Jeg har lige fået ny bil. Min lille tro følgesvend – VW Up’en – var blevet for lille og passede ikke længere til mit kørselsbehov. Det var et vemodigt farvel, for jeg holdt af den, og den fortalte også lidt om mig. Og det er jo sådan : Vis mig din bil – og jeg skal sige, hvem du er!

Ta,da…. Mors fine dyt!

Min nye ”baby” – som en af mine venner kalder sin bil – er lidt mere trendy. Med flotte, skinnende sko, lækkert indtræk og en masse tingeltangel, som jeg absolut ikke kunne leve uden: Panoramatag, en lille sporty gearknop, kromsidespejle der selv klapper ind, når jeg tager nøglen ud, velourmåtter, dørpaneler i krom, tonede ruder, masser af sikkerhed, skærm & carplay og et lille fikst læderrat. Og hvis I ikke ved, hvad jeg mener… Så kig på billederne.

Jeg traf en hurtig beslutning forrige lørdag. Mine drenge og jeg skal nemlig på Europatur i bil til sommer, og meningen var, at jeg ville leje en bil. Men da jeg alligevel skulle skifte bil senest til august, og det gode tilbud pludselig var der – så kunne jeg jo ligeså godt slå til. Dejlig kvindelogik ik’!

Tålmodige Marco, som solgte mig bilen

Og tænk engang at have den luksus SELV at bestemme de små detaljer. Her kommer det handy ind, at der ikke er en mand at slås med om detaljerne. Mine drenge var dog inde over valg af farve og fælge, ellers skulle jeg høre for det, hver gang vi skal køre. En rød bil var for tøset. En sort var sej. Min drømmefarve var rød eller hvid, så det blev den hvide. Og min ældste fik det sidste ord med fælgene … Han valgte nogle, der var sorte og krom. Lidt maskuline men nærmest praktiske tænker jeg nu, hvor de første 650 km er tilbagelagt i den nye dyt, uden at fælgene ser det mindste beskidte ud!

Det er min 10.bil, siden jeg fik kørekort som 20-årig. Alle mine biler har været europæiske, og denne er ingen undtagelse. Hvorfor tænker I måske ? Fordi, jeg synes europæisk design er lidt mere tjekket. Og fordi det er godt at støtte den europæiske bilindustri. Og så har jeg i øvrigt altid haft noget med biler. Jeg samlede bilkort som barn, og skrev nummerplader ned i små bøger, når min familie var på bilferie i Europa. Lidt nørdet måske. Men jeg elsker biler, der ser ud af lidt uden at være porno-agtige. Og jo, jeg ved godt, det blot er et transportmiddel. Nu har jeg det bare sådan, at det også et mit kontor, når jeg kører landet rundt. Så det må godt fungere, og jeg vil sidde ordentligt og føle mig sikker.

Hvad fortæller min nye ”baby” så om mig ? Ja, jeg var jo med i Go’Morgen Danmarks her er dit liv – udgave for nogen tid siden. Der skulle jeg blandt andet sende billeder ind af min bil. Bil- og livsstilseksperten Christian Grau, skulle gætte hvilken type, jeg var udfra billederne  af min gamle UP. Han kaldte mig en ”Birthe-Kirsten type”. En kvinde der ville og kunne selv. Han noterede sig især de 2 boksehandsker, der hang i forruden.

Og her er de så… Boksehandskerne!

Dem fik jeg engang af en boksetræner, der var gæst hos Ole Stephensen og jeg i Go’Morgen Danmark, og de har hængt i min forrude som et lille maskulint symbol siden. Jeg havde egentlig besluttet, at de skulle ”dø” nu. Men min yngste mente, at de var et klenodie – måske ligesom mig, så nu hænger de der og dingler som en maskulin reminder.

Min Up’en var en særdeles økonomisk bil med start/stop funktion. Men den nye er endnu mere økonomisk. Den kører op mod 30 km på literen, og det betdyer jo noget, hvis man kører op mod 25.000 km om året. Det jeg sparer kunne jo i stedet gå til lidt anden luksus. Et par sko f.eks! Og så er det også godt for miljøet. Det burde jo nok have været en hybrid eller en EL-bil, hvis jeg skulle leve op til de grønne idealer. Men det er en diesel bil – dog med særlige partikelfiltre. (Jo jo jeg har læst indlægssedlen!)

Og hvad købte jeg så : Ja, det blev en lille sporty Peugeot 208.  Og jeg valgte efter, hvor meget bil, sikkerhed, udstyr og komfort jeg fik for pengene. De dyre drenge får jeg aldrig råd til.

Så velkommen til lille bil! Jeg glæder mig til vores kommende ture på landevejene.