2018 er lige begyndt. Jeg blev 56 i starten af december, og mange overvejelser melder sig når man kommer hertil i livet. For hvis pensionsalderen ellers forbliver, som den er i dag, så kan jeg gå på pension om 11 år. Jeg ved godt, hvad jeg vil, når det sker. Hvad med dig ? Har du en plan for resten af dit liv?

Har du en plan – en rute for resten af dit liv?

Mange af os er vores arbejde. Vi aner faktisk ikke, hvem vi er, hvis vi IKKE arbejder. Arbejdet er vores identitet – og det er godt i nogle sammenhænge, men svært i andre. Den problematik HAR jeg været igennem, da jeg gik ned med stress og måtte revidere hele mit liv. Inklusive mit arbejdsliv. Jeg er ikke længere tv-værten Line Baun. Men den tidligere tv-vært, ligesom jeg er tidligere ishockeyspiller, tidligere kone og tidligere småbarnsmor. Og en masse andet tidligere.

Min plan er ikke, at jeg fremover skal være TIDLIGERE et eller andet. Jeg skal være og gøre noget i nuet. Og jeg er allerede noget i mit nye nu:

Jeg er selvstændig kommunikationsrådgiver. Jeg er blogger. Jeg er mor til næsten voksne børn. Jeg er rejselysten. Jeg er livsnyder. Jeg er kvinde med styr på økonomi og livet (næsten). Er det ikke noget ?

Jo, de damer og herrer. Det er mega meget! Sæt jer lige og tænk over, hvad I er! I er et stort gode for samfundet, hvis I vælger at se på det på den måde.

Jeg smiler tit over min gamle (nej ældre) mor, der hver onsdag laver frivilligt arbejde. Hun bliver 79 lige om lidt. Og jeg elsker, når jeg får en sms, hvor hun skriver: ”I dag skal jeg ud at gå med de gamle !”

At rejse er at leve – her Ocean Drive Miami

For alder er jo ingenting, hvis man sætter den i perspektiv, og hvis man lægger eller har en plan, hvor man til enhver tid har en opgave og er nyttig. Jeg tror det værste, vi som mennesker kan gøre, er at sætte lighedstegn med titlen på visitkortet og vores identitet. Mennesker er meget mere komplekse og sammensat end det, et visitkort og en titel fortæller. Vi er mange ting: Mor, far, datter, ven, kone, mand, frivillig, sportsmand/kvinde, levemenneske, globetrotter osv. Men mange foretrækker alligevel at hænge deres identitet op på det, vi tjener vores penge på.

En dag er det slut, og så er det op ad bakke at skulle redefinere sig selv så sent i livet. Så har du en plan for resten af dit liv og dit ego? Hvem er du, og hvad vil du, når timeglasset løber ud på arbejdsmarkedet ?

Jeg tror, det er klogt at starte sine overvejelser i tide. At få lavet en liste over ting og mål, vi gerne vil nå, inden det er for sent. Og i øvrigt sørge for at spare op – det bliver nødvendigt for vores generation, hvis vi vil have noget at leve længe af til den tid.

Jeg hører til de heldige, der har indbetalt til pension via mit arbejde, siden jeg var 28. Og selvom jeg ikke har et fuldt overblik over, hvad der står på kontoen til den tid, så tvivler jeg på, at der vil være folkepension til os alle om 10-20 år, og derfor vil jeg være afhængig af min egen opsparing.

Hvad vil jeg så ?

Jeg vil rejse, leve og afprøve de mange uafprøvede drømme. Jeg vil flytte  til New York med min yngste en tid og være fluen på væggen, der iagttager verden på ny. Jeg vil udforske og være nysgerrig, som var jeg 25. Og hvis jeg er nødt til at arbejde for, at planen lykkes, så vil jeg tage de jobs, jeg kan få og lære af dem.

Jeg drømmer om at bo i New York

Når jeg bliver 68, er jeg i den grad ’tidligere’ alt muligt. Men jeg er også ny udsprunget pensionist og livsnyder.

Den plan kan jeg faktisk rigtig godt lide. Hvad er din plan?