Med fare for at lyde som en ægte boomer, der synes, at alt var bedre før, så vover jeg alligevel dette oplæg. Jeg skriver på vegne af de tusindvis af ældre, som bliver hægtet mere og mere af i teknologiens hellige navn. Min mor på 83 er én af dem – og det er ikke sjovt. Og jeg er ærlig talt pænt træt af, at vi har konverteret os fra servicesamfund til ’kodehelvede’!

Jeg vil gerne skabe en løsningsorienteret debat om servicesamfundet, der forsvandt og blev erstattet af alle mulige og umulige digitale hjemmesider og apps. Om lange telefonkøer og timevis af ventetid til vagtlægen, egen læge, skat, banker, kommuner og private virksomheder med dåsemusik i ørerne og tast 1 for ditten, 2 for datten og vidste du at…. Og Nej, man ringer for katten, fordi man IKKE ved og har brug for personlig hjælp!! Nu er tiden kommet!

Operation ’Find tasken’

Min mor glemte for nylig sin håndtaske i bussen en lørdag eftermiddag på vej hjem fra frisør med sine pakkenelliker. Det kan ske for enhver. Problemet var, at hele hendes liv lå i tasken: Mobiltelefon, pung med kreditkort, sygesikringskort, pacemakerkort, coronapas OG hendes pas. Og nej, det er på ingen måde smart at gå rundt med alle de ting i tasken – men det gjorde hun.

Den efterfølgende operation ’find-tasken ’afslørede, at det digitale samfund og weekendservice ikke er for hverken for børn eller ældre. Hendes gode ven var tilfældigvis hos hende, da hun kom hjem. Det lokale busselskab, hun kørte med, havde weekendlukket, så de ringede i stedet til DOT (den offentlige transport) og efterlyste tasken. DOT havde åbent til kl 18 – derefter hørte vi ikke mere.

Du er nu nummer 16 i køen

Den forsvundne taske, der kom hjem igen

Next step var at lukke min mors bankkort. Uheldigvis var hendes MitId spærret, fordi hun  havde tastet koden forkert 3 gange. Derfor skulle det gøres via telefon. Vi har gudskelov samme bank, og jeg har fuldmagt til hendes konti. Så jeg kunne efter lang ventetid spærre kortene midlertidigt via bankens servicetelefon. SÅ var der passet. Det skulle meldes ’bortkommet’ på Politiets hjemmeside. Men her fandt jeg godt gemt nummeret på en servicetelefon, som var både hurtig og  hjælpsom. Det kunne andre instanser lære noget af.

Mandag morgen præcis kl 8.30 kontaktede jeg det lokale busselskab, og lykkeligvis var tasken fundet med alt indhold, og jeg kunne hente tasken og aflevere den til en lykkelig mor. Bankkort og pas er genåbnet – MEN  de skal udskiftes af frygt for identitetsrøveri. Så var der kun det lukkede MitId tilbage. Og det er altid lidt af en opgave. Borgerservice i min mors kommune tager nemlig kun imod borgerne mod tidsbestilling, og der er op til to ugers ventetid. Heldigvis kan man få hjælp i min kommune, også hvis man bor i en anden  kommuner – og endda uden tidsbestilling.

Samlet tog den glemte taske os 3 dage og en masse nervøs ventetid for min mor. Og jeg tænker: Hvordan skal et ældre menneske uden familie eller netværk i nærheden klare sig, når uheldet er ude? Eller i dagligdagen, hvor krogede fingre taster forkert, og kodehukommelsen svigter?

Sådan løser vi det

Har du gode ideer til, hvordan vi gør det bedre?

Problemet er akut. For fremtidens ældre (læs: vores børn) er vokset op med det digitale samfund og kan navigere i det i blinde. Jeg har som mange andre i min aldersgruppe (50-60+) tillært mig det. Og jeg vedstår BLANKT, at jeg til tider river mig i håret af frustration over brugernavne og koder, der snylter på min tid og får blodtrykket til at stige til uanede højder.

Og der MÅ være andre løsninger end at accelerere det servicefri samfund til gene for de ældre. F.eks. et særligt ’Ældrekort’, der gør det muligt at få hjælp UDEN koder, brugernavne og en smartphone.

Det kunne være en Hotline til ældre åbent alle ugens dage mellem 8-24. (Måske i samarbejde med Ældresagen, som i forvejen tilbyder IT hjælp til ældre)

Særlige serviceordninger KUN for ældre og deres pårørende hos kommunernes Borgerservice eller private udbydere, så livet ikke går i stå, hvis den ældres MitId er spærret.

Ældrevenlige løsninger til tidsbestilling hos læge, sygehus OG genindførelse af fysiske breve til alle over 70. I dag kan man kun blive fritaget fra Digital Post, hvis man ikke har adgang til en computer, smartphone eller tablet – eller har fysiske eller kognitive begrænsninger.

Vi kan ikke være bekendt at hægte de ældre af. Har du gode ideer til, hvad vi kan gøre, så del det her.