Et billede taget nedefra med udsigt til et par flotte tv-ben har fået en hel del spalteplads i ugens aviser. Benene tilhører dygtige og smukke Cecilie Beck, som var moderator på en lederkonference for nylig. Det var en mandlig deltager på konferencen, der tog billedet, og han har fået verbale smæk, så det vil noget. Men helt ærligt: Jeg kunne have fundet på at gøre det samme, hvis der stod en lækker mand i et lækkert outfit. For Ja: Kvinder savler også over en god røv!

Billedet som har vakt opstandelse på FB og i Berlingske

Men kan altid diskutere (undskyld Cecilie), om lårkort eller stramme bukser, der ikke overlader meget til fantasien, er det perfekte outfit til en lederkonference. Det tillader jeg mig at skrive, fordi jeg selv står på en scene ret tit. Og fordi jeg som kommunikations rådgiver ved, hvor lidt der skal til for at ’forstyrre’ de budskaber, vi forsøger at kommunikere til hinanden. 93% af det, vi bemærker og registrerer om andre mennesker, er det ØJET ser. Det er altså hverken det, vi siger, eller det vi gør. Og ja, det kan virke både trist og ‘absurd’, at vi ikke er nået længere med kvindefrigørelsen – hvis det altså er det, det handler om.

Vi er jo stadig neanderthalvæsener

Jeg tror, det handler om noget helt andet. Nemlig at vi dybest set bare er mennesker, der i visse sammenhænge stadig befinder os på neanderthal stadiet, hvor store bryster, lange ben, brede hage- og skulderpartier går lige i forplantningsorganerne! Så hvor upassende det end er, så tænker jeg alligevel: No wonder, at manden eller kvinden på 7. række kan falde for fristelsen og ryge på en lille hurtig tankeflugt fra kvinder og ledelse, ligestilling eller hvad temaet for konferencen nu har været. Så længe det bare er det, og der ikke er tale om alvorligere krænkelser. Og i den sammenhæng kunne man jo godt spørge, om det er ok at tage billeder af en andens mobildisplay og lægge ud til offentligt skue? Bare lige en tanke! Man kunne måske bare have prikket sidemanden på skulderen og sagt: ‘Undskyld, hvad har du gang i!’

Skal vi skide på konventionerne

Skismaet er, at vi som kvinder vil have ret til at klæde os, som vi vil, hvilket bestemt er helt rimeligt. Det er nærmest blevet en del af kønskampen.  Men vi bliver samtidig fornærmede, hvis nogen synes, vi er lækre eller vurderer os på vores udseende. Alle har krav på respekt om sit køn og sin faglighed – det forventer jeg også selv, men jeg anerkender også de formelle og uformelle ’spilleregler’, der gælder for f.eks påklædning og fremtoning i forskellige fora.

Vi kan gøre præcis, som det passer os. Ingen skal tvinge os i en særlig klædedragt. Men vi må også være så overbærende og realistiske, at vi tåler kommentarerne, når vi vælger at blæse på konventionerne.

Er der da en konvention for konferencer, tænker du så? Ja og nej. Det burde der jo ikke være. Men der er alligevel masser af uskrevne ’konventioner’, når det handler om tøj og fremtoning til konferencer, på TV og på offentlige arbejdspladser. Bare tag diskussionen om shorts hos Postdanmark (da det fandtes) og politiet. Eller sygeplejerskernes gennemsigtige uniformer. Man kommer heller ikke i hvidt til bryllup med mindre, man er bruden. Da jeg selv var på TV havde vi også guidelines til, hvilken påklædning der passede til mediet og budskabet. Og der var lårkort ikke på listen… Desværre.

Mænd kan heller ikke være nedknappede

Jeg savlede personligt over denne herre i Once upon a time in Hollywood… Og ja, det er film men alligevel!

Vores gammeldags hjerne ville også blive snot-forvirret, hvis en mandlig vært sad med nedknappet skjorte og viste en dusk frem på brystet. Ligesom den ville, hvis vi kunne ane brystvorter under blusen på en kvindelig vært. Linse Kessler ville nok ikke gå i en nyhedsudsendelse – og Ulla Terkelsen ville stikke ud i Paradise Hotel. Og når man står på en scene som konferencier, så overvejer jeg ihvertfald selv, hvilken kontekst jeg optræder i og klæder mig derefter.

Skal vi så ligge under for ‘reglerne’? Det må vi heldigvis selv om. Men det er efter min bedste overbevisning naivt tro, at vi kan slippe for at blive vurderet som det køn, vi er, eller på det vi udstråler. Det er vores primal hjerne simpelthen for primitiv til at kunne håndtere i et hurtigt ’nu’. Der går nok et par årtier endnu eller flere. Og helt ærligt. Er det ikke sådan, at kvinder også savler over en lækker mand og en god røv?

Jeg gør i hvert fald – men jeg skal nok lad være med at tage billeder!