Skaber du dig godt nok ?

Skaber du dig godt nok ?

Udseende betyder ikke alt – det siger man ihvertfald. Men hvad enten vi vil det eller ej, så er vores udseende afgørende for, hvordan  vi dømmer og bedømmer hinanden. Derfor  spørgsmålet: Skaber du dig godt nok?

Hele foråret rejser jeg rundt hos optikere over hele Danmark  med foredraget “Skab dig – bevidst”. Og jeg glæder mig til at dele ud af mine erfaringer.

Jeg har selv lagt både krop og ører til mange kommentarer om mit udseende  i min karriere som tv-vært. Det har været både pæne og mindre pæne kommentarer om alt fra mit tøj, størrelsen på mine tænder, længden på mine bryster og sågar mine arme.

F.eks. var der et ægtepar fra Skovlunde, der havde set sig gale på mine overarme og sendte denne mail:

“Nu har jeg samt min hustru i meget lang tid diskuteret din påklædning i tv, kan du ikke dække dine mormorarme da det ikke er til at holde ud at se på, man må kende sin alder og klæde sig derefter”.

De mente, at når de nu betalte licens, var det mindste de kunne forlange, at jeg gjorde, som de mente. Og så var der kvinden, der i al “venskabelighed” syntes, at mine bryster hang, og at jeg burde investere i en ny BH! Jeg kom til at tænke på skønne Sanne Salomonsen, der engang sagde om sine egne bryster, at hun var nået en alder, hvor de skulle hejses op med en kran. Det er sgu’ da humor.

Umiddelbart tænker man – ok og hvad så ? Få dog et liv! Men vores tøj, hår, kropssprog og makeup for den sags skyld afslører, hvem vi er og fortæller en historie. Og spørgmålet er så, om det passer til den historie, vi gerne vil fortælle om os selv. 80% af det, vi opfatter og lægger mærke til hos andre, er det, ØJET ser. Det kan jo have afgørende betydning, om noget “forstyrrer” i kommunikationen ikke mindst, når vi går på job. Det er ret vildt ik’!

Det betyder også, at vi KAN skabe os bevidst og dermed styrke vores personlighed. Hvornår har du f.eks sidst set dig selv kritisk i spejlet og tjekket,, om der er sammenhæng mellem det du ser, og den måde du gerne vil “ses” på?

Jeg lufter i øvrigt stadig glad og gerne mine mormorarme!

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

9 kommentarer

  • JAV

    16/03/2017 at 04:25

    I was born the day
    I thought:
    What is?
    What was?
    And
    What if?

    I was transformed the day
    My ego shattered,
    And all the superficial, material
    Things that mattered
    To me before,
    Suddenly ceased
    To matter.

    I really came into being
    The day I no longer cared about
    What the world thought of me,
    Only on my thoughts for
    Changing the world.”
    ― Suzy Kassem

    Hi Line. Nice article, I thought I would start with a response within a quote, though I would like to comment on the last sentence you had which kinda explained the events in your article. “om der er sammenhæng mellem det du ser, og den måde du gerne vil “ses” på”
    From the old times they say: The gates of a city you can close but people’s mouth you can not…and the other which says: If you lead your life according to people’s approval you will find yourself at their mercy.
    Allow me to explain,No matter how beautiful, Great, wonderful, giving,…one maybe there will always be someone who would attack that image no matter what you do or don’t.
    At the end of the day, one thing remains, Are You Happy with Who You have Become? Are you comfortable with the Skin which is covering you? Are you Satisfied with achievements you’ve made today? and last but not the least, When you put your head on you pillow, hoping for another Great Sunny Day by Dawn; is your conscience CLEAR? So your Question ;(“om der er sammenhæng mellem det du ser, og den måde du gerne vil “ses” på”) becomes a trap that will never let you have rest in mind. A trap because the last of your question “du gerne vil “ses” på” Should not matter. You Should be the Only Onlooker at Your Image. Because when you are larger than life, in your approach and first impression, that is what you need, not a certain type of clothing or certain body type, But what you will need would be actually The very Certain Introduction Of Line By Line to those who might be interested or are.
    Just a reminder that sometimes Ego and Arrogance, is mistaken or mistranslated if you will, with Being You (One’s Self), Build / Made by You, and cultivated by You For You.
    After all we are; Who We Build, Make, Cultivate, Shape OURSELVES to become or just BE.

