Sovs

Rigtige mødre laver altså sovs!

Jeg kan lige så godt starte med at kaste håndklædet i ringen. Sovs er ikke min spidskompetence. Og rigtige mødre laver altså sovs!

Sovs

Kylling i egen sky

Hvem siger nu det? Og mener hun nu virkelig det? Sovse kommentaren faldt forleden ved middagsbordet. Min ældste søn kom som en anden herremand hjem og satte sig ved det veldækkede bord, hvor menuen stod på ovnstegt andebryst, hjemmelavet rødkål, pastinak chips, kartoffelkroketter og dertil ande sky. Kan kiggede indigneret på mig og spurgte: Mor, hvor er sovsen ? Og NEJ der var ingen sovs.

Der er noget med drenge og sovs. De elsker det. Og når både mormor, farmor og bedste kan lave brun sovs, der skal skæres ud af sovsekanden, og i øvrigt smager så fuglene synger, så er det naturligvis en tam affære med mors tynde skysovs.

Men jeg er ikke nogen sovseørn – jeg kan lave opbagt sauce, bearnaise og flødesaucer. Men brun sovs har ligesom aldrig lagret sig i min madlavnings dna. Og det der med at koge panden af, hvor man står i en damp af stege os er ikke rigtig mig.

Sovs

Jeg kan godt lave sovs!

Og hvorfor er det så lige, at den fede sovs er så vigtig?

Jeg fik ikke lige spurgt sønnikke forleden. Men jeg tror, sovs er en maskulin ting ligesom ketchup, som mange mænd elsker at øse ud over alt fra pomfritter til det møreste kød. Min yngste præsterede for nogle år siden at hælde ketchup på en dyr og lækker kobe bøf, det var og er jo skræmmende.

Jeg ser aldrig kvinder gøre det. Kvinder og unge piger får fra en tidlig alder besked på at spare på sovsen (læs kalorierne ) mens mænd og drenge bliver opfordret til “at tage rigeligt”. Måske er det derfor. Og så er der måske også noget med barndommens minder over det. Bedstemødre har det jo med at diske op med alt det, mor ikke gider eller kan lave.

Sovs

Pasta med jomfruhummer, kammuslinger og olivenolie

Når jeg tænker på mine egne bedstemødre står mad-minderne og duftene i kø. Duften af mormors suveræne æggekage og rabarber trifli. Farmors flæskesteg og lagkage med hjemmekogt vanillie creme, og de svulstige vandbakkelser fyldt med flødeskum og toppet med chokolade glasur.

Så i den kontekst forstår jeg godt min søns kommentar: Hvor er sovsen mor ! For sovs skal der til.

Og det kommer i denne søde og fede juletid. Andefedt og flæskesteg giver basis for solide brune sovse hele julen.

Så svaret til min ældste er : Sovsen kommer lige om lidt.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • mormormedstiletter

    18/12/2017 at 21:59

    Ha ha ha – jeg er heller ikke nogen sovse-ørn og herhjemme får vi aldrig sovs af samme grund – og så er jeg faktisk slet ikke selv ret glad for sovs og måske er det derfor jeg aldrig har fået lært at lave em god sovs…?
    MEN i juletiden slipper jeg ikke, for her kommer jo gæster højt fra nord (Skagen) og de er vant til sovs til juleanden, så ved du hvad – jeg har snydt lidt og købt noget Karoline basis sovs og så bygger jeg videre på det og undgår klumperne…Er det tarveligt eller…?;-)

    Svar
  • Kjeld

    16/12/2017 at 18:14

    Nej. Sovs er ikke noget for kvinder. Men rigtige mænd kan lave sovs 🙂
    For øvrigt skal du ikke bruge fedtet fra anden/flæskestegen, men kun skyen.
    Du skiller det ad ved at hælde hele baduljen i en skål, og sætte det i fryseren.
    Derved skiller du skyen fra fedtet, og så kan du opbage skyen til en lækker sovs 🙂

    Svar
  • Lone H

    16/12/2017 at 17:47

    Jeg har også et par stykker herhjemme der savner det hvis jeg ikke laver sovs. Men min søn har lært af mormor hvordan så nu kan han altså selv lave den hvis han savner det for meget. Har det ikke idé at han fik det lært😉 ?

    Svar
  • Lotte

    15/12/2017 at 13:37

    Jeg forstår i den grad din søn. Sovsen er nærmest det vigtigste når man spiser and og flæskesteg. Kender ikke nogen kvinder der sidder og stikker til sovsen uanset størrelse, de fleste sparer kalorierne andre steder. Og man spiser jo flere kartofler når der er god sovs så mon ikke det opvejer på kaloriefronten?

    Og det er super nemt at lave. Det er bare en helt almindelig jævning og så et opkog af det fedt og sky man har hældt fra, lidt kulør og salt og vupti. Masser af lækker sovs.

    Svar
  • Edwin Chammon

    15/12/2017 at 12:25

    Kære Line 😍
    Igen en fantastisk dejlig oplevelse at læse din blog i dag.
    Hvis du ser på dig selv i dag, ligegyldigt hvilket billede vi ser af dig, er du bare fantastisk, uovertruffen, uimodståelig smuk 😍😍🌹🌹, og det er blandt andet fordi du spiser med fornuft og ikke svælger dig i lækker fed brun sovs, som ville sætte sig på sidebenene. Men som alle drenge både små og store elsker vi sovse der hænger ved kartoflerne. Du er bare så vidunderlig smuk og elegant en pige, og du glæder mig dagligt med din blog og dine opslag på instergrem.
    Rigtig god dag til dig og dine kære.
    Knus fra den gamle i Græsted
    💋😍😘😘🌹🌹🌹

    Svar

Skriv et svar