Farmor dur altså også!

Farmor dur altså også!

Jeg har skrevet om det før, men jeg gør det igen, fordi en kvinde spurgte om det i et af mine FB-feeds forleden. Hun spurgte, hvorfor det “at være farmor” tilsyneladende er væsentligt anderledes end at være mormor. Kære følgere: Farmor dur altså også!

Farmor dur altså også!

Uundværlige bedste mellem mig og min yngste

Kvinden, der skrev på FB er på ingen måde alene med den bekymring og følelse. Jeg har et par veninder, der allerede er blevet mormødre eller farmødre, og så har jeg en del, der frygter, når de bliver det. Især dem der har sønner. Det frygter jeg måske inderst inde også selv. For selvom jeg har opdraget mine drenge til, at alle deres bedstemødre har plads og ret, er det jo ingen garanti for, at det bliver sådan, når og hvis de får børn.

ER VI IN ELLER YT?

Det, vi frygter, er jo, om vi får lov til at være tæt på de små børnebørn, når de kommer. For af en eller anden besynderlig – og for mig helt uforståelig – grund, sker det faktisk tit, at “farmor” bliver holdt ud i strakt arm og ikke bliver lukket ind i babyvarmen. Hun bliver ikke regnet helt for ligeværdig med mormor. Eller også er hun bare i vejen. Du kan se nogle af de mange kommentarer, der kom, da jeg skrev om det for snart halvandet år siden her

Jeg er helt med på, at mange vordende og nybagte mødre måske føler, at det er nemmere og mere naturligt at have sin egen mor tæt på og søge råd og støtte hos hende under og efter graviditeten. Men farmor har jo også været mor engang og har dermed helt samme erfaring. Hun har også været gravid, født og næret børn ved sit bryst. Jeg synes faktisk, det er synd for både baby, far og farmor, når hun ender på sidesporet og må nøjes med at se med på afstand.

<<<<<<farmor dur altså også!

Min ældste søn og søde farmor

KOM IND I KAMPEN FAR!

Jeg tror, at nogle nybagte fædre er bange for at mase ’farmor’ ind i babybutikken. Og mange unge fædre er i hvert fald ikke parat til at tage kampen med konen/kæresten, når baby er kommet. Der er rigeligt at se til i forvejen.

Jeg bliver som sagt selv farmor engang – hvis altså mine to drenge har tænkt sig at få børn. Og jeg ville blive ulykkelig, hvis jeg blev valgt fra. Begge mine bedstemødre har fyldt meget i mit eget liv.

Da mine egne drenge var små, var jeg meget optaget af, at ALLE bedstemødre skulle have lige mulighed for at være sammen med dem. Og vi har ikke mindre end 3 stk: Mormor, farmor og bedste (som er min pap-mor). Og jeg tror ofte, at der er mor, der bestemmer, hvem der ‘får lov’ og ikke ‘får lov’ at passe og være sammen med børnebørnene.

Hos os har de 3 bedstemødre  alle fået og givet plads til hinanden. Jeg har aldrig hørt nogen af dem brokke sig over, at de ikke “fik nok” tid med deres børnebørn. Tværtimod har de delt glæder og bekymringer med hinanden til gavn for både børn og os forældre. Og selvom drengenes far  ikke længere er gift, så holder farmor jul og fødselsdage med os, når jeg har drengene. Det ville være tomt og helt forkert uden. Og det betyder faktisk, at vi stadig føler os som en næsten hel familie.

Farmor dur altså også!

Mormor, min yngste og mig

DET HERLIGE GULD

Jeg mener, at bedsteforældre er guld værd for alle i en børnefamilie. Og jeg synes, at kommende forældrepar burde tage snakken om bedsteforældrenes plads allerede, inden baby stikker sit lille hoved frem. Jeg kan slet ikke forestille mig, at mine drenge ikke skulle have haft lige adgang til alle 3 bedstemødre og blive elsket, krammet og formet af dem, ligesom jeg selv blev af mine bedstemødre.

Og det gælder selvfølgelig også for bedstefædrene !

Rigtig god søndag.

