One of the boys!

One of the boys!

Det sker ikke så tit, at jeg går i byen med mænd og mandevenner. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi nogen kunne mistolke situationen, og det er ikke så fedt som singlekvinde. I går var jeg så heldig at blive inviteret ud af rigtige gamle drengevenner – som One of the boys !

Jeg skulle egentlig have mødt min dejlige kusine her i Marbella, hvor jeg er på rejse. Men hun var blevet nødt til at aflyse … I stedet spurgte jeg på FB, om jeg mon kendte nogen, der var hernede.

One of the boys!

Mans, ‘Dario’ og jeg har kendt hinanden siden starten af 70’erne !

Og bingo 2  gamle ishockeydrenge fra min grønne ungdom i Rungsted viste sig at være på herretur med 2 andre venner, og de inviterede mig straks med i byen.

Jeg overvejede, om det var upassende at gå ud med de godt gifte mænd (jeg er jo både kvinde OG single) – men jeg besluttede mig for at takke ja under forudsætning af, at de var artige! Dagen efter blev jeg hentet i en åben folkevogn, og vi kørte først forbi drengenes spanske domicil til et glas vin. Og min bekymring kom i den grad til skamme nærmest i det sekund, jeg trådte ind ad døren. Jeg blev modtaget med kærlige maskuline kram og dunk i ryggen. Og de 4 drengene slog lynhurtig fast: Vi er på herretur, og i aften er du opgraderet ‘one of the boys!’

Jeg slog lettet en skraldlatter op, og i løbet af nul komma fem smeltede jeg lige lukt ind i det gamle selskab, og så tog vi ellers turen down memorylane. Tiden blev skruet 43 år tilbage, og fortid og nutid blev vendt, mens timerne fløj afsted.

Vi var inviteret til drinks hos en jævnaldrende singlekvinde, der også har hus hernede. Hun havde – viste det sig – haft de samme overvejelser som jeg og havde af samme grund takket nej tak at gå med i byen. Og hun var nærmest blevet helt lettet ved tanken om, at jeg var , selvom vi ikke kendte hinanden. For hvad skulle hun egentlig stille op det her herreselskab? Og hvad hvis nogen opfattede det forkert.

Kan ænd og kvinder være venner?

Min ven Mikkel og hans bedste tennisven

Og hvor er det ærgerligt, at det er sådan. Mænd og kvinder burde jo kunne være venner og gå ud sammen helt ukompliceret uden at skulle overveje, hvad andre tænker: Koner, kærester eller hvem det måtte være. Men sådan er det desværre ofte, at vi ikke tør af frygt for at miste, for utroskab eller for at vores partner har hemmeligheder og oplevelser med andre end os selv.

Min ven Mikkel er en af de få, jeg kender, som har flere kvindevenner. Endda nogle af de ’tunge’ soulmate agtige venskaber – med sin kones fulde accept. Han skrev faktisk om det i et gæsteindlæg her på bloggen i januar, hvor han spurgte: Kan mænd og kvinder være venner?

Jeg tænker vi bliver fattigere, hvis vi som mennesker ikke får lov at udfolde vores venskaber uanset køn, alder og kultur. Det er gennem venskaber med mennesker, der IKKE ligner os selv, at vi vokser og lærer at respektere hinanden.

Og så lige tilbage til forleden aften i selskab med de gamle ishockeydrenge. Behøver jeg at sige, at det var en fest! Det er længe siden, jeg har grinet så meget og slappet af i maskulint selskab. Så tak Manse, Thomas, Jens og Dario for at lade os være one of the boys for en aften.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • Ninette

    19/05/2019 at 18:32

    Selvfølgelig kan mænd og damer være venner/veninder. En af mine bedste “veninder” er en mand, der er gift og det er jeg også. Vi har været til mange ting sammen både privat og arbejdsmæssigt.
    Det handler om at skabe tryghed for den anden part, vi ses også alle 4.

    Svar
  • Erik

    19/05/2019 at 19:37

    Det er og bliver en interessant problemstilling. Mand/kvinde – ven eller fjende? Jeg har flere tætte venskaber med kvinder, og vi kan heldigvis tale om alt mellem himmel og jord. Mere og mere afslappet og humoristisk med årene, selvfølgelig fordi vi kender hinanden bedre og bedre med tiden. Det er anderledes venskaber end med mine mandlige venner; fokus og emneområder er tit anderledes, og man ser måske tingene fra en anden vinkel og opfatter dem anderledes. Det vil jeg meget nødigt undvære, for så ville livet blive fattigere. Jeg har altid været meget bevidst om dette og insisteret på, at det måtte kunne lade sig gøre også at være venner med kvinder. Og det kan det. Det modsatte ville være begrænsende og uintelligent.
    Således opløftet, fortsat god søndag.
    KH Erik

    Svar
  • tina/mormormedstiletter

    22/05/2019 at 10:10

    Dejligt indlæg:-)
    Det vil sgu nok aldrig ændre sig, det her dilema og der er intet præcist facit.
    Som tiden går og rynkerne gør sit indtog, synes jeg dog at jeg slapper mere af omkring situationerne, som den du beskriver i indlægget.
    Nu er jeg jo ikke single, men derfor kan man godt føle det lidt akavet i forhold til en mandevens hustru eller kæreste, at man kan sidde i laaaannng tid fordybet i en samtale om livets eksistentielle spørgsmål…
    Jeg godt mændenes kvinder: Du ser knaldgodt ud og er single – altid en spændende cocktail, når man er mand og måske har været gift/i forhold med den samme i 20-25 år….og så lever du et utroligt interessant liv, hvilket bare lige topper det hele op! Hvem gider ikke have sådan en kvinde på tomandshånd/firemandshånd?? 🙂
    Men det er megagedt at du skriver om det og sætter fokus på det, så vi kan få det fortyndet lidt og alle kan slappe mere af….
    Er du hjemme fra Spanien igen? Var lige ved at spørge om vi skulle mødes, for jeg var dernede indtil i lørdags;-)

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her