Jeg er hjemme igen fra Serra Leone i Vestafrika. Efter en uge i et af verdens fattigste lande, sidder jeg ved mit veldækkede morgenbord, læser min morgenavis, der er blevet bragt til døren. Jeg sover i min dejlige seng i ly for regnen. Jeg er taknemmelig, og dette blogindlæg viser hvorfor. Det er en billed collage, som min ældste søn har lavet. Afrikanske billeder – en virkelig uvirkelighed
Rejsen har sat vores liv og velstand i relief. Og indlægget er dedikeret til de mange mennesker, vi mødte på vores vej set gennem min søns linse.
Pigen på det øverste billede er Mabinty på 13 år – min afrikanske datter. Jeg skriver ‘datter’, fordi hun ved vores allerførste møde stak sin hånd i min og proklamerede: -Nu er du min mor! Ikke fordi hun ikke har en. Men fordi hun stak af fra sin familie, hvor stedfaderen bankede hende og ville tvangsomskære hende. Jeg græd stille, da vi sagde farvel. Og det gjorde hun også. For hvad nu ? Får vi skaffet midler til det projekt, vi besøgte – Brighter Horizons? Mabinty’s virkelighed er så langt fra vores – hun er 13 år og prostitueret i Freetowns værste slum. Hundrede tusinder af piger og kvinder lever sådan i Sierra Leone. Vi kan ikke redde dem alle, men min søn og jeg kan hjælpe ved at sætte fokus på sagen og landet.
Alle billeder må bruges mod kreditereing af min søn: Emil Baun Bartram.
Sidste fortælling om vores Afrika rejse kommer i næste uge. Tak fordi I har fulgt med. Her er link til de foregående indlæg:
7 kommentarer
mormormedstiletter
19/06/2018 at 21:44Jeg siger ikke ret meget, søde Line, men ved nøjagtigt hvordan du har det indeni. Arbejdede og boede selv dernede i flere år (kom hjem i 2013) og min verden er ikke længere den samme. Jeg har fået andre værdier, tænker anderledes i min hverdag og får ondt i maven når jeg husker tilbage og tænker på de mennesker jeg mødte på min vej – hvordan har de det i dag? Klarer de sig? Hvad med de små, får de mad hver dag? Og et bad – bare ugentligt?
Det sætter sig fast i erindringen og hvis ikke jeg havde alle mine børn omkring mig, var jeg forlængst rejst tilbage…..
Line Baun Danielsen
20/06/2018 at 14:29Kære Mormor med stilletter.
Jeg har besluttet mig for at være sponsor for den ene pige. Jeg er nødt til at gøre noget drastisk.
KH
Line
mormormedstiletter
20/06/2018 at 21:52Rigtig god ide – jeg følger også stadig nogle af ‘mine’ tidligere ansatte og hjælper dem lidt med penge og det er selvfølgelig at købe sig til en lidt bedre samvittighed, men trods alt meget bedre end intet at gøre. Faktisk e den måde at hjælpe på 1ooo gange bedre en at give til diverse indsamlinger, hvor man ikke kan se hvad pengene går til – her VED du at din lille pige får hjælp for pengene:-)
Hanne Rask / Raskeriet.dk
18/06/2018 at 18:53Ja, billederne siger jo det hele… Eller meget i hvert fald..!
Line Baun Danielsen
20/06/2018 at 14:30Hej Hanne.
Det håber jeg – også selvom lugtene, lydene og varmen ikke kan ses på billederne.
KH
Line
Jan
17/06/2018 at 18:12Gribende billeder og tekst. Læste også din blog i bt i dag og synes det havde klædt dig, hvis du havde skrevet “Vi brokker os” i stedet for “I brokker jer” i overskriften. Specielt når du nu har selverkendelsen i teksten.
Line Baun Danielsen
17/06/2018 at 18:32Kære Jan.
Jeg er så enig med dig. Det er desværre ikke mig, der har lavet overskriften, det har BT.
Jeg havde leveret en anden overskrift. Men jeg er enig – for jeg retter jo skytset mod mig selv også.
Men tak for dit input.
DBh Line