Jeg troede ikke, det skulle komme ud af min mund. Men det gør det altså, fordi det er vigtigt. For os kvinder, for vores døtre og vores sønner. For mændene og for vores samfund. Det er kvindernes kampdag i dag – og længe leve kvindekampen!

Min morgen Berlingske klædt i pink i dagens anledning!

Jeg har aldrig været erklæret feminist på den betonagtige måde med fritgående bryster, utæmmede ’måtter’ og i mod lårkort lækkerhed eller mænd for den sags skyld. Jeg er kvinde med stort ’k’, men der er noget galt, når mænd og kvinder stadig ikke har lige adgang til politik, til chefgangene, til lige løn, til lige store pensionsopsparinger, lige mulighed for barsel, til lige ret til at ældes – ja, jeg kunne faktisk blive ved.

Altså, det er over 100 år siden, kvinder fik valgret i Danmark, men der er stadig kun lidt over 30% kvinder i Folketinget.

Vi har kæmpet for lige løn i snart 50 år, og vi tjener stadig mindre end mændene. Det begynder allerede i studietiden, og lønforskellen bliver kun større, jo længere man kommer op ad karrierestigen – som jeg lige har læst i min morgenavis.

Og når det kommer til vores vidunderlige børn, så koster hvert barn en kvinde et lønefterslæb på 20%, mens det ikke koster mænd noget at få børn. Det er da tankevækkende!

Og det smitter af på pensionsopsparingen, som for kvinders vedkommende er væsentligt lavere end mændenes – faktisk hele 30%. Det duer jo ikke.

Hun får ‘smæk’ for sin unge mand

Og kære kvinder, nu tager jeg lige ’aldershatten’ på. For det værste er, at der også er forskel på, hvordan vi ser på kvinder og mænd i forhold til ALDER. Mænd holder fx længere på både tv og filmlærredet end kvinder. Det er stadig mere acceptabelt, at en mand ’dusker’ en yngre kvinde, end det modsatte. Der er status i en mands alder – der er lavstatus i en kvindes.

Og det må vi altså lave om på. Og her kommer vi ind i billedet – os 45+.

Kvindekamp handler nemlig også om os, der er de modne, voksne kvinder. Vi må træde i karakter og tale højt om det, og kræve vores plads og ret. Når vi er til MUS samtaler, til lønforhandlinger, til middagsselskaber, når vi går ned ad gaden, når vi opdrager vores unge. Vi visner ikke, fordi vi går i overgangsalderen eller runder de 50. Nej, det er nu, vi skal ‘vise’ os, og vise vejen for de unge. Og gerne sammen med mændene.

Jeg talte med en af Storbritanniens første kvindelige jagerpiloter forleden, Mandy Hickson. En sej kvinde, der kommer til Danmark den 21.marts i forbindelse med et stort anlagt ’Business Summit’. Jeg skal interviewe hende om ‘Kvinder, mod og drømme’. Og hun sagde en tankevækkende ting omkring ligestilling:

Lad os spille med musklerne sammen!

’Den næste generation vil ikke forandre sig, før mændene reelt VIL have barsel, ønsker deltid og tør tage de ’bløde’ jobs…. Når DET sker, så!!’

Derfor kære mænd og kvinder –  ligestilling mere end nogensinde et fælles projekt. Og I får lige yderligere et citat fra min morgenavis. Her siger den unge smukke Hollywood skuespiler Felicity Jones (som pt er filmaktuel i ’On the Basis of Sex’ om den feministiske, amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsberg):

’Både mænd og kvinder er essentielle i kampen for ligestilling, for i sidste ende er er kvinders rettigheder jo menneskerettigheder.’

Lad os lige huske på det!