Der er lige kommet en liste over de mest populære pige- og drengenavne, ikke bare her i Danmark, men i en række forskellige lande. Og lad mig helt ufornærmet sige: Mit navn står ikke på listen. Det er der en masse andre navne, der heller ikke gør. Og det fik mig til at tænke på: Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Der var ikke mange Line’r, da jeg var barn og teenager med lækkert hår i Hillerød

Det er blevet en hel videnskab i dag at navngive sine børn. Der skal jo nærmest numerologer, religiøse skrifter og Netflix serier til, for at vi finder det perfekte navn til poden. Jeg har selv (for min årgang) et lidt specielt navn. Der var ikke mange Line’r, da jeg gik i skole, og jeg er bestemt meget glad for mit navn. Det er kort, ser pænt ud og er nogenlunde nemt at udtale, selvom amerikanere og englændere kalder mig ‘Leeena’ eller ’Line’ som i linedance!

Mine skolekammerater hed navne som, Hanne, Nina, Helle, Ghita, Vibeke, Kirsten, Søren, Jens og Knud. Det gik ikke i dag – eller også så er de navne bare ikke hippe nok.

Historien bag mit navn var ifølge min far, at han havde læst en bog, der hed ‘Line’, skrevet af en norsk forfatter. Jeg husker tydeligt bogen med blåt omslag og sorte bogstaver, der stod i hans reol. Men om historien passer, ved jeg ikke. Måske jeg skulle spørge min mor – som i øvrigt ENDELIG er kommet hjem i går efter 2 måneder på hospitalet. Og apropos navne, så hedder min lillesøster Tine – min far mente nemlig som den aldrende far han var, at der så var 50% chance for, at han huskede det rigtige navn! 

Ramus, Emil og Gumle… Ingen har klaget over hundens navn!

Vi var tæt på familiært sammenbrud i vores egen lille familie, da vores yngste skulle døbes. Den ældste var allerede døbt Emil – og vi ville gerne blive i den danske navne-genre. Min tipoldefar hed Alfred – og faktisk var vi ret vilde med navnet, men det  var vi så alene om at mene min ex-mand og jeg. For flere af familiens bedstemødre meldte klart ud: -Hvis han skal hedde Alfred, så passer vi ham ikke ! Vi endte med at vælge en anden oldefar – Rasmus. Så navnet blev da i familien. 

Nu kan jeg så læse i min avis i dag, at de navne, der topper popularitetslisterne er inspireret af engelsksproget popkultur og ikke af familiens forfædre eller andre danske karakterer. Drengene skal helst hedde William, Noah, Victor og Oscar. Og tøserne skal udstyres med navne Ida, Sofia, Emma og Alberte. De sidste lyder tilpas danske sådan umiddelbart. Men de udgør navnenes top 4!

Og så er det jeg sidder og tænker på hele min pukkelryggede og mine gamle klassekammerater. For hvad er der lige galt med Finn, Grethe, Dagny, Else, Sigrid, Lilli, Merethe, Arne, Mogens, Ejnar eller Jørgen ? Det er der ingen, der hedder mere, og måske kommer de navne aldrig til deres ret igen i kampen med popkulturen. Det er lidt synd, at vores valg af navne bliver en modetrend og ikke noget, vi f.eks vælger efter familietraditioner. 

Omvendt tænker jeg også: Det lyder lidt smartere at sige:  Mads, Du er en lækkermås….. End Ejnar, jeg elsker dig.

Hvad synes du om dit navn – og kunne du kysse en Ejner eller en Mogens ?