For nøjagtigt et år siden, sad jeg ved tasterne her på min computer og lagde de allerførste første indlæg ud på bloggen – det handlede om at ha’ orden i tingene. Og i nat for 20 år siden døde min elskede far. I dag er en særlig dag på godt og ondt !

Men lad mig starte med det gode først og et TAK… Et mega, kæmpe, taknemmeligt TAK til alle Jer, der har fulgt og følger trofast med på bloggen. Lige nu er I altså over 85.000 som følger mig og vores lille blog fællesskab, det er jeg i al beskedenhed stolt over.

Det allerførste billede, der blev afsløret på Instagram

For uden Jer var der jo ligesom ingen grund til at skrive og nogle gange risikere et par smæk eller to og nogle knap så flatterende overskrifter i visse aviser for at mene noget, om sager, der enten er tabubelagte, penible eller bare pudsige.

Og wow, vi har været vidt omkring på det år der er gået. Og det er de mest overraskende indlæg, der har været de mest læste. Kan I huske det om de gifte mænd ? Eller det om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet ? Det om at lukke de gamle døre ? Om at gå ned med stress – om strikning eller bare de 2 sidste om DBU og kvindelandsholdet og tabuet om inkontinens ?

Det har i den grad været indlæg, der fik Jer til tasterne. TAK!

Mine drenge tager billeder til bloggen – mor poserer !

Og det giver lige det der kick de dage, hvor jeg synes hjernen er tom for ideer, og jeg egentlig helst bare vil ligge på sofaen og se serier og spise romkugler.

Livet er dejligt, og livet er uforudsigeligt. Vi ved aldrig, hvordan i morgen ser ud – og  vi må leve livet derefter. På den måde bliver livet også et mix af tilfældige og bevidste valg og hændelser.

Bloggen er mit barn – mit 3.barn. Født ud af skæbnesvangre begivenheder på den ene side og på den anden en undren midt i livet over, hvor vi voksne kvinder 45+ blev af i mediebilledet. De skæbnesvangre begivenheder var min tur ud i et stress helvede, som tvang mig til at gentænke mig selv og mit arbejdsliv.

Og når dagen i dag alligevel også har en snert af tristesse, så skyldes det, at min far døde i nat for 20 år siden.

Min søde far !

Måske er det ikke en tilfældighed, at de to mærkedage er kommet til at falde sammen. For min var journalist og sportsmand, som jeg også er blevet. Jeg plejer lige at vende verden med ham, når det er fuldmåne. Så spørger jeg lige, hvordan han synes det går – og hvad vej jeg skal gå i livet. Måske sad han deroppe på månen sidste efterår og sagde : ”Gør det min skat – lav den blog”! Han fulgte mig og min søster i al den tid han levede på alverdens ishockey- og ridebaner, så jeg er ret sikker på, han også er der nu og følger med.

Jeg mistede min far i en alder af 34, min søster var 15. Han blev kun 63 år.

Alligevel er i dag en GOD dag. Tillykke med bloggen til Jer og til mig…. Lad os blive ved med at holde flaget højt for de modne kvinder – og de mange mænd som rent faktisk har gjort os følgeskab i ”klubben”.