Kan man være lykkelig uden børn?

Kan man være lykkelig uden børn?

Jeg ELSKER mine 2 drenge overalt på jorden. De er mit et og alt, min stolthed, min kærlighed og min glæde. Jeg er en heldig og lykkelig mor. Men jeg fik et brev for nylig, der fik mig til at fundere over spørgsmålet: Kan man være lykkelig uden børn?

Kan man være lykkelig uden børn?

Min ældste som jeg ofte arbejder sammen med – han er min fotograf

Brevet kom fra en kvinde på 54 år. Hun skrev bl.a.:

’Der bliver skrevet så meget om, at børn bliver voksne og flyvefærdige eller er fløjet og det tomrum, det giver. Men hvad med os, der ikke har børn? Jeg selv har ikke valgt børn fra, jeg har forsøgt, men uden held. Jeg har aldrig været ked af, at jeg ikke har fået børn. Jeg har accepteret det og for længst lukket det kapitel.

Men nu, hvor mine veninders børn er halvvoksne, kan jeg godt misunde det forhold, de har til dem. Nogen har fået børnebørn eller på vej til det. Det misunder jeg, og jeg kan ikke begejstres over det, som de gør. Og jeg kan få “dårlig” samvittighed over, at jeg ikke føler glæde på deres vegne. Jeg har jo bare ikke de følelser….. Når jeg siger det, kan de godt forstå det. Men jeg ville jo ønske, det var mig et eller andet sted.

Hvad gør vi kvinder, som ikke har børn, og får børnebørn? Hvad sætter andre i stedet, hvis de gør det? Og hvad med alderdommen uden børn? Jeg gør mig mange tanker om den og er lidt bange for ensomheden. Men på den anden side, har man jo selv ansvaret for at fylde noget i sit liv. Og det er jeg nu også i gang med. Godt emne ik’!!

Kærlig hilsen Pia Olesen’

Kan man være lykkelig uden børn?

Ud på tur – aldrig sur.. Min yngste og min ældstes veninde – den store sidder bag mig!

Rigtig mange par, kvinder og mænd er som brevskriveren ufrivilligt barnløse. De kæmper årelange og seje kampe for at få ønskebarnet med opslidende fertilitetsbehandlinger, mislykkede graviditeter, angst og nogle endda ’skam’ over ikke at kunne få børn. Forleden kunne jeg læse i min morgenavis, at mange barnløse ikke har fortalt nogen, at de ikke kan få børn, fordi det er tabuiseret. Og det er jo utrolig trist, at det skal være tabubelagt. Så åbenhed om det, må være et første og stort skridt på vejen.

Jeg kender selv nogle stykker, som er ufrivilligt barnløse – og hvor kampen for barnet netop har fyldt uendeligt meget. Jeg er tilmed vokset op i et univers af barnløse, fordi min mor i over 30 år arbejdede med adoption og har formidlet mere end 5000 adoptioner af børn fra især Sydkorea, Indien og Colombia. Jeg har endda være med på rejser til fjerne lande og eskorteret børn hjem til længselsfuldt ventende forældre og stået som en slags menneskelig stork og overrakt et lille barn til dets nye forældre. Sådan gjorde man engang. Det gør man ikke mere. Og adoption er også vej ud, bl.a. fordi vi gerne vil have ’vores egne’ børn.

Faktisk var jeg i mange år overbevist om, at jeg selv ville adoptere, fordi der var så mange forældreløse børn i verden. Men i en alder af 35 år fik jeg mit første barn – af eget kød og blod. Siden fik jeg en til som 39-årig. Bedre sent end aldrig. Og nej, jeg ville for intet i verden undvære mine børn.

Kan man være lykkelig uden børn?

Vi kan rejse, feste, hygge og arbejde sammen alle 3

Selvom det kun er hypotetisk, og jeg jo har mit på det tørre, så er jeg alligevel ret sikker på, at jeg ville have skabt mig et meningsfuldt og dermed lykkeligt liv også uden børn. Og for nu at tage fat i noget af det brevskriveren skrev: Hvad sætter man i stedet for børn? Og hvad når vi bliver gamle? Hvem skal så passe og besøge os?

