Kære Banker gør minus til plus!

Kære banker gør minus til plus!

Jeg fik jeg min første bankkonto, da jeg var en lille pige med kort hår og mellemrum mellem tænderne. Det var en børneopsparing i Frederiksborg Bank, som jeg vistnok havde fået af mine bedsteforældre. Siden fik jeg min egen bankkonto, som jeg med fryd så vokse, når jeg satte penge ind fra mine fritidsjobs. Og jeg har som de fleste andre lært, at opsparing betaler sig. Men den sådan spiller klaveret ikke længere. Nu skal vi betale for at have penge i banken. Kære banker gør minus til plus!

Bankerne har monopol på vores penge

Kære anker gør minus til plus!

Man skal godt nok se langt efter renterne!

Er det ikke rimeligt nok, at vi skal betale minus renter, når bankerne gør? Nej, det synes jeg ikke, for reelt  har bankerne jo opnået monopol status. Vi HAR som kunder ikke et reelt alternativ til at have vores penge stående i banken.

Som lønmodtager er det obligatorisk med en lønkonto. Modtager du penge fra det offentlige (inkl overskydende skat), skal du have en NemKonto. Og som virksomhedsejer SKAL jeg ligeledes have en erhvervskonto. Den koster i øvrigt 8.000 kr i oprettelsesgebyr i de fleste banker, så den er vist både købt og betalt! Og vi betaler jo i forvejen for de yderser, vi får, via gebyrerne.

Og så er der lige momspengene – min lille virksomhed har en momskonto, hvor jeg hver måned overfører de penge, skattefar skal have hvert halve år. Der står som regel altid over grænsen på de 100.000, som udløser minusrente. Pengene er bare ikke mine – jeg opbevarer dem bare for skat, men skal betale strafrente for det! Det skriger altså til himlen.

Men pengebundter syet ind i sengen eller en Franz Jäger i kælderen er nok alligevel ikke en optimal løsning.

Gulerod eller finger?

Nu vender jeg så tilbage til det med børn og penge. For mine unger har som jeg selv fået ørerne tudet  fulde af, at de skal spare op, og at man bliver ikke rig af store indtægter men af små udgifter. Og når bankerne begynder at straffe folk, der sparer op, så er det som at give os fingeren. Incitamentet til at spare op kan i hvert fald ligge på et meget lille sted. Det burde jo være en gulerod at spare op!

Og selv om snart sagt alle med en smule respekt for deres opsparing over 100.000 investerer i aktier eller obligationer, så er vi stadig nogle, der sover bedst med lav risiko. Men ligefrem at skulle BETALE banken for, at de kan ’låne’ vores sparepenge er tyveri ved højlys dag.

Og jeg kan ikke lade bære med at smile lidt af den gamle Shubidua tekst : ’Minus til plus – den suger, så man blir’ helt tør i halsen’… Sådan føles det lidt at være bankkunde lige nu.

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

13 kommentarer

  • Torben J

    09/05/2021 at 09:26

    Der er utrolig mange meninger og holdninger omkring de danske banker for tiden. Læsebreve, kommentarer på de sociale medier, udtaler i radio og tv – alle har en mening, men meget få har desværre fakta at bakke deres udtalelser op med.

    Jeg sidder på ingen måde med den fulde sandhed, men ville ønske at der var mere ønske om læring og gå efter bolden, fremfor at mange synes at have en forudindtaget agenda om at gå efter manden.

    Det starter i toppen, nemlig hos dem der har taletiden – politikerne. Det nytter ikke at kaste om sig med halve beskyldninger som ikke kan bakkes op med viden og fakta. Husk nu kære regering at fortælle jeres vælgere at hvis du giver nogen en ekstra udgift. Ja, så er der kun os kunder til at betale regningen, en virksomhed kan ikke bare finde penge et andet sted. I forhold til bankbranchen kunne det være: Arne pensionen på 3 mia., at kigge samtlige kunders konti/posteringer igennem hver 1-3 år under hvidvasklovgivningen (og ja her skal vi alle huske at sort rengøring, børnepasning og betalte tjenester fra vennen der er håndværker også er hvidvask – det sker ikke kun i Estland), at pålægge bankerne at indberette diverse oplysninger til Skat, lønssumsafgift (ja, som den enste branche i Danmark så betaler bankerne ekstra skatter end alle andre virksomheder). Hertil kommer at bankerne skal være mere robuste, dvs. have flere penge på kistebunden til krisetider (disse penge er der strikse krav til hvorledes må benyttes/investeres og dag til dag likviditeten SKAL i Nationalbanken til negativ rente).

    I 2019 udgav FinansDanmark en beregning der omhandler indtjeningen i de 18 største banker og sparekasser i Danmark, den viste at de forrentede deres egenkapital med 8,6%. Om dette er meget eller lidt vil jeg ikke bedømme, men fakta er at de øvrige største børsnoterede i C25 indekset i samme periode forrentede deres egenkapital med 22,7%. Dvs. bankerne tjener nok for lidt, bemærk også at pengeinstitutternes vagthund Finanstilsynet jævnligt pålægger en bank/sparekasse at se på deres forretningsgrundlag, hvilket på dansk betyder at de skal tjene noget mere…

    Min opfordring er dermed blot – alle jer der har en holdning, det respekterer jeg, men måske der skal bruges lidt mere tid på at søge viden.

