Dyrk intimiteten og nærhden!

Dyrk intimiteten og nærheden!

Kvinder & kærlighed: Når vi glemmer at interessere os for hinanden, er det ligesom at glemme at vande en blomst. Vi visner lige så stille. Når parforholdet bliver en relation som vi tager for givet, kommer vi let til at glemme hvor vigtigt det er at holde relationen i live. Så kære læsere: Dyrk intimiteten og nærheden!

Søndagens gæsteblogger ved, hvad hun taler om. Julie Heger er nemlig kæreste med en mand, der bor i Belgien med sine to børn, mens hun bor i Danmark med sine. De har kendt hinanden en menneskealder – og her får du hele den tankevækkende kærlighedshistorie, der begynder på en campingplads i Sydfrankrig 39 år siden.

Julie fortæller:

’Min kæreste jeg har været sammen i 11 år, men vores historie går helt tilbage til dengang, jeg var 12 år og mødte franske David på en camping sommerferie i Sydfrankrig. Vi var feriekærester tre somre i træk, og mellem ferierne skrev vi breve til hinanden. Efter den 3. sommer sluttede vi, og vi mistede kontakten. 25 år senere fik vi igen kontakt på Facebook, og et helt nyt liv begyndte.

Dyrk intimitetenDen store passion

Vi har altid haft et passioneret forhold med en kæmpe kærlighed for hinanden. Vi er begge overbeviste om, at vi skal blive gamle sammen. Vi bor i hvert vores land (Danmark og Belgien), og vi har derfor ikke haft så meget hverdags trummerum i vores forhold. Vi ses en uge ad gangen hver anden uge – i ferier længere tid ad gangen.

Vi har begge to børn (mellem 15 og 19 år), hvilket er grunden til vi endnu ikke er flyttet sammen. Vores plan er dog at etablere os i Danmark indenfor et års tid, nu hvor vores børn er blevet så store.

Problemer kender ikke grænser

Men selvom man lever i hvert sit land og ikke har en helt almindelig hverdag sammen, kan der sagtens opstå problemer. Vi oplevede pludseligt efter ca. 8 år, at vi langsomt begyndte at glide lidt fra hinanden. Selvom kærligheden stadig var lige så stor som i starten, kunne vi mærke, at passionen blev mindre, og vi havde sværere ved at få det nærvær og den intimitet, som indtil da var kommet helt af sig selv.

Vi fornemmede begge, at vores forhold ændrede sig i en retning, vi egentlig ikke brød os om. Men vi havde svært ved at få talt sammen om det – det var jo svært at sætte ord på og egentlig også svært helt at forstå, hvad der skete.

Vær nysgerrig på din partner

Så fik vi den ide at stille hinanden nære og vigtige spørgsmål om vores parforhold og følelser. Vi begyndte hver især at skrive spørgsmål ned på små lapper papir og lagde dem i en boks. Vi aftalte så en aften at sætte os med et glas vin og begynde at trække spørgsmål fra boksen.

Idéen var, at jeg trak et spørgsmål, som min kæreste skulle svare på, imens jeg lyttede. Bagefter skulle jeg svare på det samme spørgsmål, mens min kæreste lyttede. Selvom det var vores egne spørgsmål, blev det på en eller anden måde lidt mere ”neutralt”, fordi vi trak dem fra en boks, og på den måde mere ”ufarligt” at stille hinanden nogle af de lidt mere svære og følelsesmæssige spørgsmål.

Dyrk intimiteten Det viser sig jo, at nogle af de ting, man selv går og tager for givet, har ens partner en helt anden opfattelse af. F.eks. var et af spørgsmålene det helt simple: ”Hvordan forløber en perfekt dag for dig”. Her gik det op for os, at vi ikke havde den samme opfattelse af, hvad en perfekt dag eller en perfekt kæresteweekend indeholdt. Og det er meget nemmere at gøre noget godt og kærligt for ens partner, hvis man ved, hvad der gør ham/hende glad.

Andre af vores spørgsmål handlede om, hvad vi værdsætter ved vores parforhold og ved hinanden. F.eks. ”Nævn 3 ting ved mig du værdsætter” eller ”Hvad sætter du mest pris på ved vores forhold.”