Min første tanke er, at børn jo IKKE er en kur mod ensomhed. Og man skal ikke få børn, hvis målet er, at de skal passe os, når vi bliver gamle. Sådan hænger verden ikke sammen i dag. Tanken er smuk – men livet er vores eget og vores eget ansvar. Jeg tænker, at livet er en gave, vi får af vores forældre – en gave vi skal forvalte med omhu, respekt og fornuft. I gamle dage var meningen med livet at føre slægten videre og sikre alderdommen. Sådan oplever de færreste det i dag i vores del af verden– tror jeg. Og hvis man frivilligt eller ufrivilligt ikke får børn – hvad sætter man så i stedet, spørger kvinden i brevet?

Mit svar er: Forhåbentligt et liv, hvor man kan bruge sine ressourcer på andre fællesskaber, på at forfølge drømme, der er vanskeligere at forfølge, når man har familier og børn. På at være noget og opnå kærlighed fra andre i ens nære netværk.

Kvinden i brevet efterlyser tanker og bud fra jer andre… Jeg håber I vil dele dem med hende/os.

KH
Line

 

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

11 kommentarer

  • Maj-Britt

    11/08/2019 at 21:53

    Min kommentar kommer så sent jeg ikke ved om nogen læser den… men Inger SUPERDEJLIGT SVAR!

    Personligt har jeg fravalgt børn i mit tidlige liv og da jeg var klar mentalt synes jeg, jeg er for gammel. Så ufatteligt mange enlige mødre og fædre der findes, børn som bor 2 steder og drama omkring familie fester og juleaftner var ikke et liv jeg ville for mig og mine børn og det er hovedårsagen til mit valg. Virkeligt spændende emne Tak

    Svar
  • Abelone Tholstrup Stein

    07/02/2019 at 12:41

    Kære Line (& Pia)

    Dårlig samvittighed, manglende glæde eller misundelse er mange gange forbundet med, at vi har lukket ned for vores følelser. Jeg beskæftiger mig med permanent ufrivilligt barnløse og oplever disse udsagn gang på gang. Det er “lettere” at være den stærke, stolte, uafhængige kvinde, som ranker ryggen og gå videre i livet, når vi møder modstand og smerte (lukker ned), end at udvise åbenhed og sårbarhed.

    Vi ser alt for ofte på sårbarhed som et svaghedstegn, fremfor en styrke og et modigt skridt, når det drejer sig om os selv. Rigtig mange ufrivilligt barnløse går alene med deres tanker og følelser. Meget af det skyldes skam over ikke at kunne lykkes og dermed følelsen af ikke at passe ind i et samfund og en kultur, hvor “meningen med livet” er at få børn.
    Men også i en frygt for ikke at opleve kærlighed og lykke.

    For ufrivilligt barnløse er sorgbearbejdelse et af de vigtigste redskaber (også selvom det er mange år siden – det er aldrig for sent). Det er nøglen til meningsfuldt liv i harmoni med livets vilkår. Jeg tror sådan set, at det gør sig gældende på alle områder i livet, at hvis vi tør og ikke mindst giver os selv lov til at mærke og være i frygt og smerte, ja så er vejen til ro, glæde og kærlighed i livet banet. Så JA Line! Der er et lykkeligt liv uden egne børn, selvom ønsket var der. Jeg er selv én af dem.

    Kh Abelone (nok hende du læste om i din morgenavis) 😉

    PS: Sorgbearbejdelse kan ske på mange måder. Det kan være at skrive, tegne, male, synge, tale med psykolog, mødes med ligesindede, etc.