    Et afsluttende spørgsmål kunne også være: er målet at afskaffe danske banker og flytte skatteindtægten og arbejdspladserne til udlandet, så har vi vel “sejret ad helvede til”. Må jeg ikke minde om at Danske Bank i 2018 var den anden største bidragsyder af selskabsskat og hertil kommer naturligvis også medarbejdernes skat af deres løn. Måske vi skal indse at vi har brug for banker og nok hellere danske end udenlandske, for samfundets skyld.

    Med ønske om en fair og udviklende dialog og at flere journalister ville bruge mere tid på objektivt at belyse istedet for at jagte læsere med allerede vinklede historier og negative overskrifter.

    Svar
  • Thomas Bindzus

    09/05/2021 at 04:08

    Problemet opstår allerede der, hvor du lærer dine børn at spare op. I stedet for bør de lære at få deres penge til at arbejde for dem via investeringer eller ved at skabe passive indtægter. Træn dem i at se hvordan deres penge kan gøre det i stedet for opsparing i banken. Det var desværre ikke noget, som jeg lærte hverken derhjemme eller i skolen, og så vidt jeg ved, lærer man stadig ikke nok om finanser og penge i skolen.

    Når man forstår, at indlån er en udgift for banken og udlån er en indtægt, kan det give lidt mere mening at renten er negativ. Dermed ikke sagt, at jeg synes det er fair, da vi af staten er tvunget til at have en bankkonto, og der er rigtig mange danskere, som ikke har den fornødne finansielle viden til at gøre andet end at spare op, men for mig at se, starter det med bedre finansiel uddannelse i skolen.

    Med bedre finansiel uddannelse ville vi heller ikke se kommentarer her, der opfatter investeringer i aktier og obligationer som gambling. Investering er som regel kun risikobetonet på grund af personen, der investerer og ikke har den nødvendige finansielle uddannelse for at investere sikkert.

    Svar
  • anne jensen

    08/05/2021 at 13:18

    Ja jeg blev godt nok lidt overrasket over at skulle betale 144kr til Danske Bank for at have penge stående. I forvejen får de jo rigeligt med gebyrer. Tænk på hvor meget de klarer over nettet nu om dage. I gamle dage skulle man jo i banken for at sætte penge ind. Det må de da have sparet en del på

    Svar
  • Hans Andersen

    07/05/2021 at 23:59

    Så længe at Bankerne incl. toppen af nationalbanken er i lommen på toppen af landets “sølle” Logebrødre, skal der jo være til dyr rødvin og golf

    Svar
  • Lene J

    07/05/2021 at 21:12

    Den første udfordring er at Nationalbanken opkræver negativ rente hos bankerne for at placere indlånsoverskud. Jeg kender ingen produktions virksomheder incl din egen virksomhed som vil producere med underskud. Alternativet til opkrævning af negative renter hos dem med indestående, er at opkræve dem hos dem dem der låner. Det vil nok ikke være den rigtige vej at gå, da vi i samfundet, er afhængige af at dem som tør og vil, kan låne så billigt som muligt. Og sjovt nok er der ingen der klager over en lav rente og for nogens vedkommende negativ rente på deres realkredit finansiering.? Hvis det er så god en forretning for bankerne med den negative rente, skulle du investere i bankaktier – det må da være en super god forretning 😉

    Svar
  • Lone

    07/05/2021 at 20:43

    Hej Line. Du kan faktisk indbetale dine momspenge til din skattekonto. Du skal blot hæve udbetalingsloftet i indstillingerne, således at det er højere end det du indbetaler. (ellers kommer pengene retur) Hilsen Lone

    Svar
  • Hanne Holm Andersen

    06/05/2021 at 23:28

    Du har så evigt ret i reflektionen over de risikofyldte transaktioner. Det er som om, at der er en skjult dagsorden, at vi allesammen skal investere i obligationer og aktier. Så nu har bankerne mulighed for at tjene ekstra på rådgivning, så vi kan stille vores optjente penge til rådighed for en form for ufrivillig casino spil.

    Svar
  • Birgitte

    06/05/2021 at 17:10

    Fuldstændig enig.

    Hørte igår i radioen at SparNord Bank hvor vi bl.a er tilknyttet havde et ½ årsregnsskab for 2020 på 255 millioner!!

    255!! Helt ærligt, så er det s.. helt hen i vejret at vi/man betaler for minus renter, syntes simpelthen ikke det er ok.

    Derudover har firma som sælger pengeskabe vist aldrig haft så travlt som nu. Men det den risiko tør jeg så heller ikke løbe.

    Men hvad kan man gøre? Der er ikke andre alternativer som jeg ser det, desværre.

    God aften

    Svar
  • Gitte Nielsen

    06/05/2021 at 11:41

    Fuldstændig enig.
    Bankerne tager sig iøvrigt også godt betalt for at låne penge ud. Et boliglån med fuld dækning ved pant i boligen, fåes nærmest ikke til under 5 pct. Den overpris kunne nok betale for, at de ikke burde trække minus renter på indlån. Derudover de andre og mange gebyrer som du henviser til.

    Svar
  • rik Hulegaard

    06/05/2021 at 11:27

    ”Finansiel Stabilitet” er både en offentlig virksomhed og et begreb. I sidstnævntes betydning bør indtænkes omkring minusrenter, at de senere års mange gyldne håndtryk og udgifter til vaskepulver samt adderende retssager udgør en nødvendig elasticitet i flere systemiske bankers regneark.
    Jeg forstår din forundring og den deles af bl.a. Regeringen, hvor erhvervsministeren senest har udtrykt nogle tanker, som ikke just bidrog til en humørstigning i hverken Nationalbanken eller andre udvalgte mahognibeklædte banklokaler.

    Svar

Skriv et svar