Der udspillede sig forleden en heftig debat på min Instagram. Den handlede om mig, mit udseende og det, at jeg træner (og lægger træningerne gratis ud til mine følgere) for at holde min efterhånden aldrende krop ved lige. Den fik ikke for lidt – faktisk fik jeg så meget med grovfilen, at jeg måtte true med at smide tosserne ud. Hvorfor har vi så travlt med hinanden?

En moden, gråhåret herre skrev

’Aldersangst må være frygteligt. At bruge den skønneste tid af livet på at forsøge at være noget man ikke er og ikke reelt ligner fremfor bare at leve livet, som man er. Trist’

Sådan indleder en moden, gråhåret herre en tråd på min instagram. Han følger mig ikke, men han var faldet over billedet, som pryder toppen af dette indlæg. Og han fortsatte over et utal af kommentarer bl.a. med denne: ….Synes blot det er trist som alderspanikken har ramt og evige ’se mig træne’ og wannabe youngster dress og hår…..

Jeg lider hverken af alderspanik eller ’se mig’

Jeg startede denne blog for over 3 et halvt år siden for at hylde og italesætte livet som voksen og moden kvinde. For at vise at der ER et liv efter de 50, og at vi er det, vi ØNSKER at være. Jeg elsker livet, og jeg drømmer om at være en sej, sund, smuk og glad kvinde hele livet – også nu hvor jeg har ramt min 3.alder.

Jeg drømmer om at være den bedste udgave af mig selv nu, som da jeg var i 20’erne, 30’erne og 40’erne. Og INGEN skal bestemme, om jeg må have højt hår, klæde mig i ungdommeligt tøj og sneakers eller noget som helst andet. Jeg er MIG, sådan som jeg ønsker at være MIG. Jeg ønsker ikke at ligge under for andres fordomme eller ideer om, hvad man må eller ikke må, og slet ikke hvordan man må se ud som kvinde over de 50.

Jeg gør, som jeg vil – ikke for at være ung med de unge eller jagte et ungdomsideal, men fordi jeg elsker livet og nyder det, som var det et fuldmodent æble i september. Og når andre får travlt med at kommentere eller sætte negative ord på mit udseende eller livsgejst, så bliver jeg både trist og pikeret. Gør som DU vil – så gør jeg, som JEG vil! Hvorfor har vi så travlt med hinanden?

Livet er kort – LEV det for fanden

Ingen lever forevigt, og livet kan tages fra os hurtigere, end vi kan nå at stave til corona. Jeg gider ikke spilde tid på mennesker, der har så travlt med, hvad jeg eller andre gør, og bedømmer og fordømmer os. Hvad skal vi bruge det til – andet end at holde os selv i et meningsløst jantelovsgreb, som ingen bliver lykkelige af?

Mine bedstemødre blev gamle før tid. De klædte sig i kitler og chiffon tørklæder. Livet som kvinde gik i stå omkring de 50. I dag er en ny verden. Min mor gik en helt anden vej. Hun er stadig smuk og forfængelig i en alder af 81. Da hun var 60 lignede og levede hun stadig som en på 40. Dansede, datede, havde et stort og vigtigt job og sked på hvad andre tænkte. Hun tog ansvar for sit liv og levede det.  I dag tænker jeg: Hvilket forbillede!

50+ er INGEN alder

Jeg bliver så provokeret af den smålighed, som ovenstående skriverier er udtryk for. At ældes betyder ikke at vi skal gå i hi og skamme os over noget – og slet ikke vores alder og det, der følger med. Jeg er stolt over, at jeg holder min krop og sjæl spændstig og vital. Jeg jagter ikke ungdommen. Jeg lever bare på en måde, som gør mig glad i bøtten. Og samtidig er det mit løfte til mig selv og mine børn. Min krop og jeg skal – som mit motto lyder – holde hele vejen til kisten. Og når jeg engang om forhåbentlig mange år ligger der, skal det være med højt hår, makeup og min bedste kjole.

Så lad misundelsen og janteloven ligge. Lad jer inspirere, hvis I har lyst. Og hold kæft hvis I ikke har noget godt at sige.

Amen.

Andre indlæg om kvinder og alder:

Alt det kvinder ikke må