Jeg stod forleden i en tøjbutik med en masse kvinder, der gik shop amok og lystigt prøvede tøj for åbent tæppe. Der var unge, ældre, slanke og mindre slanke kvinder. Nogle med mormorarme og andre uden. Jeg har næsten hele mit liv fået ros for mine overarme, og mange spørger mig :”Hvordan bærer du dig ad med at have så faste arme ?” Svaret er vel, at jeg siger  mormor arme nej tak !

Jeg er vokset op med sport, som en naturlig del af min hverdag helt fra barnsben. Jeg er også heldig, at der tilsyneladende er gode gener i min familie, der er i hvert fald ikke de store anlæg til overvægt eller hængemaver.

Men ingenting kommer gratis her i livet, heller ikke det at være i form eller have en krop med de rette dimensioner. For mig er det lige så vigtigt at holde mig i form som det at børste tænder eller tage rene underbukser på hver dag. Altså noget, der bare følger med det at være menneske.

Jeg lever på ingen måde fanatisk eller overdrevet med motion eller kost, jeg lever vel med det, man kalder ”sund fornuft” i baghovedet. Vi har ingen vægt her på matriklen – jeg behøver jo blot at mærke efter på tøjet, om det strammer eller ej for at vide, om vægten stadig passer nogenlunde. Og når noget strammer – ja så strammer jeg op på kost og motion

Lige nu er mantraet, at vi skal gå mindst 10.000 skridt om dagen, hvis vi vil røre os nok. Jeg når sjældent 10.000 skridt om dagen – og jeg har endda hund. Men respekt for dem, som kan. Jeg holder mig iøjeblikket i form ved at selv-træne alene 3-4 gange om ugen. Jeg løber 3,5 km 2 gange, og jeg træner et par gange herhjemme i min stue med nogle håndvægte og en yogamåtte. Her kan jeg sagtens lavet squats, lounges, maveøvelser, planker og alle mulige andre øvelser, som jeg i forvejen kender fra fitnesscentret. Jeg har fundet et lille yogaprogram på nettet, det tager 20 minutter og er en dejlig måde at starte eller afslutte træningen på.

Hjemmetræningen er nødvendig af økonomiske grunde. Jeg har i årevis trænet med en personlig træner – og det er nok det mest effektive og sjove, jeg har prøvet. Her bliver man i den gang hejlet igennem og får en krop, der på alle måder er trimmet. Det første år, jeg trænede med min personlige træner, skrumpede jeg 5 cm i taljen, 3 cm om numsen og 2 over armene. Jeg tabte mig ikke det store vægtmæssigt. Jeg fik bare møbleret lidt om på depoterne. Vildt ik !

Så snart pengepungen siger JA, så skal jeg igang med det igen. For jeg synes, at det at holde sig i form er noget, vi skylder os selv, vores familie – og ja samfundet. Det handler jo ikke kun om at se godt ud. Det handler om at give sin krop de bedste muligheder for at holde længst muligt, og dermed holde livsstilsygdomme ud i strakt arm.

Og så ligger de der mormor arme altså mange kvinder på sinde – og mænd for en sags skyld. Jeg fik en mail på mit gamle arbejde for snart et år siden. Den kom fra Hr og fru Olsen i en forstad til København. De var rasende over min beklædning som nyhedsvært på TV2 Lorry:

”Nu har jeg samt min hustru i meget lang tid diskuteret din påklædning i tv, kan du ikke dække dine mormor arme, da det ikke er til at holde ud at se på, man må kende sin alder og klæde sig derefter”. De mente sågar, at når de betalte deres licens, så skulle de ikke tvinges til at se på mine arme.

Jeg blev både overrasket, ked af det og siden vred. Og jeg svarede ægteparret, at jeg aldrig havde haft mormor arme, ikke ønskede det og aldrig fik det.

Historien fortæller måske mere om hr og fru Olsen, men den fortæller også noget om, at vi jo dømmer hinanden på, hvordan vi ser ud både fysisk og i tøjet.

Nu er det så jul, og om lidt nytår, hvor vi alle vælter os i nytårs løfter. Jeg går ikke ind for løftede pegefingre, eller personlige nytårs pisk. Jeg går ind for, at vi tænker sig om, når vi putter noget i munden, og at vi husker at gøre noget fysisk om ikke hver dag – så hver anden dag.

Ingen fanatisme. Bare sund fornuft. Hvad gør I ?