Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Vi er nu nået til Paris. Byernes by, hvor kvinder klæder sig som kvinder, og mænd fliter, som det passer dem. Og jeg er kommet hertil med pariserrøv, ølvom og ømme fødder. Der er dømt compeed og løse gevandter.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Saint Germain des Pres – mit yndlingskvarter

Hvorfor nu det… Ja, det passer mig også af “pariserrøven” til. Den og håret er det eneste, der opfører sig nogenlunde normalt. Bagdelen og benene får så megen motion af de mange km, vi allerede har vandret i Amsterdam, Bruxelles og nu Paris. Og håret sidder næsten altid, fordi det er så kort.

MEN min mave er til gengæld så oppustet, at min søn konstaterede : Ej mor – jeg gider altså ikke en lillebror.  Det er så heller ikke aktuelt – men det må være det belgiske øl eller alt det brød, jeg når at skovle indenbords, inden maden bliver serveret, der er synderen…. Bare der var en lynkur! Udover at lade være med at drikke øl og spise brød.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Bruxelles – Sainte Cahtrine

Lige et par ord om Bruxelles. For det var en helt igennem dejlig oplevelse. Jeg har ikke været i byen, siden min ældste var 2 år – så det er efterhånden 19 år siden. Og inden da havde jeg været der med min mor som teenager og med TV2 Sporten i 90’erne. Jeg huskede Bruxelles som en lidt beskidt og rodet by. Måske derfor blev jeg og min yngste så overraskede.

Jeg havde booket et værelse i den i dag gennemrenoverede og chikke bydel ved Place Sainte Cathrine – en bed & breafast, som var intet mindre end fantastisk.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Fishmarket Bed & Breakfast

Smukt og stilfuldt indrettet, store værelser, kunst alle vegne. Hjemligt med terrasse og den lækreste morgenmad med hjemmelavet yoghurt og marmelade. Der skal jeg helt klart tilbage.

Og så er Bruxelles så meget mere end EU, Manneken Pis, Grand Place, TinTin og Atomium. Vi så naturligvis det meste af det, man SKAL se – det var jo min søns første tur til byen.

Men Bruxelles er faktisk en by med hyggelige små gader, god shopping, brede boulevarder, små pladser, cafeer, bistroer ALT…

Jeg er sgu forelsket! Et perfekt mål for en weekend tur med kæresten eller veninden. Vi spiste tilmed godt og nogenlunde billigt – og fik drukket half n half på Jaques Brels yndlingsbistro midt i byen. Så var kulturen ligesom på plads.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Bruxelles – Grand Place

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Hotel OFF – på alle måder!

Nu er vi så i Paris, hvor vi bor midt på Seinen på en ombygget pram. I et festinferno af larm med dunkende musik rytmer den halve nat og kommunale mænd, der starter oprydning på kajen kl 7 om morgenen. Fedt! Det stod ligesom ikke på Booking.coms anmeldelse. Men nu er andre advaret: Hotel OFF er Paris’ svar på Sunny Beach. Nå, men udsigten er fin, og vi har jo JA-hatten på.

Vi var i Paris sidste sommer i 12 dage mine drenge og jeg – så vores to dage i år er  mere et “gensyn” og et catch up, på noget af det, vi ikke nåede sidst. Og så kigger vi på vinduer – for det er dælme dyrt i Paris. Marais er blevet obligatorisk, når jeg kommer til Paris, ligesom latinerkvarteret på den anden side af Seinen altid har været det.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Gårdhaven på Hotel Costes

Min søn er en ørn til at spotte de små ukendte og tjekkede cafeer og baggårde – og så elsker han de smukke designbutikker. Vi nåede stort set det hele – toppen var dog eftermiddags drinks på Cafe Costes på Rue Saint Antoine Honoré og på cafeen ved Musee de L’homme med den vildeste udsigt til Eiffeltårnet – det er der, topbilledet er taget.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Tango ved Seinen – ren Cezanne

Og så sluttede vi vores sidste aften af med middag på Paris ældste restaurant Procope med 2 klassiske retter: coq au vin og braisseret oksekød. Og for ligesom at fordøje det hele, så gik vi hjem langs Seinen.  Og wow sikke et fantastisk leben. Pariserne flytter ud i parkerne og langs vandet, så snart vejret er til det. De spiser picnic, hygger og danser på de små udendørs dansesteder.

Vi så jive, salsa og tango på vejen hjem. Jeg foreslog sønnikke en svingom – men det blev et nej. Jeg prøvede ellers at lokke med historien om, at hans morfar og jeg engang havde vundet en jive konkurrence i Bulgarien, da jeg var 15 år. Men det prellede ligesom af. Jeg tror, jeg foreslår ham danseskole, når vi kommer hjem.

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Smukke butikker i Marais

Når I læser dette går turen mod rivieraen, sol og strand i Monaco. 2 dage på hotel til en god pris, og 3 dage hos en, jeg kender.

Jeg sender Jer alle en tanke, når jeg ligger ved poolen og stranden.

Hav en dejlig søndag.

Pariserrøv, øvom og ømme fødder.

Bruxelles

Pariserrøv, ølvom og ømme fødder.

Jo, jeg er lidt foresket i Bruxelles

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • kit brandt talreja

    30/07/2017 at 17:11

    Hej Line,

    Jeg sidder og NYDER at laese om jeres SKOENNE oplevelser. Du burde skrive en artikel i f.eks “Alt for Damerne” om alle de spaendende steder I oplever og det vigtigst er at faa navn og adr. paa hoteller,Bed and breakfast og gode restauranter. Faar ogsaa lyst til f.eks at besoege Bruxelles igen samt selvfoelgelig Paris. Fortsat rigtig GOD FORNOEJELSE til jer begge to.
    Knus fra TX og Kit

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      01/08/2017 at 07:36

      Hej Kit.

      Det vil jeg prøve – altså at få hul igennem til Alt for Damerne.

      Men ellers skriver jeg bare her❤️

      Kh Line

      Svar
  • Jytte Flintegaard

    30/07/2017 at 11:56

    Hej Line
    Tak for dine skønne indlæg !
    Kan du afsløre hvilket b & b det drejer sig om ? Min kæreste og jeg vil en tur til Bruxelles om en månedstid 😊
    Jytte

    Svar

Skriv et svar