Kender du det? Alt er på papiret fint. Jobbet. Boligen. Økonomien. Børnene. Familien. Vennerne og veninderne. Jeg burde være glad og tilfreds – og alligevel er der en følelse af rastløshed og længsel efter noget andet, som jeg ikke ved, hvad er. Det føles som en midtvejskrise!

Kriser er sunde

Jeg kender følelsen fra tidligere i mit liv. Og jeg er ikke bange for følelsen af rastløshed. Jeg ved, det er en katalysator for, at nu skal jeg videre og måske i en helt anden retning end før. ’Krise’ er kinesisk og betyder vendepunkt – det siger man i hvert fald. Og kriser er som udgangspunkt sunde, hvis vi bruger dem til noget godt.

Men vendepunkter kommer sjældent af sig selv med mindre, vi bliver ramt af noget udefra som fx sygdom, fyring, dødsfald – eller som nu en pandemi, der har ændret hverdagen for mange. Inkl. mig selv. Så jeg skal finde ud af, hvad det handler om og ikke mindst, hvad jeg mangler, og hvor jeg finder den ’ild’, jeg skal brænde for. Kender du det?

Nogle mennesker lader stå til og accepterer det. Det kan jeg ikke. Livet er for kort og kostbart til at leve det middelmådigt med uforløste drømme.

60 år og færdig?

Jeg spørger mig selv, om det handler om det magiske og lidt skræmmende tal, jeg ramte i december. Jeg tror det ikke. Og alligevel spiller det måske ind. Simpelthen fordi jeg er bevidst om, at der er kortere til enden nu – trods prognoser om at flere og flere af os vil blive langt over 100 år.

Men jeg føler også, at verden på mange måder er vendt op og ned. Vi er generationen, der er vokset op i velstand og udvikling på alle parametre: Den første mand på månen. Kvindefrigørelse. Teknologiske og medicinske jordskred, der har givet os alle (i vores del af verden forstås) adgang til køleskabe, biler, fjernsyn, computere, mobiltelefoner, samtalekøkkener, bedre helbred og længere levetid. Vi har ikke haft knaphed på ret meget, vi har levet, rejst, knoklet, knaldet og forbrugt uden større omtanke – og nu kommer regningen både den klimamæssige og moralske:

En truende klimakatastrofe. #metoo. Corona. Flere ældre der skal forsøges, behandles eller blive i arbejde.

Det rokker i den grad ved vores og ’boomer’ fundament, som de unge ynder at kalde os. For kan man lære en gammel cirkushest nye numre og vaner? Svaret er: Det SKAL vi. Og måske er det der, min ’midtvejskrise’ ligger begravet. For det er en stor opgave at ændre mindset, vaner og livsstil. Fra hovedløst til velovervejet og bevidst forbrug. Fra konstant behovsopfyldelse til mådehold. Fra ego til fællesskab.

Hvad så nu?

Lejlighed i Paris – eller slot i Sydfrankrig

Jeg mangler ikke drømme. Men mange af mine drømme har en indbygget stopklods. Jeg drømmer stadig om at tage en fitnessuddannelse. Om en lejlighed i Paris eller et slot i Sydfrankrig. Om en lille restaurant i New York. Om at rejse til de steder af verden, jeg endnu ikke har set for at blive klogere, rigere på oplevelser og mennesker, og samtidig få et mere ydmygt forhold til mine egne krav og forventninger.

Det kan man bare ikke leve af. Og jeg kan ikke forlade min gamle mor og min familie.

Måske ligger løsningen lige foran mig, jeg har bare ikke opdaget det. Måske skal jeg lede, og det er ok. For jeg ved, at alting løser sig. Det har livet lært mig.

Andre indlæg om livets større spørgsmål:

Tør du starte forfra?

Hvad er det gode liv?’