Min sidste student!

Min sidste student!

Mandag var en milepæl. Ikke kun for mig som mor – men allermest for min dejlige yngstesøn, som fik sat en flot hvid studenterhue på sit smukke og kloge hoved. 12 års skolegang er slut,  og Rasmus er min sidste student!

 

Livet venter

 

Jeg husker selv, hvilken følelse det var at træde ud af eksamenslokalet for sidste gang. Det var en følelse af frihed, stolthed og glad forventning om den fremtid, der nu lå i mine egne hænder. Verden og mulighederne stod åbne, og der var næsten frit valg på alle hylder. 

 

Men også tankerne om: Hvad nu? Hvilken vej skal jeg gå? Hvad skal jeg blive? Og kan jeg blive det, jeg drømmer om?

Studenterne anno 2020 har oplevet en turbulent afslutning på deres gymnasietid. Ingen skolegang eller rigtig eksamen. Lukkede grænser for dem, som drømte om at rejse ud og indtage verden. Det kunne vi. 

 

Min dejlige yngste drømte om at rejse til Los Angeles eller Paris for at finde sin vej inden eventuelle studier. Men planerne er foreløbig skudt til indspark. Ærgerligt og uretfærdigt. Vi andre var forkælede på frihed og valg, de nye studenter skal navigere i en helt ny verden og dagsorden med begrænsninger, som ingen havde set komme for bare 3 måneder siden.

 

Lille mor hvad nu

 

Min sidste student!

Hele familien + samlet i skolegården

For os, der er forældre,  er det et tveægget sværd. Stolthed og vemod går hånd i hånd. Slut med madpakker og kærlige opvågninger om morgenen. Vi har gjort det, vi skulle og elskede. Nu skal vi alle redefinere vores roller og nedtællingen til at poderne flytter hjemmefra er begyndt.

 

Jeg husker selv, at mine forældre var delte i, hvad jeg skulle. Uddannelse, rejse eller arbejde? Jeg valgte lidt af det hele. Mit budskab til min yngste er, at han skal følge sit hjerte og bruge sit talent med klogskab og omhu. 

 

Jeg vil som mor ikke stille op med løftede pegefingre og tusind forslag til, hvilken vej der er bedst. De unge idag står i en meget mere kompleks situation og skal navigere i en helt anden verden med udfordringer, som vi aldrig var udsat for: Corona, konstante forandringer, nye teknologier, SoMe, race-, køns- og krænkelsesproblematikker.  

Jeg ville  personligt ikke ønske at være ung i dag.

 

Min sidste student

 

Så kære Rasmus og alle andre nyudklækkede studenter. Tillykke med huen – følg hjertet og lig ikke under for   andres  forventningspres. Mærk efter og vælg jeres vej med omtanke. Livet er ikke kun en stor løncheck men et meningsfuldt liv, der giver værdi.

Hvad drømmer du om for din student?

 

Andre indlæg om forældreskab og børn:

Nu er der ingen vej tilbage

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Maria

    21/06/2020 at 11:26

    Jeg havde min sidste student ud af tre igennem for et par år siden. Jeg siger, som jeg har lært af mine egne år og nu også af deres: Modstand gør stærk. Jeg ved godt, at nogle også knækker og det tager lang tid for at komme op. Men man skal ikke være bange for at de unge får modstand. Med lidt hjælp til at rejse sig de første gange, kan de pludselig selv. Jeg tror denne styrke er et godt grundlag ligemeget hvad de så ellers foretager sig i forhold til beskæftigelse, forhold osv.

    Svar

Skriv et svar