Hvad gør man, når man pludselig bliver fanget i et fremmed land midt under corona? De fleste af os, priser os lykkelige over at være hjemme i Danmark i disse corona-tider. Her er en beretning fra en kvinde i mit netværk, som rejste til Spanien i december. Og som hun indleder sin beretning: Vi var midt i vores drøm – så kom corona
Helle Rosendahl, stifter af Storytelling Akademiet, midlertidigt bosat i Benalmadena, Spanien.
Vi rejste ud i verden med vores børn for at vise dem, at de kan blive globale borgere, men nu ved vi ikke, om vi er købt eller solgt, og vi er alle blevet til teleborgere.
I december måned 2019 traf vi en hurtig beslutning om, at vi ville sige op og flytte til Spanien i fem måneder for at få mere eventyr, mere nærvær og tid til at udleve vores iværksætterdrømme. Så ramte corona. Nu er vi midt i vores drøm, men hver dag holder vi vejret for at se, hvordan det hele udvikler sig.
Vi er kommet tættere på os selv
Helle og hendes lille familie
Jeg har altid set mig selv som en global borger, med hele verden som min legeplads, men nu vil vi helst være alene. Vi rejste ud i verden for at komme tættere på os selv. Det er vi kommet, i en grad vi aldrig havde forestillet os.
Til at starte med mærkede vi meget lidt til corona i vores nærområde i Sydspanien. Vores børn går i en dansk/skandinavisk børnehave, der er virkelig skøn, og vi har vores liv hernede. På 48 timer ændrede verden sig. Børnehaven lukkede, og kort efter blev der indført udgangsforbud.
Der er naturligvis mange ting, vi er bekymrede for, og hele situationen er skræmmende. Det er meget specielt, at alle går alle med handsker og masker i supermarkedet nu. Det gør vi også selv, når vi handler ind.
Derudover er myndighederne mere restriktive hernede. Der uddeles eksempelvis bøder, hvis man er mere end én i bilen. Det strider imod vores danske mentalitet, men vi håber, at det gør en forskel, så vi kan få stoppet corona-spredningen.
Børnene synes, det er hyggeligt
Sol og corona eksil
Det er sikkert det rette at indføre udgangsforbud, men det er også en udfordring at være hjemme med to børn på henholdsvis 1,5 år og 5 år. Vores børn synes dog bare, at det er hyggeligt. Og det er jo lidt positivt midt i alt det her, at de ikke mærker, at verden ændrer sig, men bare forholder sig til, at de er hjemme med begge deres forældre, og at vi gerne vil lave hule, læse bøger, og farvelægge tegninger.
Vi følger nøje med i alle officielle udmeldinger, men for nuværende har vi besluttet, at vi er bosat hernede og følger de lokale anvisninger. Med andre ord skal vi være hjemme frem til slutningen af marts, og vi må kun gå ud én ad gangen for at købe ind eller gå på apoteket. Det er meget specielt, men forbuddet overholdes, og dermed har vi en tro på, at det gør en forskel.
Vi havde en drøm om færre mails og mere faglig fordybelse, men corona gør det af åbenlyse årsager svært at fordybe sig i andet end den evindelige nyhedsstrøm og sygdomsstatistikker i relation til corona.
Kærligheden vinder over corona
Vi tror dog på, at kærlighed vinder over corona. Når vi oplever at føle os distanceret og afskåret fra verden, sætter vi endnu mere pris på kærligheden til vores nærmeste. Det er måske det eneste gode, vi kan tage med os fra coronaen.
Friheden til at drømme stort, er der ingen, der kan tage fra os. Det må vi aldrig give slip på. Hverdagen bliver normal igen.
I mellemtiden må vi sætte vores lid til myndighederne, så vi igen kan krydse grænser og samle familier.
Fotocredit til forsidefoto: Anja Ekstrøm
Tidligere corona-indlæg:
