Får du vin nok med veninderne?

Får du vin nok med veninderne?

Hører du også til dem, der i perioder har så travlt, at det er svært at finde tid til veninderne? Så var det måske en ide at gøre noget ved det. For der sker magiske ting, når vi er sammen med dem. Derfor spørger jeg også mig selv med mellemrum: Får du vin nok med veninderne?

Da jeg arbejdede som TV-vært, var det næsten umuligt at finde tid til andet end bare arbejdet. Der kunne gå lang tid mellem hyggestunderne med mine veninder, jeg orkede ikke og kunne heller ikke finde tid i kalenderen. Stort set ALT gik op i arbejde og familiære forpligtelser. Jeg havde sjældent tid til at gå i biografen. Jeg trænede alene – og når jeg endelig kommunikerede med mine veninder var det enten på SMS eller mobil. Og nej – det er ikke godt nok. Og ja – jeg endte jo også med at gå ned med stress!

Veninder og vin forlænger livet

Får du vin nok med veninderne?

Katja, min ældste veninde og træningskammerat

Jeg læste for nogen tid siden om et studie fra Oxford University, der afslører, at vi lever længere og får bedre livskvalitet, når vi er sammen med andre kvinder. Og hvis der tilmed er vin på bordet, så er effekten endnu bedre! Faktisk betyder det, at  sandsynligheden for, at vi lever længere, stiger med 50%.

Er vi sammen med vores veninder mindst 2 gange om ugen, får vi nemlig lettere ved at håndtere b.la. stress. Og det forebygger både psykiske og fysiske sygdomme, ligesom studiet påviste, at vi kommer os hurtigere over fx skader og sygdom, hvis vi har mange sociale relationer.

Jeg har været omgivet af mange kvinder i hele mit liv. I min familie, til ishockey og i perioder også på jobbet. Og selvom kvinder også kan være hårde ved hinanden, så elsker jeg at være sammen med kvinder.

Får du vin nok med veninderne?

Et af mine 4 hold i Marbella – jeg er VILD dem alle

Og ærligt – de bedste fester, jeg har været til er KUN med kvinder. Vi giver den max gas, når der ikke går  ‘parforhold’ og ‘mandeflirt’ i festerne. Og vi kan skeje ud, uden at nogen synes, vi er pinlige.  I dag træner jeg sammen med 10 andre kvinder to gange om ugen, det er på alle måder meget federe, end at træne alene. Og i det hele taget er jeg bare blevet mere opmærksom på at få plads til venindetid i kalenderen så tit som muligt, fordi det gør mig godt!

Med veninderne bliver der både grinet og grædt. Mændende får den store tur. Vi lytter og bliver lyttet til. Problemerne føles lidt mindre, når de har været en tur gennem venindemaskinen!

Mine fitnesscamp er det store kick

I år skal jeg 5 uger til Spanien med næste 100 kvinder på mine Fitnesscamps for kvinder 45+. Og de camps er ren balsam for sjælen. For selvom det er ikke er veninder (nogle af kvinderne er dog blevet det),  så opstår der magi, når 25 svedende kvinder samles på træningsbanen, ved poolen og ved middagene med eller uden vin!  Livet bliver vendt og drejet. Latteren runger, og det at høre om andre jævnaldrende kvinders liv, udfordringer og erfaring er ubetaleligt!

Så når forskerne fra Oxford kommer frem til konklusionen, at veninder og sociale relationer giver os længere liv, så siger jeg bare: Ja tak!

Kærlighedshormon

Er du nok sammen med veninderne?

Nye dejlige venskaber: Vibber, Bettina og Janne

Det, der ifølge de kloge hoveder sker, hænger sammen med kærlighedshormonet Oxytocin. Jeg har googlet mig til, at kvinder naturligt har meget mere af det end mænd. Man kalder det kærlighedshormonet, fordi det udløses ved bla. kys, kram og sex. Og det har de færreste nok med deres veninder – men krammet, opmærksomheden og øjenkontakten dur også.

Så lad os drikke mere vin med veninderne – mindst to gange om ugen. Så lever vi længere – og jeg vil som min mor gerne leve til jeg bliver 90!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

7 kommentarer

  • Alexander Amargós Petersen

    05/02/2020 at 16:21

    Jeg får desværre ikke nok vin med venninderne, da jeg ikke er kvinde og afholdsmand, men spøg til side ,så synes jeg også at den slags relationer er helt utrolig vigtigt. Jeg kan tydeligt mærke efter på mit humør,nervesystem og tanker hvor godt jeg har det sammen med en god bunke venner eller bare under fire øjne, særligt med dem jeg træner med og som også er nogle af dem som jeg har oplevet både godt og dårligt med.
    Vi er alle med til at bidrage til humøret hos hinanden og det er vigtigt at sætte tid af til de relationer og venskaber hvor det eneste der behøves er hinandens selvskab. Det er meget sundt . Om det er over et glas vin eller mit tilfælde en kop kaffe eller the, så er det vigtigste at man gør det. Det er virkelig givende og man har det bare helt fantastisk bagefter.
    Alexander

    Svar
  • Mika

    05/02/2020 at 11:59

    Hej Line
    Sikke et godt indlæg om det vigtige søsterfællesskab der gør os alle bedre, sundere og energifyldte. Kvinde er kvinde værst er so last year – og heldigvis oplever jeg at de yngre generationer af kvinder er ved at blive bevidste om vigtigheden af at bakke hinanden op, fx Fallulah og hendes “Hej søster” univers, Emilie Jacobsen og Avalon Kahn som alle er at finde på Instagram. Og en kvinde fra min egen generation: Birgitte Baadegaard med hendes nye bog. Det er SÅ inspirerende og positivt at opleve deres tro på søsterfællesskaber og det lover så meget positiv forandring for fremtiden, både for kvinder, mænd og Moder Jord❤️

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2020 at 16:26

      …… og Alexander sociale relationer er præcis ligeså vigtige for mænd. Mænd dyrkere ofte sport sammen og snakker måske mindre.

      Klik evt på linket til artiklen, jeg læste.

      Kh Line

      Svar
      • Alexander Amargós Petersen

        05/02/2020 at 17:20

        Jeg er 100% enig. Årsagen til at jeg også gerne ville skrive til særligt denne sag, er for at sætte mig noget mere ind i det kvindelige sind, da jeg stort set altid har søgt maskuline fællesskaber ,særligt med sport. Jeg synes det er dejligt at få et nyt syn på sagen fra en helt anden målgruppe end min egen.

        Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2020 at 16:27

      Hej Mika.

      Tak for gode input… Og ja lad os hejse søster-flaget og dræbe ‘kvinde-et-kvinde-værst’.

      Kh Line

      Svar

Skriv et svar