    Svar
  • inger

    30/01/2019 at 18:38

    Det er et vigtigt emne – og synd for de mennesker, der gerne ville have børn, men ikke kan/kunne få dem – ingen tvivl om det.
    Jeg valgte ret bare tidligt i livet at “sex var meget sjovt, men ikke den bedste måde at få børn på”…der var simpelthen en hel masse ting omkring børn, familieliv og alt det, der følger med – som jeg så skulle vælge til og som jeg bare slet ikke havde lyst til at bruge mit liv på. Jeg kunne ikke se at jeg ville mangle noget ved mit fravalg. Det kan jeg heldigvis stadig ikke se – og i dag er jeg 54 år gammel og fortsat glad for mit fravalg af et tradionelt liv med børn og dobbelt arbejde i hjememt – men nemt har det ikke altid været, for jeg har hørt mange spydigheder – ja, gemenheder fra familie på begge sider samt venner, der slet ikke kunne forstå “mine tilvalg i stedet” – dvs. mine valg i form af en universitetsuddannelse, et interessant internationalt job med en god løn, en masse sport, rejser og frihed til at have det samme liv, som vi tager for givet at vore mænd har som en del af deres liv.
    Min mand og jeg talte selvfølgeligt om det dengang, og jeg ville ikke gifte med ham i mange år, fordi jeg troede at han ville savne børn – og det var mit valg – ikke hans valg – men han ændrede indstilling. I dag taler vi ofte om at vi er glade og taknemmelige over vort valg, vort liv og tiden der kommer. Jeg er rigtig glad for at jeg modstod presset – men går stadig stille med dørene, da det aldrig har været et populært valg i omgivelserne. I familien er der masser af andre børnebørn ☺️ og jeg er glad for at jeg kan se frem til et godt pensionsliv uden at skulle være forpligtiget til passe børnebørn hele tiden, selvom de sikkert er en velsignelse. – Noget, som jeg aldrig kommer til at savne – da man ikke savner noget, som man ikke har kendt – men man savner det, som man mister – herunder sin frihed til at vælge.
    Fortsat – god dag til jer alle 🌻

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      30/01/2019 at 19:17

      Kære Inger.

      Tak for en dejlig livsbekræftende fortælling om er modigt fravalg af børn.

      Kh Line

      Svar
  • Lone

    18/01/2019 at 11:34

    Et vigtigt emne at sætte på dagsordenen. Og emnet er mere nuanceret end vi tror. Vi skal have mere respekt for menneskers til- og fravalg. Vi mennesker er komplekse, og der kan være rigtig mange grunde til vores valg. Jeg har ikke børn, men det har hverken været et bevidst til- eller fravalg, jeg har bare aldrig haft behov for det, men trist, at man skal føle sig udenfor, fordi mange mener det bedste i livet er at få børn. Jeg holder meget af børn, men den måde jeg er sammensat på gør, at der er andre ting i livet, som jeg finder lige så spændende og livgivende. Og skulle jeg så være et ringere menneske af den grund, som ikke har noget at byde på? Jeg føler selvfølgelig med de ufrivilligt barnløse, men respekter nu dem, der ikke ønsker børn, uanset grunden. Det må høre til privatlivets ret og fred. Jeg er enig med dig Line, folk uden børn bruger jo livet på andre fantastiske måder, fællesskaber, venner, familie, rejser, sport etc. Ja, selvfølgelig kan man have et godt liv uden børn! God dag til jer alle 😃

    Svar
  • Hanne Rask / Raskeriet.dk

    17/01/2019 at 15:55

    Jeg føler inderligt med de, der ønsker sig børn, men ikke kan få dem. Men vil skæbnen, at man ikke skal have de børn, man drømmer om, må man nok (lidt hårdt sagt) leve med det. Og selv om det kan føles svært, gør det bare livet en del nemmere at acceptere, hvad der ikke kan ændres ved.
    Jeg er typen, der tror på, der er en mening med alting, og at vi alle er sat her på jorden, fordi der er noget, vi skal her. Hvad vi drømmer om, er ofte noget, der ligger udenfor os selv, men formår vi at mærke efter, hvad der sker inden i os, er det en måde at “vågne” på og mærke, hvad der egentlig giver mening og glæde for os i forhold til, hvad vores liv skal indeholde.
    Så hvad skal man fylde sit liv med, hvis man ikke har børn? Jeg er helt enig med Line i dette:
    “Forhåbentligt et liv, hvor man kan bruge sine ressourcer på andre fællesskaber, på at forfølge drømme, der er vanskeligere at forfølge, når man har familier og børn. På at være noget og opnå kærlighed fra andre i ens nære netværk”.
    I mine øjne er der et væld af muligheder for at engagere sig på andre områder. Og så vil jeg iøvrigt påstå, at man sagtens kan få en meget tæt relation til andres børn, hvis det er det, man ønsker. (Siger jeg som mor til tre).
    Tak for godt indlæg, Line, og ja vældig interessant emne, Pia Olesen. Tak for det:-).

