Har du styr på din pension?

Reklame: Nu tænker du måske – ok hvor kedeligt lyder det lige. Men Stop! Det er på ingen måde kedeligt – faktisk er det vanvittig vigtigt. Det handler om dit liv ud i fremtiden, når du skriver ’pensionist’ på visitkortet. Så igen: Har du styr på din pension?

Pension interesserer os ikke

Jeg begyndte selv at spare op som 27-årig. Ikke fordi pension interesserede mig, der fulgte bare en pensionsordning med mit job. Jeg skænkede den ikke mange tanker, indtil jeg blev fyret fra mit gode TV-job i 2008 med fast løn og pensionsordning og måtte starte forfra som selvstændig.

Har du styr på din pension?

Salgsdirektør Thomas Siebert, APC Forsikringsmægler og Pernille Caroline Lotus adm.dir WeAreCube

Dengang mødte jeg tilfældigvis en pensionsmægler fra APC Forsikringsmægler, som fik styr på mine ordninger og sat en opsparing i gang. Det er jeg lykkelig for i dag, fordi det betyder, at jeg ikke kommer til at mangle noget til den tid.

Flere af mine veninder har det, som jeg havde. Nogle af dem har ikke en pensionsopsparing, selvom de er omkring de 50. Min gamle mor hører til dem, der kom for sent i gang med at spare op til pensionen – det mærker hun i dag.

Og mønstret gentager sig også hos de tre seje kvinder, jeg har interviewet om deres forhold til pension: Tidl. Tv-vært Lisbeth Østergaard, blogger Mette Helena og direktør Pernille Caroline Lotus. Det vender jeg tilbage til – og videoerne med dem finder du længere nede.

Kvinder halter efter mændene

For lad os lige se på de ’kolde’ facts om kvinder og pension. Sagen er nemlig, at vi som kvinder halter langt bag efter mændene, og vores pensionsopsparinger er i gennemsnit 20% mindre! Forklaringerne er mange:

-Kvinder tjener mindre end mænd – og sparer derfor mindre op.

-Kvinder er oftere længere væk fra arbejdsmarkedet pga. barsel.

-Kvinder arbejder oftere på deltid

-Kvinder forlader arbejdsmarkedet tidligere end mænd – og lever i øvrigt længere.

Samtidig er reglerne i dag sådan, at kvinder ikke automatisk får del i sin mands/kærestes pension fx ved skilsmisse – og det er et problem. Især hvis kvinden er den, der har taget ’tørnen’ med børnene og holdt pauser fra arbejdsmarkedet og dermed mistet indtjening og opsparing.

Jeg vil leve livet max – hvad med dig?

Før min pensionsrådgiver kom ind i mit liv, havde jeg aldrig tænkt over, hvordan mit pensionistliv engang skulle se ud. Det lå jo så langt ude i fremtiden. Hvad skulle der være penge til? Rejser, restaurant, gaver til drengene, forkælelse, og hvad med bolig?  Men de spørgsmål stillede min rådgiver mig, ligesom han var optaget af, hvor risikovillig jeg var og ikke mindst, hvornår jeg regnede med at gå på pension.

Har du styr på din pension?

Blogger Mette Helena Rasmussen

Og præcis den historie hørte jeg Lisbeth Østergaard, Mette Helena og Pernille Lotus gentage! ’Der er jo 100 år til’, som Mette Helena udbrød. Eller Lisbeth som sagde: Pen-hvad-for-noget! Og Pernille Lotus der blankt indrømmede: ‘Jeg tror, jeg har en ordning, men jeg ved ikke hvor…’

Pointen er, at hvis vi vil give den gas til den tid og leve som nu, så skal vi i gang med at spare op og tage stilling til vores pension. Og i videoerne kan du høre de tre kvinders overvejelser, og hvad de vil gøre nu.

For som Mette Helena siger: ’Vi har noget at erobre,  når det kommer til økonomi, investering og pension! Og vi skal tage os selv alvorligt og opsøge rådgivning’!

Tag med til en gratis og festlig pensionsdag

Har du styr på din pension?I dag kører min pensionsopsparing per automatik – jeg indbetaler hver måned og ved årets udgang, og APC sørger hele tiden for, at jeg har de bedste og billigste ordninger. Kort sagt, jeg bliver holdt i hånden af en uvildig rådgiver, der kender mig, mine ønsker og min risikovillighed.

Sammen med APC Forsikringsmægler vil jeg gerne invitere dig og en veninde til en gratis og festlig pensionsdag på Galopbanen i Klampenborg fredag den 10.juni.

Her kan I også møde de tre kvinder og pensionsrådgivere, der kan gøre Jer klogere på jeres pension. Du skal bare klikke her  og tilmelde dig.

Vi glæder os til at se dig!

De tre interviews

 

Interview med Lisbeth Østergaard

Interview med Pernille Caroline Lotus

Interview med Mette Helena Rasmussen
Andre indlæg om pension:  Pension kan godt være sexet!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Henrik V Blunck

    15/05/2022 at 10:26

    Det er tankevækkende, at vi ikke tænker mere over vores pensionsordninger. Jeg har ved nye jobs altid taget aktivt stilling til både skift og/eller forbedringer enten via fusion eller justering af eksisterende ordninger, så alt kom til at spille, men jeg erkender, at min nørdede tilgang til økonomi ikke deles af alle.
    Jeg vil vove den påstand, at der er penge både at spare og tjene ved at følge dit råd om at deltage ved sådan et event som pensionsdagen ude på galopbanen. Tak fordi du skriver om det her på din blog, og god fornøjelse til dem, der deltager. 🙂

    Svar

Skriv et svar