Sådanne spørgsmål får også en til at huske på de gode og fantastiske sider ved ens partner og parforhold. Noget man i starten ikke er i tvivl om, men som man efter mange års samliv nemt kan glemme at have fokus på. Ved hjælp af disse ret simple spørgsmål, fik vi gang i nogle dybe og nære samtaler, som bragte mere intimitet og nærhed tilbage i vores forhold.

Parforholdet er en blomst, der skal vandes

Mange af os kan nok nikke genkendende til, at når vi har levet sammen i flere år, og kender hinanden rigtig godt, så har vi ofte vænnet os til ikke at vise hinanden den sammen nysgerrighed, som vi gjorde til at begynde med. Hverdagen tager lige så stille over, og vores samtaler handler i højere grad om at få de praktiske ting til at fungere.

Men når vi glemmer at interessere os for hinanden, er det ligesom at glemme at vande en blomst. Vi visner lige så stille. Når parforholdet bliver noget, vi tager for givet, glemmer vi let, hvor vigtigt det er at holde relationen i live. Pludselig ved vi ikke, hvordan vi skal tage fat på at tale om det, der fylder i os, og som måske er svært, eller som vi længes efter.

Det er lige præcis her, vi fik rigtig meget glæde af vores spørgsmål – og jeg tog faktisk vores boks med papirlapper med frem og tilbage til Belgien, så vi altid kunne trække et spørgsmål, når vi havde lyst. Men en dag havde jeg glemt at tage boksen med spørgsmål med til Belgien. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde spørgsmålene på min mobil, og så opstod ideen at udvilke en app med alle disse spørgsmål.

Nu har vi lavet det til en APP

Vores eget arbejde med kærligheden er i dag endt med med app’en ’LoveTalk’, som ligger på vores mobiltelefon. PÅ den måde har vi altid spørgsmålene lige ved hånden.Vi forsøger stadig jævnligt at sætte tid af til disse samtaler, som giver os så meget i parforholdet. Og vi kan takke spørgsmålene for, at vi i dag gør flere ting sammen kun os to. Mindst én gang om ugen skal lave et eller andet sammen. Det kan være en cykeltur i København, en tur ud i det blå på motorcyklen, løbe en tur sammen, gå til salsa sammen eller noget helt andet.

Hvis du har lyst prøve appen og få inspiration til den nære samtale i parforholdet, så kan LovveTalk app’en downloades til her

Du kan læse alle indlæggene om kvinder og kærlighed her:

Gammel kærlighed ruster aldrig

Kæmp for kærligheden

Det var langt fra kærlighed ved første blik!

Parforhold kræver plads, tillid og kærlighed

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Annette Retlef Jensen

    29/09/2019 at 12:28

    Tak for din dejlige fortælling om jeres parforhold og værktøjer/inspiration til at bevare intimiteten og nærværet i et parforhold/ægteskab.
    Min mand og jeg kunne fejre 30 års bryllupsdag i år og selvom vi nyder at campere, gå ture i skoven, gå til koncerter, biografture, cykleture og svømming, så blev hverdagene hurtigt meget ens og ikke særlig nærværende. Så på vores bryllupsdag forærede jeg en kærlighedsboks til os. Den består af 52 kort et kort til hver uge i et år med opgaver som styrker nærværet og relationen. Det er min kollega Anja Madsen som er uddannet sexolog, relation og parterapeut der har udviklet boksen. Den har været fantastisk da der både har været praktiske opgaver og samtaleopgaver. Vi trækker et nyt kort hver søndag oog aftaler så hvornår vi vil udføre opgaven i den kommende uge.
    Find evt. Anja Madsen sexolog, relation og parterapeut på Facebook hvis I ønsker at få udvidet jeres egen “boks”.
    Held og lykke med kærligheden.
    Hilsen Annette Jensen

    Svar
    • Julie Heger

      29/09/2019 at 12:44

      Hej Annette. Tak for din kommentar – ja jeg har godt læst om Anjas boks og det lyder også som en rigtig god ide. Tror jeg skal prøve den en dag 🙂
      Ha’ en dejlig søndag.
      Julie

      Svar
        • Julie Heger

          02/10/2019 at 07:36

          Hej Winni. Tak for din kommentar. App’en er gratis at downloade med 3 “åbne” kategorier. Du kan tilkøbe resten af kategorierne ved at betale 39 kr. Håber det besvarer dit spørgsmål. God fornøjelse med den og ha’ en dejlig dag 🙂
          Kh Julie

          Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her