    Svar
  • Randi

    16/01/2019 at 18:34

    Ja, jeg vil da også give Jer ret i, at man sagtens kan ha et godt liv uden børn. (Nu 59 år).
    Men ofte støder man på den kommentar:
    “jamen du ka da også sagtens, du har jo ingen børn”,,,ved ikke helt hvad der menes.
    Og som jeg ser det,
    ja så er det jo ingen garanti, at man har hjælp på sine gamle dage selvom man har børn.
    Søstre, veninder osv har nu stort set alle mellem 1 og 9 børnebørn.
    Og jeg tænker lidt: “ gad vide hvor meget frihed man har til sig selv”, altså er det ok at takke “nej” til at komme “på besøg/agere barnepige” ,,,ja, der ER plusser og minusser !

    Svar
    • Pia

      16/01/2019 at 21:03

      Randi – du rammer det spot on.
      Selvfølgelig kan man være lykkelig/glad/tilfreds uden børn. Men derfor kan man godt skule lidt til den anden side og gøre sig tanker. Men “sjovt” med kommentarer som “vær du glad for du ingen børn har”, når deres egne børn er “umulige”. Som single og uden børn kan man jo også altid være barnepige – sarkasme kan forekomme 😊
      Jeg vil gerne være sammen med børn og snakke om børn – men i små doser 😉

      Tak Line for emnet ☺️

      KH

      Svar
  • Stine Wulff Vahl

    16/01/2019 at 13:24

    Jeg viste meget tidligt i mit liv jeg ikke ønskede børn, jeg elsker ellers børn, har arbejdet med børn, elsker at bruge tid med mine venners børn, mine niecer og nevø.. Faktisk syntes jeg der er et tabu omkring kvinder som fravælger børn, jeg får altid formanende ord, om moderrollen og hvad jeg går glip af og mister min kvindelighed og man ændre og bliver mere ansvarlig, man skal være mor. Så accepter dog mit fravalg. Kan godt indimellem føle der bliver set ned på en, fordi man ikke har den “moder” følelse.. nu er jeg nået en alder, hvor jeg ikke syntes det er naturligt at blive mor, dette er der også folk som syntes de skal kommentere. Jeg lever et lykkeligt liv med min mand og lille hund, for her i familien er vi mere hvalpe skrug end baby skrug❤️

    Svar
  • Jytte

    16/01/2019 at 12:38

    Jeg har bevidst fravalgt, at få egne børn. Jeg har aldrig haft et behov for at få egne børn og jeg nød “friheden” i mange år. På et tidspunkt valgte min mand og jeg at blive plejeforældre. Det skal lige nævnes, at min mand har et barn fra et tidligere forhold og der er således også børnebørn nu.
    Men tilbage til plejebørnene, som fylder og har fyldt meget i vores familie de sidste 22 år.
    Selv om det er hårdt, så har det været det hele værd. Og se hvordan de blomstrer, når de får en stabil og ikke mindst rolig og kærlig hverdag med struktur, det er guld værd. Vi har også i perioder “kun” haft børn her hver anden weekend og det kan varmt anbefales, hvis man har overskuddet – der er jo også nogle biologiske forældre, der skal tages hensyn til. Og “alder ikke den store hindring her”. Jeg er selv 58 år.
    Jeg ved ikke om man kan leve et lykkeligt liv uden børn, men jeg har haft/har et dejligt liv uden biologiske børn.

    Svar

Skriv et svar