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • Rike Jørgensen

    29/04/2018 at 12:18

    Kære Line! Du har ret langt hen af vejen! Jeg er mormor, og var meget syg og ustabil de første år af mit barnebarns liv! Derfor var der ikke på den måde jeg så gerne ville! Til gengæld har han en farmor, som virkelig har været der for min datter! Det har givet mig en vis form for ro, at drengens farmor altid var der! Han elsker sin farmor, men også mig, da vi har et andet univers sammen! Men jeg får aldrig det tætte bånd, som han har med farmor! Jeg har aldrig været følt jalousi over dette forhold til hinanden! Hun og jeg er veninder, og har det rigtig godt sammen! Hun har også været der for mig, da livet var svært! Jeg er 10 år ældre end hende, så det bliver helt sikkert hende, der også vil følge mit barnebarn langt op i teenageårene!
    Min egen datter voksede op med sin farmor og farfar, da vi boede sammen side om side! Min datter var meget tæt med dem, og de var nogle vidunderlige svigerforældre! Jeg tror faktisk ikke mine egne forældre følte sig forbigået, men må indrømme at jeg aldrig spurgte dem!
    Jeg tror du bliver en vidunderlig svigermor og farmor😊
    Kh Rikke

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      01/05/2018 at 15:22

      Kære Rike.

      Hvor er det en ærlig, kærlig og dejlig fortælling, selvom jeg naturligvis er ked at, at det var sygdom, der holdt dig fra dit barnebar i starten. Men fatastisk at du og farmor er venner og kan dele uden skærmydsler.

      KH
      Line

      Svar
  • Mette P

    01/05/2018 at 01:57

    Min svigermor, min yngste søns farmor, meddelte inden vores søn kom til verden, at det jo var mormor (og morfar) der skulle være tættest på, og at de ikke havde i sinde at hjælpe os med noget… Jo altså, de ville gerne forære os en barnevogn, men deres børn (min mand og søster) havde aldrig været tæt på deres bedsteforældre, så det mente de, at de heller ikke behøvede være. De mente samtidig, at vi måtte klare os selv, og de ikke ville yde praktisk hjælp med barn osv… Wow, det ramte virkelig min mand hårdt. Han troede de ville bryde mønsteret og være alt det, som deres egne forældre ikke havde været.
    2 måneder efter vores søn kom til verden flyttede de 3,5 times kørsel væk, selvom vi ellers boede tæt på hinanden, og nu ser vi ser dem kun 4 gange om året (Vores søn er 10 år). Til gengæld har vores søn verdens bedste mormor <3 En mormor som havde givet plads til farmor også. Hun har 4 børnebørn – Farmor har kun 1, vores søn. Jeg tror nemlig også, at det handler om, om mormor giver plads til farmor, det har jeg oplevet i andre familier.
    Det var ikke mig der skubbede farmor væk (ej heller mormor). Hun trak sig selv, og i starten tænkte jeg, om det var en frygt for at blive fravalgt, men jeg ved nu, at det var hendes baggrund der gjorde, at hun ikke kunne tænke ud over sine egne oplevelser/"svigt", som havde gjort ondt på hende dengang de havde små børn.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      01/05/2018 at 15:21

      Hej Mette.

      Ja, der er jo unægtelig mange måder at leve og anskue sit liv på. Og her er der jo tale om et bevidst fravalg, som jeg personligt tror, dine svigerforældre en dag vil fortryde. Mange yngre bedsteforældre har jo natuligt deres eget liv måske med job og andre forpligtelser – men jeg møder også mennesker der mangler børnebørn i deres liv, hvor det er en stor sorg.

      Mest synd synes jeg det er for børnene, som ikke den dimension me der hedder farmor og farfar og den fortælling, de kan om far , fars opvækst og hans familie.

      KH
      Line

      Svar
  • Hanne Rask / Raskeriet.dk

    01/05/2018 at 22:40

    Heldigvis har du det her indlæg, du altid kan vise dine svigerdøtre, Line;-)!
    Der er vist næppe nogen tvivl om, at svigerdøtre har meget stor indflydelse på, hvordan bedsteforældre-relationerne bliver. Og nogen gange kræver det en barne-far, der kræver at hans mor får lov!
    Ingen tvivl om du har meget ret, i alt det du skriver. Heldigvis er der dog også mange tilfælde, hvor der ikke er problemer, men faktisk kan jeg med dit skriv pludselig godt sætte mig ind i den jalousi, der garanteret kan opstå mellem farmor og mormor. Puha, man må satse på, man hviler nok i sig selv til at kunne klare det, når den tid kommer…;-)!

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her