hus i tæt på Malaga og noget som har slået os, er at de spanske venner vi har, aldrig har spurgt, hvad vi laver, altså hvad vi arbejder med.
    De accepterer os simpelthen bare, som de MENNESKER vi er og det er sindssygt befriende.
    Sådan er kulturen i Spanien bare: Bankdirektøren sidder til bords med renovationsmedarbejderen og de taler på tværs af alt og respekterer hinanden som MENNESKER,
    Jeg kunne godt ønske mig, at vi havde samme indgangsvinkel i Danmark og din skønne kursusdeltager har bare fat i noget helt rigtigt:)

    Svar
  • Sanne

    27/09/2019 at 09:06

    Absolut ikke. Jeg har arbejdet i IT-branchen i mange år og har vænnet mig til at det er der ingen udenfor branchen, som forstår. Så alle der spørger får den ultrakorte udgave, og så snakkes der om noget andet. Rigtig go’ weekend. 🙂

    Svar
  • Mette

    27/09/2019 at 14:19

    Det er en spændende diskussion:) og jeg er tildels enig.
    Men jeg har altså flere titler, så jeg er også min jobtitel – og jeg er stolt af den! For mig beskriver den nemlig en personlig sejr og et mål jeg har haft, som jeg nu har opnået.

    Mit svar på hvem jeg er og hvad jeg laver, tror jeg afhænger af situationen og personen der spørger. For det er helt korrekt at jeg både er en mega stolt mor, bonusmor, kone, datter osv. men jeg ER også økonomisk rådgiver og det er jeg også virkelig stolt af:)

    Rigtig god weekend

    Svar
  • Marian

    30/09/2019 at 10:31

    Hej Line
    Det er bare så rigtigt det du skriver. Vi er bare så meget andet end vores job! Dette har jeg på godt og ondt måtte “leve med” i de sidste 10 år, da jeg har valgt at gå hjemme og passe mine børn. Nu er de så 20 og 17! Og jeg har ELSKET det! Jeg er så dybt taknemmelig for at have haft muligheden for dette og jeg har ikke fortrudt et splitsekund! Men hvad jeg ikke har måtte høre på og stå til ansvar for i alle disse mange år – det er ikke småting, fordi jeg tog denne beslutning. Så ja jeg har formået (hvis jeg selv skal sige det) at få så meget “andet” ud af livet end lige arbejde. Livet har bare så meget andet at byde på – og det er jo helt op til os selv at få det bedste ud af det. Og vi er jo heldigvis forskellige – nogle ville jo slet ikke kunne holde ud at gå hjemme som jeg har gjort.
    Så tak for dette fantastiske indlæg! Det rammer så meget spot on!
    Vil lige høre dig hvornår du næste gang har en fitnesscamp i det spanske? Skøn skøn uge til dig. Knus

    Svar
  • Trine

    02/10/2019 at 16:12

    Jeg spørger faktisk sjældent folk, jeg sidder til bords med, hvad de laver med mindre, jeg sidder der i en professionel sammenhæng. Og kom en gang galt afsted, for der sad en dame og hoppede i stolen, for at fortælle om sit job. Men jeg spurgte ikke ind til det. Jeg spurgte om mange andre ting, for snakken gik lystigt… men hun savnede åbenbart en åbning til at fortælle om sit arbejdsliv.

    Pt holder jeg selvvalgt orlov, sabbatår whatever… og leder efter et ord for en, der holder sabbatår at skrive på ‘visitkortet. ‘Sabotør’ går nok ikke….

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      06/10/2019 at 08:43

      Hej Trine.

      Sabotør !! Griner – den er ellers sjov.

      Måske andre har et godt bud på en titel?

      KH
      Line

      Svar
  • Sara

    07/10/2019 at 14:52

    Kriser i livet, særlig stress og anden sygdom gør bare at man må stoppe op og lige få sine prioriteter på plads.
    Arbejdet vil bestemt ikke være det primære jeg husker tilbage på når jeg ligger på sit dødsleje. Mere hvad jeg gav til verden og hvem jeg har betydet noget for.

    Tak for endnu et dejligt oplæg. Godt lige at få vendt vanerne og få prioriteringerne på plads
    ♥️

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her