    Best of wishes & Regards

    JAV

    Svar
  • Vibeke V Gejsenørn

    20/01/2017 at 15:08

    Kære Line
    Tak for din meget interessante blok, som rummer meget at det ”vi ikke taler om”.
    Mormorarme, bryster der trækker mod syd, ben der isoleret mod kulde .. ja det noget af det der fylder os alle i denne alder.

    Handler det i virkeligheden om hvem vil gerne vil være, og er vi tro mod det? Både i forhold til vores indre og vores ydre. Udstråler vi den vi er. Jeg vil gerne være tro mod min identitet og min livserfaring, så jeg ønsker ikke at dække mine mormor arme til, eller fylde mine rynker ud. Samtidig har jeg brug for, at fremstå meget feminin, så ja – jeg har også fået fjernet hår permanent.
    I bund og grund er det -for mig- ligegyldigt hvordan andre fremstår, dog lægger jeg mærke til i mit virke som coach, at når et menneske ikke udstråler det de indeholder, så bliver denne disharmoni tydelig – også i selve kommunikationen.

    Ja, kortene på bordet, jeg er mere rummelighed, er mere medgørlig, vækker tillid osv. når jeg er i harmoni med den jeg gerne vil være.
    Gad da vide om vi alle har det sådan. Så de nyebarberede ben, eller frisk neglelak kan have en betydning for mig, og en anden betydning for en anden.
    Jeg tror det er vigtigere, at vi er tro mod den vi er – end tro mod de mennesker- der ønsker at se os på den måde de synes er rigtig. Der er vel i bund og grund ikke andre menneskers værdier du skal matche, men dine egne værdier.
    Vi har jo vores ytringsfrihed, som vi gladelig debatterer, men har vi også en ”personlighedsfrihed”, ”værdifrihed”, ”udseendefrihed” er det her vi skal kæmpe?

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      20/01/2017 at 17:38

      Hej Vibeke.

      Tak for dit gode input. Jeg er helt enig i, at man skal være tro mod os selv, om dem vi er. Men der stadig nogle spillerregler i det offentlige rum, der gør, at vi kan styrke vores gennemslagskraft, hvis vi er mere bevidste om, hvordan vi selv ser ud – set udefra. Og det er naturligvis ikke kun tøj – men de andre parametre, jeg nævner i indlægget.

      Jeg ved derfor ikke, om jeg er helt enig i, at vi har”personlighedsfrihed”, “værdifrihed” og “udseendefrihed”.Ihvertfald koster det nogle gange noget at håndhæve den.

      Rigtig god weekedn

      Svar
  • Line Baun Danielsen

    17/01/2017 at 17:55

    Hej Jytte.

    Jeg er meget enig i din betragtning. Jeg har jo været i hænderne på mange stylister/kostumierer gennem årene, og nogen er super skarpe til klæde een på. Det er nemlig super vigtigt, at man ikke kun er klædt på til lejligheden men også til “the mood”. Vi kender alle følelsen af at gå ud af døren og føle sig på rigtigt på, og det stik modsatte at være tynget af et forkert “kostume”.
    Og lige nu ser jeg Bridget ones for mig, da hun som den eneste ankommer til udklædningsparty som “Bunny”… Det er så sjovt og man sidder samtidig og krummer tæer på hendes vegne.

    KH Line

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      17/01/2017 at 18:02

      Århhh Tak Sanne – komplimenter og ros bliver man ALDRIG træt af.
      Vi burde beslutte os for at rose nogen mindst tre gange hver dag !

      God aften

      Svar
  • Jytte Flintegaard

    16/01/2017 at 16:23

    Hej Line
    Klæder skaber folk ik´ jo det har stor betydning ! Men det der helt sikkert betyder noget er at vi selv vælger 🙂 Alt efter humør er jeg alt lige fra super sporty til business kvinde med habit og det tror jeg faktisk godt de mennesker jeg har omkring mig kan lide – at tøjet afspejler mit humør.
    Dine indlæg er super bliv ved med det !!
    Jytte

    Svar
  • Rita Pedersen

    16/01/2017 at 11:22

    Kære Line

    Du ser altid lækker ud og det er en fornøjelse at læse din blog.
    Ønsker dig en fortryllende dag 🙂

    Svar

Skriv et svar