Mange af Jer er formentlig startet på job i dag efter en våd og fed jul. Jeg har flyttet mit kontor til Florida et par dage og sidder lige nu i Key West og skriver. Jeg kan trøste de misundelige med, at her er hamrende koldt. Og mit første budskab i år er : Lad nu de nytårsfortsætter ligge !

Nytårsaften på South Beach Miami

Jeg nåede lige at se lidt af Dronningens nytårstale på stranden forleden. Ikke sagt for at gøre nogen misundelige – blot for at konstatere, at den var god og meget nær . Og helt som jeg og andre havde forudsagt med lige dele løftede pegefingre og ros til os alle – og med et lille kapitel om Prins Henrik og den demens, han og dermed de kongelige blev ramt af tidligere i år. Og Dronningen har naturligvis ret i, at der altid er ting, vi kan gøre anderledes og bedre i det nye år.

Der skal nok være mange familier og par, der haft krise over julen og overvejet fremtiden. Sådan plejer det i hvert fald at være i følge statistikken. Så er der alle dem, der har brugt juledagene til at se sig i spejlet og overvejet den lille topmave. Appelsinhuden. De enorme mængder arbejde. Den begrænsede tid til familien og veninderne. Overforbruget af alkohol, kager, smøger og alle de andre ting, vi måtte have dårlig samvittighed over i året, der gik. Og som vi gerne vil lave om på.

Fat Deer Key

Det er her, nytårsforsætterne kommer ind i billedet. Den der moralske kæp, som mange af os beslutter at for at svinge over os selv, så snart det nye år ringer ind. Vi lover os selv og hinanden en hvid januar – helt uden alkohol. Detox-kure, heftige træningsprogrammer, at blive mere rummelige mødre og kærester. Kort sagt: drastiske livsstilsomlægninger, der skal rense ud og genskabe balancen i alt fra vores tarme til vores dagligdag.

Jeg magter det ikke! Jeg har aldrig gidet det, og faktisk forstår jeg slet ikke konceptet med nytårsforsætter. De færreste af os bliver motiveret af pisk og straf. Og det er, hvad nytårsforsætter er. En straf vi pålægger os selv for at have levet over evne, for at yde os selv og vores familie manglende omsorg. Og så pisker vi os med mål, der er håbløse og i værste fald uopnåelige. Nytårsforsætter er dømt til at mislykkes, fordi de er en pisk og ikke en gulerod.

Godt nytår til jer alle

Jeg vil leve – og jeg vil leve efter hjertet og fornuften. Det er jeg overbevist om, at vi kommer længst med. Og de største forandringer kommer fra hjertet, og når vi er motiveret allermest, for der er viljestyrken samtidig stærkest. Hvem siger at motivationen og viljestyrken er stærkest bare fordi det er 1.januar og et nyt år truer ?

Jeg har lige været i research mode, fordi jeg ville vide, hvilken smart forretningsmand, der havde fået ideen til nytårsfortsætter og dermed tjene penge på moderne menneskers dårlige samvittighed.  Og jeg blev faktisk lidt overrasket. For Illustreret Videnskab kunne fortælle mig, at traditionen med nytårsforsætter går helt tilbage til Babylonien for 4.000 år siden. Dengang handlede det om noget så praktisk som at levere lånte redskaber tilbage.

Og i oldtidens Rom lovede folk at være gode ved andre mennesker, og løfterne blev siden udskiftet med bønner og faste, da kristendommen vandt indpas. Se, det er jo noget helt andet end i  dag.

Så smid pisken og nytårs fortsætterne ad H til og lev livet. Sæt dig nogle mål under vejs i 2018 – og ræk ud efter dem, når motivationen og overskuddet er der.

Vi lever kun en gang. Godt nytår fra mig til Jer. Og tak for al jeres opbakning og kommentarer i det gamle år.

Kærligst Line